

Et af hovedformålene med dette retreat er at vise veje til, hvordan det er muligt at forene det at være i naturen med det at praktisere yoga, mindfulness og meditation. Når vi tager yoga og/eller meditation med ud i naturen befrugtes vores praksis af naturen. Praksis næres af naturen på måder, som ikke sker, når man praktiserer indendørs. Det samme gælder vores naturoplevelser: Når vi praktiserer udendørs, får vi en anden kontakt til naturen, som beriger vores oplevelse af at være i naturen. Det andet hovedformål med retreatet er at forsøge at gøre forbindelsen til naturen stærkere. Jo mere forbundet vi føler os til naturen, jo mere vil vi være motiveret til at passe på den og derfor handle mere bæredygtigt. Basalt set handler retreatet om at kultivere det sted inde i os, som er naturligt motiveret til at gøre noget godt: Noget godt for en selv, noget godt for naturen, og noget godt for det fællesskab man er en del af. Selve naturen omkring Mellem-Rummet, hvor retreatet afholdes, er en ideel ramme til formålet, med smuk natur, dejlige have-områder og 12 min gang til havet.
Som ovenfor nævnt, vil vi arbejde med natur-baserede måder at praktisere meditation på. Meditations-delen på retreatet baserer sig primært på de fire elementer: jord, vand, ild, luft. Vi vil dog også anvende mere basal mindfulness og meditation. Og i sidste instans vil vi forsøge at lade denne mere basale mindfulness og meditation hænge bedre sammen med naturen og elementerne. Man vil altså modtage inspiration til, hvordan man fremadrettet kan lade sin eventuelle mindfulness/meditations-praksis befrugtes af de teknikker og værktøjer, vi anvender på retreatet. Eftersom vi kommer til at være meget udendørs, vil den meditative del også have fokus på det energetiske aspekt. Dette gør vi dels i meditative øvelser, der direkte adresserer kroppens energi-system og chakraer. Dels arbejder vi med healing. Den type af healing, vi anvender, kan absolut alle være med til, og den kræver ingen forudgående erfaringer med healing. Endelig vil vi lade vores mindfulness og meditation inspireres fra de indtryk, der kommer gennem sanserne.
Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på 2 områder: 1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt. 2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte. Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”. Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer endnu mere med.
Vi spiser økologisk, vegetarisk mad. Store dele af kosten er vegansk. Størstedelen af maden laves af køkkenpersonalet. Der vil derfor være nogle mindre opgaver ifm. måltiderne. Dels drejer det sig om anretning af morgenmad og salater, dels afrydning. Skemaer ophænges, som fortæller, hvornår man har sin tjans. Alle har normalt 1-2 tjanser i løbet af et retreat.
FØRSTE DAG
10:30 Ankomst på Mellem-Rummet (det er evt. muligt at ankomme dagen før. Aftal selv med retreat-stedet)
12 Frokost
13-18 Undervisning og praksis
19 Middagsmad
20:30-21/21:30 Aftensession
ANDEN, TREDJE OG FJERDE DAG
7-8:30 Morgenpraksis
9 Morgenmad
10-12:30 Undervisning og praksis
13:30 Frokost
15-17 Undervisning og praksis
18 Middagsmad
19:30-20/20:30 Aftensession
FEMTE DAG
7-8:30 Morgenpraksis
9 Morgenmad
10-13:30 Undervisning og praksis
Deleværelse: 4400 kr. (store, lyse deleværelser, man deler med 1, 2 eller 3 personer af samme køn. Antallet varierer pga. varierende deltagerantal)
Dobbeltværelse: 5200 kr. (hvis man ønsker kun at bo 2 personer sammen. Sengene på dobbeltværelserne kan både være samlede og adskilte)
Enkeltværelse: 5400 kr.
Overnatning i eget telt: 3600 kr.
Pris for maden er 850 kr., som betales sammen med retreatet.
For tilmelding send en mail til: simonvjh@gmail.com. Oplys her dit fulde navn og telefonnummer, og om du ønsker dobbelt-, enkelt- eller deleværelse. Når du har fået tilsagn om, at der er flere pladser, skal betalingen foretages: Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Enten i én eller to rater. Betaler du i to rater, indbetales et depositum på kr. 2000 samtidig med din tilmelding. Restbetaling skal ske senest 10 dage før retreat start. Ellers betales hele beløbet i én rate. https://simonvjhansen.dk/praktisk/. NB: Husk at påregne prisen for måltiderne, når du indbetaler.
Retreatet løber fra onsdag d. 13. juli-søndag d. 17. juli. Retreatet starter onsdag kl. 12 med frokost. Og slutter søndag kl. 13:30. Start- og sluttidspunktet passer med færgerne fra både Kalundborg og Hou. Sejler man fra Hou Havn i Jylland, skal man bestille billetter (http://www.tilsamsoe.dk/) til den færge, der afgår onsdag kl. 9:30, med ankomst i Sælvig Havn på Samsø kl. 10:30. Og retur-færge skal bestilles til søndag kl. 15:45. Mellem-Rummet, hvor retreatet afholdes, ligger 5 km fra Sælvig Havn. Sejler man fra Kalundborg skal man bestille billetter (https://www.samsoelinjen.dk/) til den færge, der afgår fra Kalundborg kl. 8.50, med ankomst i Ballen Havn på Samsø kl. 10.20. Retur-færgen skal bestilles til søndag kl. 14.05. Ballen Havn ligger 8 km fra Mellem-Rummet.
Du skal medbringe udstyr med til udendørs-praksis. En yoga-måtte, der kan tåle at komme ud, en pude til at meditere på, som giver 15-30 cm cm højde, når du sidder på den. Og et tæppe til afspænding. På Mellem-Rummet er der ALT udstyr til den indendørs praksis. Men dette udstyr må IKKE tages med ud. Derfor er det vigtigt, at du medbringer dit eget. Du skal herudover have en notesbog og kuglepen med, da vi evt. vil arbejde med skriftlige refleksioner. Badetøj efter behov. Håndklæde og sengelinned findes på Mellem-Rummet, og er med i prisen.
HJEMMESIDE
simonvjhansen.dk/
KOMMENDE RETREATS OG KURSER
simonvjhansen.dk/retreats-og-kurser/
HER FINDER DU 7 GRATIS GUIDEDE MEDITATIONER OG 2 YOGA-PROGRAMMER
https://simonvjhansen.dk/mindfulness-og-meditations-oevelser/
FACEBOOK-SIDE, HVOR JEG DELER ALLE EVENTS OG INSPIRATION FRA VISDOMS-TRADITIONERNE
https://www.facebook.com/simonvittusjasperhansen/
__________________________