Angst - hjælp til børn, unge og voksne
Jeg tilbyder hjælp til børn, unge og voksne med angst
Angst er noget vi alle har, men ikke alle har en, der er kommet på overarbejde. Der er forskellige former for angst og forskellige grader af angst. Vigtigste er at finde ind til lige præcis, hvilken angst, vi har med at gøre. Det er en hjælp i sig selv at få angsten afgrænset. Der er også forskellige måder at arbejde med angst. Den jeg oftest har mødt, er den, hvor angsten bliver set på som et monster, der skal bekæmpes. Det virker for nogen og for andre ikke.
Vi vil arbejde med det, der har gjort angsten så desperat, stresset og alt i alt ude af balance. Angst er et nødvendigt forsvar, som vi alle har. Så hvad er det, der er sket der, hvor angsten bliver mere og mere desperat og begynder at styre?
Lær din angst at kende som en ven, der desperat ønsker at hjælpe:
Min måde at arbejde med angst på er ved at lære at se på angsten som en ven, der desperat ønsker at hjælpe en. En ven som man ikke kender særlig godt endnu. Vi vil træne opmærksomhed på tanker og på kroppen. Det kræver en nysgerrig indstilling og masser af medfølelse.
Lær den bange side at kende og lær at genfinde tryghed gennem hjertet:
Når angsten melder sig med sine alarmerende symptomer, er der noget indeni der er bange. Ligesom det er vigtigt at lære angsten at kende, er det lige så vigtigt at lære den bange side at kende. Det er ofte meget sårbart og kan også være skamfuldt. Derfor arbejder vi med hjertets kraftfulde kærlige energi og medfølende evner. Det er et indre arbejde, hvor hjertet er helt essentielt i sin måde at komme ind i kroppen og gradvist bygge en større og større sikkerhed op. Det er også hjertet, som kan hjælpe med at få kontakt til en større accept af den bange side. Der skal bygges en masse tillid op igen, en tillid som den bange har mistet. Det kræver hjerte-mod og styrke.
Jeg tilbyder hjælp til både børn, unge og voksne med angst
Jeg tilbyder også hjælp med angst rent praktisk ved, at vi sammen går ud i byen og træner hjerte- mod. Små udfordringer, der gradvist overvindes.
Læs mere her: https://www.pernilleyoung.dk/
Kontakt ID Psykoterapeut Pernille Young
Mobil 25 13 90 99- pernilleyoung@gmail.com
__________________________
ID Psykoterapeut Pernille Young
Web: www.pernilleyoung.dk