Alle menneskers historier rummer smerte

Anonym

Alle menneskers historier rummer smerte i en eller anden grad.

Smerte, glæde, kærlighed, drømme, ønsker, grædte tårer og alle de følelser der følger med at være i verden og være et følende menneske. Min historie skiller sig måske lidt ud fra de flestes, idet den osse indeholder krænkelser af værste skuffe. Krænkelser som jeg var alene med i hele min barndom og som var så slemme at jeg fortrængte dem, til jeg som voksen selv fik en datter.

Den oplevelse - fødslen af denne vidunderlige skabning - fik mine fortrængnnger til at falde og da jeg huskede hvem og hvilken forbindelse han havde til min familie, skyndte jeg mig at kontakte hans stedbørn for at de kunne beskytte deres børn, så ikke deres liv skulle fyldes med samme smerte som jeg havde levet mit liv med.

Dengang blev jeg mødt af hans steddatter, og min frygt for at hun ikke skulle tro mig, forsvandt som dug for solen, da hun sagde at hun godt kunne genkende noget af det jeg sagde, fra sin egen historie. Jeg var lettet og jeg mente at jeg havde gjort det jeg skulle - jeg havde beskyttet hendes datter og hendes brors søn, der på det tidspunkt lige var født. Vi mistede kontakten herefter.

Jeg havde det skidt og gennem mange år arbejdede jeg med mig selv, med smerten og genfandt på et tidspunkt noget livsglæde og overskud, og idag har jeg det godt og synes livet er fyldt med skønne overraskelser.

En af disse enestående overraskelser har for mig været at genfinde steddatteren til krænkeren. Hun er mit vidne på at den historie der er min er sådan som jeg husker den, hun er vidne på at der osse var glæde og latter, at han osse grænseoverskred hende og at vi var i samme båd - i hvert fald noget af tiden.

At finde og få kontakt med mit vidne har været en fantastisk helende oplevelse, jeg kan mærke at der er nogle huller i min sjæl der lukker til, at der er noget der ikke længere smerter mig, men bare er der som en del af mig, at jeg igen kan finde noget glæde fra min barndom, at det ikke længere mest er mørke der præger det jeg husker. Den varme jeg mærker imellem os og den genkendelse jeg finder, i det spejl hun giver mig er ubeskrivelig.

Nye billeder af leg og latter kommer frem, billeder som for længst var lagt nederst i bunken og erklærede uegnede er nu fremme på forreste side i huskebogen, og mit vidne er kommet for at blive. Jeg har udvidet min familie.