Citat: Lars J. Sørensen fra bogen: Skam -medfødt og tillært.
Hvad gør du, når din partner, din ven eller en fra din familie ikke hører ordentlig efter, når du fortæller noget vigtigt? Når de virker fraværende og uinteresserede eller ikke responderer på det, du lige har fortalt.
Når de bare er tavse. Eller begynder at tale om sig selv.
Jeg kommer til at føle mig dum. Føler at det, jeg siger, ikke betyder noget. At JEG ikke betyder noget.
Og så bliver jeg nogen gange VRED og lukker i. Som en østers.
Ligesom mine børn gør, hvis jeg ikke selv er nærværende, når de fortæller noget til mig. Heldigvis bliver de vrede og kræver min opmærksomhed.
Da jeg var barn, var der stor mangel på nærvær og oplevelsen af at blive set. Sådan rigtig set. Som den jeg var og ikke som den, de ønskede, jeg var.
Børn har brug for nærværende voksne.
Når et barn gennem lang tid ikke bliver set, udvikler det følelsen af at være forkert, værdiløs. Barnet ved ikke, at det ikke har noget med barnet selv at gøre. At det er noget indeni de voksne.
Børn har brug for voksne, som er nærværende, anerkendende og kan rumme barnets følelser og tanker. Også de tanker og følelser, som er "grimme", "forbudte", skæve, irrationelle, mærkelige og larmende.
Nærværet er en afgørende faktor for at kunne udvikle følelsen af at have betydning som menneske.
Hvad betyder det at være nær-værende?
At være nær et andet menneske. Med empati. Nænsomhed. At være oprigtig interesseret med et ønske om at forstå. Uden at være forudindtaget og dømmende.
Nærværet er essentielt i mit arbejde som psykoterapeut.
Når nærværet er til stede, er der mulighed for dyb kontakt. Nærvær åbner. Får forsvar og facader til at falde til jorden. Nærværet får selv de smerteligste følelser til at give slip. Nærværet favner og omslutter selv den dybeste sorg og den mørkeste skam. Nærvær skaber tilknytning og samhørighed.
I alle vores relationer, både de professionelle og privat.
Når forældre føler afmagt.
Jeg har hjulpet mange forældre, som var afmægtige i forhold til deres særligt sensitive barn. Forældre, som havde følelsen af ikke at forstå deres barn og som ikke vidste, hvordan de skulle håndtere den vrede, som deres barn viste.
Børn er sensitive, nogen mere end andre. De mærker usikkerheden og afmagten hos deres forældre. De mærker, hvis deres forældre er stressede og ikke rigtig er tilstede. Vores børn er små barometre på, hvor nærværende vi er.
Manglende nærvær gør børnene utrygge, de kan ikke mærke os. De tvinger os til at reagere. Nogen med vrede. Dybest set hungrer de efter kontakt. De føler sig forkerte, ikke gode nok og udvikler skam. Raseriet lægger sig oven på skammen. Dækker over den og beskytter barnet imod den ubærlige følelse af at være forkert.
Det kan nemt blive en negativ spiral i samspillet mellem barn og voksen. Jo mere raseri, jo mere afmagt, jo mere afmagt, jo mere afstand og jo mindre nærvær, jo mere utilstrækkelighedsfølelse hos både barn og voksen. Ofte er det de samme følelser, som er aktive både i den voksne og i barnet.
Men det er den voksne, som må tage ansvaret og ændre samspillet. Måske med hjælp udefra. Barnet behøver ikke at blive involveret. Det handler om, at den voksne får fat i sig selv igen. Bliver nærværende og i stand til at skabe kontakt ved at arbejde med nærværet i sig selv. Når vi har fat i os selv, falder der ro på indeni os og i vores barn. Det sensitive barn kan mærke os igen. Og derfra kan vi sætte grænser og stille krav til barnet og blive den gode og kærlige autoritet og leder for barnet.
Men det er uundgåeligt at vi i perioder er fraværende og stressede. Det vigtige er, at vi opdager det. Så vi kan tage ansvar. I stedet for at skamme os over det.
Nogen gange skal der ikke så meget til for at finde ind til nærværet igen.
Mindfulness som redskab tilbage til nærværet.
Mindfulness-øvelser er rigtig gode. At træne opmærksomheden på "nu og her" i stedet for at være i vores tanker, som kredser om alt det, vi skal nå eller alt det, som skete tidligere. Det er en kunst, som kan læres ved at øve sig igen og igen. At have fokus på vejrtrækningen kan være vores anker tilbage til "nu og her".
Prøv lige nu at lukke øjnene og fokuser på din vejrtrækning. Intet andet. Når tankerne kommer, så lad dem passere og vend tilbage til opmærksomheden på din vejrtrækning. Læg mærke til den lille pause mellem indånding og udånding. Læg mærke til, hvordan det føles at trække vejret ind gennem næsen og ud igen. Mærk hvad det gør indeni.
Denne øvelse behøver kun at tage få minutter, og du kan gøre øvelsen næsten hvor som helst. F.eks på toilettet.
Med kærlig hilsen
Lotte Palsteen
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer