Bruce Lipton guide

Overskriften er ment som et humoristisk spil på hans efternavn, som var min barndoms eneste thé-mærke.

Især i bogen ”Spontaneous Evolution” kobler han mange af vores accepterede forestillinger (også kaldet ”videnskabelige kendsgerninger” grundfæstet i ”Naturlovene”) sammen til et forfriskende og uventet anderledes verdensbillede, og selvopfattelse for menneskeheden. Bogen er ikke endnu oversat til dansk, men den kan på det varmeste anbefales. Kan f.eks. købes på nettet hos Amazon i England eller som ebook (til Kindle eller iPad) som er (langt) under det beløb den tilbydes for lokalt her i DK! Den er skrevet på et letlæseligt engelsk, med en velgørende humoristisk vinkel på selv tunge kvantemekanisk-teoretiske problemstillinger. Hans forklaringsmetaforer er dagligdags, og for mig, absolut meningsgivende.

Derfor var det på sin vis helt naturligt, at jeg stod næsten forrest i køen da Bruce Lipton gæstede Danmark her først i maj måned. Det var fantastisk at opleve den energi og medrivende entusiasme som Bruce mødte de 600 deltagere med. Det var ikke ”bare et foredrag”, det var en forelæsning en ”lecture” om et emne han helt klart brænder for.

Det er ikke fordi jeg vil referere det hele, eller det halve, men aftenen har gjort at der indtrådte et skift i min bevidsthed, i mit perspektiv på det at være menneske.

Det helt centrale i Epigenetics er paradoksalt nok, at det IKKE er cellekernen der er det vigtige! Det er IKKE generne der er intelligensen / hjernen, sådan som det ellers troligt tilbedes på videnskabens altre. Det har Bruce og andre påvist ved simpelthen at fjerne cellekernen fra en levende celle, hvorefter cellen i bedste velgående fortsætter med at fungere, indtil den, evt. efter nogle måneder, mangler nogle reservedele (peptider). Denne ”hovedløse” eksistensmulighed viser at Intelligensen ligger i cellemembranen, og at generne er en simpel reservedelsfabrik, men ganske smart som sådan, idet hvert gen kan frembringe 30.000 varianter af sin grundmodel.

Så i stedet for at klippefast at tro at alt er uforanderligt forhåndskodet i vores gener, så kan man nu se at cellemembranen ud over at bestille de sædvanlige reservedele fra generne som følge af ”almindeligt slid”, så kan den bede generne om at ændre sig (mutere) således at cellen råder over ændrede reservedele og således er bedre rustet til at fungere i det ændrede miljø. Kort sagt, det er YDRE påvirkninger der i sidste ende styrer generne. Mange vil sige denne påstand er kættersk, OG jeg er overbevist om at det er sådan det hænger sammen.

Hvad er så ydre påvirkninger? Er det direkte fysiske omstændigheder som f.eks. temperatur og surhedsgrad? Jo, men ikke kun det. Det Bruce Lipton lægger megen vægt på, er at alle former for energi uafvendeligt vil påvirke cellerne. Og da vi består af ca 50 millioner millioner celler, er der nok at påvirke, nok steder det kan gå galt så at sige. Samtidig er det utroligt befriende at se det på den måde, for fra at være skæbnebestemt og gen-styret går livet til at være fyldt med forandringsmuligheder.

Tanker og følelser er også ydre påvirkninger som uundgåeligt påvirker os som mennesker, helt ned på celleplan. Det har mange jo snakket om længe, men nu bliver det på en gang helt konkret og meget abstrakt. Og sidst men ikke mindst, nabocellernes opførsel er også en ydre påvirkning, så hurra for samarbejdet, som Bruce udtrykker det: ”Når vores 50 billioner celler dagligt kan samarbejde, for the benefit of all så skulle det vel være overkommeligt for jordens 7 milliarder mennesker også?

Det var et par dage efter at det formelle billede af en cellemembran med en vis afstand ind til cellekernen inde i denne pose, at skiftet skete. Pludselig så jeg jorden som en cellekerne med ca. 7 milliarder gener, styret af en udenfor liggende intelligens, der som følge af ydre påvirkninger sender besked til ”os” om at mutere, mangfoldiggøre os, i ønsket om at der vil fremstå nogle varianter som vil støtte denne ydre intelligens, cellemembran om du vil, i forhold til de påvirkninger den er udsat for lige nu.

Men hvordan kommunikeres der? Det gav jo elektroingeniøren lidt at tænke på, for hvor i faglitteraturen finder man noget om højfrekvensbånd reserverede til membran-kerne kommunikation? Og hvorfor har ingen satellit eller rumstation ramlet ind i posen? For ikke at tale om hvor i et menneske denne modtager og sender så måtte sidde? Det virkede noget uoverkommeligt, som lidt af en blindgyde … og pludseligt var det også klart. Det sker via hjertets magnetfelt, eller mere konkret, de magnetfeltfrekvenser som hjertet vibrere med er de samme feltmønstre som nogen dejlig nysgerrige mennesker har fundet på at lede efter og genfundet i ionosfæren. Det er gennem dette felt vi alle er forbundne ikke kun med hinanden, men med det der er uden for os, det der er større, som vi er en lille vital del af, også selvom vi ikke kan forstå det.

Første gang jeg mødte det magnetiske, det intelligente hjerte var jeg lidt loren ved det, for hvordan skulle jeg dog kunne påvirke hele resten af verden? Jeg ene mand, det var ikke til at løfte, men også her har perspektivet skiftet. Mit hjerte pulsere i takt med det felt det er født ind i, mit hjerte er i resonans med et meget større felt. Det er i feltet energien jeg svinger med ligger, og gør jeg mig kohærent, støttes jeg i feltet OG støtter feltet.

Se det er et paradigmeskift der batter. Og selvfølgelig er det fuldstændig ”far out”! Ja netop, vi er ikke verdens navle vi er en lille del af en lille del af spidsen af et hår på kosmoshundens halespids, og vi tror gud hjælpe mig at det er os der logrer hunden.

Menneskets selvopfattelse, læs det som Den hvide mands vesterlandske ”kultur” tror stadig på at jorden er flad og ve den der påstår noget andet. Derfor hånes og latterliggøres alt der ikke kan passe ind i dette flade verdenssyn.

Trosretning eller ej, vi står midt i et meget stort skift. Billedlig talt er vi der hvor vi har jævndøgn i forhold til placeringen i vores egne galaxe (mælkevejen). Det er nu vi passerer igennem det, der kan kaldes ækvatorialbæltet, og de skift der allerede nu registreres som bl.a. polvandring, kan kun skyldes at vi, igen, er på vej ind i et koncentreret energifelt som ingen ”videnskabeligt” registrerede fortilfælde har og derfor er vi uden forståelsesrammer for situationen, vi har kun myterne, og nå ja, så er der Maya kalenderen, men det er jo bare en sten fra nogle primitive stammer … eller?

Palle Jensen
 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Bruce Lipton guide til hans tænkning. Læs mere