Se kontaktoplysninger og profil for Gitte Jørgensen

Det er som om, der i denne tid bliver kaldt på det højtsansende menneske. En stille hvisken, men en gennemtrængende hvisken. ”Kom nu frem og kom nu på banen. Kom og fortæl os, hvordan verden virkelig føles, og hvordan det virkelig er at leve på det sted, vi kalder for Jorden. Tag din kappe af, tag dit sværd i hånden, træd ud på scenen og sig det højt, som alle mærker, men som ingen rigtig tør tage konsekvensen af”.

Jeg tror ikke, det er CO2-aftaler og bæredygtige produkter, nye medicinske opdagelser og forøget ulandshjælp, der skal redde vores verden. Det er det højtsansende menneske, der skal det. Jeg tror ikke på klimatopmøder kan få de bedste resultater, så længe det højtsansende menneske – i overført betydning – ikke er inviteret med til bords. Selvfølgelig har vi brug for alle CO2-aftaler, medicinske opdagelser og ulandshjælp, men det, vi behøver allermest, er det højtsansende menneskes specielle indsigt, som kan løfte aftalerne og opdagelserne ud i en helt anden og bedre retning. Det højtsansende menneske kan lægge en ekstra dimension til den virkelighed, vi kender, og kan rette virkeligheden til, når den falder for skævt ud. Men det kræver, at det højtsansende menneske lægger sin kappe, trækker sit sværd og træder ud på scenen med sin viden.

Min veninde er meget højtsansende, men glemte at reagere på det, hun mærkede. Hun ringede forleden til mig og var meget oprørt. ”Jeg vidste det jo egentlig godt, men skød det fra mig”, sagde hun. ”Jeg vidste godt, at der var noget galt med hende, men jeg gjorde ikke noget”. Hun var lige kommet ind i kommunalpolitik og havde lagt mærke til, at der var noget galt med en politiker-kollega. Hun havde registreret det på et møde nogle måneder forinden. Men den ene dag løb ud i den næste. Hun kom væk fra det, hun havde set. Hun fik ikke reageret på det, som hendes sanser fortalte hende, ligesom der sikkert var mange andre, der heller ikke fik gjort det. Den ”gale” kvinde fik magten for en stund, og det medførte en masse rod, besvær og misforståelser. Det kunne alt sammen være undgået, hvis blandt andet min veninde havde reageret på det, hun egentlig godt vidste. Men hun tænkte, at hun måske tog fejl. At hun måske sansede forkert.

Du kender det sikkert fra andre sammenhænge: Du er til et møde. Du snakker, de andre snakker. Der er kaffe, og der er papirer. I skal lave aftaler, I skal forhandle, I skal blive enige. Det hele kører på et plan, men ud af din øjenkrog registrerer du et andet plan. Der er et eller andet, der ikke passer. Du kan ikke rigtigt finde ordene, lige nu er det mest bare en fornemmelse, en anelse om, at den beslutning, I skal til at træffe, kunne være bedre. Men du siger ikke noget. Du vil ikke være besværlig. Og egentlig er det også meget rart, at de andre tager ansvar, og du ikke behøver at træde frem og tage teten. For måske tager du også fejl. Måske sanser du noget forkert.

Det kan også være, du er til en sammenkomst eller et kursus eller et arrangement. Alle taler og bevæger sig rundt mellem hinanden. Men der er noget, der fanger dit blik. En bevægelse. Et ansigt og et strejf af sorg. Der er noget, som ikke hænger sammen, eller noget, der virker forkert. Du overvejer, om du skal gøre noget. Gå hen og snakke. Men du ved ikke rigtig. Det kan blive opfattet forkert. Du kan blive misforstået eller afvist. Måske er du bare for sensitiv i dag. Måske tager du også fejl. Måske sanser du noget forkert.

Det er som om, der i denne tid bliver kaldt på det højtsansende menneske, fordi det er nu, vi behøver mennesker, der kan fortælle om det, de ser og føler og mærker. Fortælle om det, der ligger i luften, og det, der er mellem linjerne, fordi det er denne usynlige viden, der kan redde os. Få os ud over stepperne. Få noget andet og nyt til at ske. Vi har ikke længere så meget tid til at gå for meget galt i byen.

Der er nogen, der siger, at kun 2 % af menneskeheden reagerer på deres intuition – resten af os tør ikke, kan ikke eller vil ikke. Vi kommer til at skubbe indskydelserne, fornemmelserne og sanserne fra os. Vi fortrænger, at vores mad er fyldt med tilsætningsstoffer, og vores børn udvikler allergi. Vi vænner os til nogle i bund og grund helt forkerte ting. Vi forliger os med dumme løsninger og idiotiske beslutninger, fordi vi ikke tager konsekvensen af den sandhed, vi mærker. Eller vi tænker, at det nok bare er os, der føler sådan – i kommunalpolitikken, til møderne og sammenkomsterne. Men det er nok det, der er hele pointen. Det er bare os, og det er lige nøjagtig sådan, det skal være. Det er bare os, og det er den konsekvens, der må tages, hvis det højtsansende menneske skal træde frem.

Tre veje der træner din evne til at være et højtsansende menneske:

1. Begynd med at lægge mærke til, hvad du sanser omkring dig. Hvad fortæller din sansning dig?

2. Forestil dig, at du har antenner ud fra din krop. Slå antennerne ud. Lad dem fange det, der er i vinden. Hvad fortæller dine antenner dig?

3. Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvad skal der til for, at jeg får mod til at reagere på det, jeg sanser og det, jeg ser i verden?”

Gitte Jørgensen er freelancejournalist, forfatter og kursus- og foredragsholder.