Se kontaktoplysninger og profil for Tim Ray

Vi taler alle sammen så meget om kærlighed. Kærlighed er det vi alle søger og bruger enorme mængder tid og energi på at opnå og opleve. Kærlighed. Kærlighed. Mere og mere kærlighed.

Men hvad er kærlighed? Hvad er denne ting kaldet for kærlighed som vi alle søger dag og nat - og som vi mest af alt søger i vores parforhold? Hvad er kærlighed? Og hvordan kan vi opnå eller opleve den kærlighed vi søger?

Hvis du ser nærmere på måden sindet fungerer på vil du også se at et af de primære aspekter af sindets natur er at det du fokuserer din opmærksomhed på vokser. Det vil sige at hvis du ønsker at opleve noget her i livet så er du nødt til at fokusere din opmærksomhed på det. Tænke på det, dvæle ved det, forestille dig det, udtrykke det. Hvis du vil opleve mere rigdom i dit liv, så er du nødt til at fokusere på rigdom - for eksempel ved at fokusere på al den rigdom der allerede er i dit liv og på alt det som du er taknemlig for i dit liv. Hvis du vil opleve mere fred og harmoni i dit liv, så er du nødt til at fokusere på fred og harmoni - for eksempel ved at fokusere på al den harmoni der er i naturen, i universet og i alle tings indbyrdes forbundethed.

Og hvis du vil opleve mere kærlighed i dit liv, så er du nødt til at fokusere på kærlighed. Dvæle ved kærlighed og lade dine tanker, ord og handlinger være et udtryk for kærlighed. For det du fokuserer din opmærksomhed på vokser, som planter og blomster i en have, der vokser når de får rigeligt med vand, sol og gødning.

Så hvordan fokuserer man så på kærlighed? Hvordan kultiverer man mere kærlighed i sin tankegang og i sit liv? Og ikke mindst - siden mine artikler her på levlykkeligt.dk primært fokuserer på parforhold - hvordan kultiverer man mere kærlighed i sit parforhold?

Her er 3 gode måder som hjælper mig meget med at kultivere kærlighed i mit liv og i mine relationer til andre mennesker, inklusive min partner:

1) At kultivere rummelighed
En af de ting jeg har lagt mærke til er at livet eller virkeligheden rummer alt og tillader alt. Der er plads til alt og alle her i livet. Uanset hvem man er eller hvordan man har det, så rummer livet det. Livet afviser ikke nogen. Det er lige meget om man er mand eller kvinde, ung eller gammel, tyk eller tynd, rig eller fattig, syg eller sund, smuk eller grim, trendy eller utrendy, kendt eller ukendt. Livet rummer alt og alle. Det er lige meget om du er forvirret eller klar, bevidst eller ubevidst, lykkelig eller ulykkelig. Der er plads til alle tanker, alle følelser, uanset hvad de måtte være. Livet rummer det hele. Livet bryder aldrig ind og siger "Du der! Du må ikke tænke eller føle eller have det sådan! Du må ikke veje så meget! Du må ikke se sådan ud! Du må ikke have det dårligt! Fy fy skamme skamme!" Livet rummer alt. Der er ingen grænser for hvor meget livet kan rumme. Både synderen og helgenen, den mest forvirrede og den mest oplyste er der plads til. Alt er tilladt her. Det er kærlighed. Ubegrænset og ubetinget kærlighed.

En af grundene til at vi mennesker ikke oplever den kærlighed vi søger er at vores "kærlighed" som regel ikke er rummelig og ubetinget sådan som livet er det. Vi siger til vores partner, til vores familie eller til vores venner: "Jeg elsker dig, hvis..." "Jeg elsker dig, hvis du gør det jeg vil have du skal gøre," "Jeg elsker dig, hvis du er enig med mig," "Jeg elsker dig, hvis du lever op til mine forventninger og ideer," "Jeg elsker dig, hvis og hvis..." Og denne betingede "kærlighed" (som i virkeligheden slet ikke er kærlighed) gør at vi lukker af for strømmen og oplevelsen af kærlighed i vores liv. Vores sind lukker sig og vores hjerte lukker sig.

Derfor er en af vejene til at kultivere kærlighed i sit liv at kultivere rummelighed. Rummelighed og ubetinget accept og kærlighed af andre mennesker. For eksempel rummelighed overfor din partner. Tænk over det engang. Hvordan ville du have det hvis du ikke kunne tro på tanken om at din partner burde være anderledes end han eller hun er lige nu? Hvis du bare holdt fuldstændig op med at prøve på at lave om på ham eller hende? (Og det betyder ikke at du ikke kan bede om det du vil have og sætte grænser.) Og hvad med at være mere rummelig over for dig selv? Hvordan ville du have det hvis du ikke kunne tro på tanken om at du burde være anderledes og have det anderledes end du har det nu? Hvis du var lige så rummelig over for dig selv som livet er over for dig? Ville det ikke bare føles... rart? Kærligt? Ville det ikke bare føles som om dit hjerte udvidede sig og blev mere... rummeligt.

Ja, rummelighed er helt klart en af de direkte veje til at opleve mere kærlighed i sit liv på!

2) At kultivere støtte
En anden ting der virkelig hjælper mig med at føle og opleve mere kærlighed i mit liv er at lægge mærke til hvordan alting i livet støtter mig. At det er livets natur at støtte alting. Altid og uden undtagelser. Ubetinget støtte. Prøv bare at lægge mærke til alle de ting der støtter dig lige nu, i dette øjeblik, mens du sidder og læser denne artikel. Stolen du sidder i eller sengen du ligger i støtter dig. Gulvet eller jorden under dine fødder støtter dig. Tyngdekraften, Jorden der knuger dig til sit skød og sørger for at du ikke flyver ud i verdensrummet, støtter dig. Luften omkring dig og i dig støtter dig. Tøjet på din krop støtter dig og holder dig varm. Din krop støtter dig hele tiden. Luften der strømmer ind og ud af din krop, helt af sig selv, uanset om du er opmærksom på det eller ej. Dit hjerte der banker og pumper blodet rundt i dine årer. Huden der holder sammen på det hele. Det hele støtter dig. Hvis du tænker over det, kan du faktisk ikke finde på noget som helst her i livet som du kan sige med sikkerhed ikke støtter dig på en eller anden måde. For livets natur er at støtte alt og alting. Det er kærlighed.

Og hvis du lægger mærke til det så vil du også lægge mærke til at din natur er at støtte alle andre ting her i livet. Det er det du er her for. Hvis du er bager så støtter du resten af livet ved at bage brød og boller og kager til dine medmennesker. Hvis du arbejder i en bank så støtter du resten af livet ved at opbevare og passe på folks penge for dem. Hvis du er forælder så støtter du dine børn ved at passe på dem og lære dem at klare sig her i livet. Når du betaler dine skattepenge så støtter du dit samfund og dit land og dine medmennesker. Når du taler med dine venner så støtter du dem med dit nærvær og dit venskab og din støtte. Ja, din natur er faktisk også at støtte alting her i livet. Er det ikke bare vildt at tænke på! Alt er kærlighed og du er kærlighed.

En god måde at kultivere kærlighed i form af støtte i dit liv er jævnligt at spørge dig selv, "Hvordan kan jeg hjælpe?" "Hvordan kan jeg bedst tjene mine medmennesker?" "Hvordan kan jeg bidrage til det højeste gode i denne situation?" Og så lytte til de svar eller impulser der kommer og følge dem. Være kærlighed i aktion. Du kan både spørge hvordan du kan hjælpe og støtte mere generelt i dit liv og du kan spørge hvordan du kan hjælpe og støtte i specifikke situationer og med specifikke mennesker.

En anden god måde at kultiver kærlighed i form af støtte er ved at fokusere på at give. For livets natur er at give. Tænk på alt det som livet konstant giver dig uden at bede om at få noget som helst til gengæld. Solen der varmer din krop, luften du indånder, naturens overdådighed, jorden du går på, regnen der falder, giver hele tiden af sig selv uden at bede om noget til gengæld. Så en måde du kan kultivere mere kærlighed i dit liv på er ved at give uden at bede om noget til gengæld (som du sikkert har lagt mærke til, så giver vi mennesker ofte med en forventning om at få noget til gengæld. Hvilket i virkeligheden ikke er at give, men en form for byttehandel eller transaktion.). Så prøv jævnligt at give noget til andre uden at bede om noget til gengæld. Eller bedre endnu, prøv at give noget til andre eller at gøre noget for andre uden at de finder ud af at det var dig som var giveren (for som du sikkert har lagt mærke til, så giver vi mennesker også ofte i håbet om at vi vil få noget tilbage i form af andre menneskers anerkendelse af hvor gode vi er, fordi har givet dem noget!).

3) At kultivere forståelse
En tredje ting jeg har lagt mærke til er at vi mennesker ofte har en tendens til at lukke vores sind og vores hjerter for de ting vi ikke forstår. Det som vi ikke forstår har vi ofte svært ved at rumme eller acceptere - eller give kærlighed. Jeg ved i hvert fald at det i høj grad har været sådan for mig. I de gode gamle frygtelige dage hvor jeg ikke forstod mig selv, hvor jeg ikke forstod sammenhængen mellem min tankegang og mine oplevelser, hvor jeg ikke forstod hvad der var årsagen til min forvirring og min smerte, hvor jeg ikke forstod det komplicerede netværk af tanker og overbevisninger som lå bag de talrige måder jeg gjorde mig selv ulykkelig på, lukkede jeg også af for mig selv. Fordømte mig selv og afviste mig selv. Det var ikke kærlighed.

Og omvendt kan jeg se at i takt med at min forståelse af hvem jeg var voksede, i takt med at jeg bedre forstod sammenhængen mellem min tankegang og mine oplevelser, i takt med at jeg bedre forstod min forvirring, min smerte og de talrige måder jeg i min uskyldige uvidenhed drev mig selv til vanvid på, jo bedre var jeg også i stand til at rumme mig selv og føle medfølelse overfor mig selv. Det er kærlighed.

For en af de ting jeg har opdaget er at kærlighed også er forståelse. Forståelse af hvad et menneske er. Forståelse af hvad lidelse er og af hvad lidelse kommer af. Forståelse af at vi alle sammen er 100% ens. Forståelse af at vi alle sammen søger præcis det samme (lykke og en ende på lidelse). Forståelse af at vi alle sammen lider af præcis den samme årsag (at vores tankegang er ude af harmoni med virkeligheden). Forståelse af at ingen af os dybest set ønsker at gøre os selv eller andre fortræd, men at vi i vores barnlige uvidenhed igen og igen kommer til det. Forståelse af de tusindvis af måder vi konstant gør os selv ulykkelige på. Denne forståelse - jeg kalder den nogle gange for "forståelsen af et menneskes anatomi" er også kærlighed. For med denne forståelse kommer stor rummelighed, medfølelse - og kærlighed. Både over for mig selv og alle andre mennesker. For når først jeg har set at jeg blot er et uskyldigt, men forvirret barn, der hele tiden prøver så godt jeg kan, hvordan kan jeg så afvise mig selv? Når først jeg har set at alle andre mennesker jeg møder blot er uskyldige, men forvirrede børn, der hele tiden prøver så godt de kan (præcis lige som mig selv), hvordan kan jeg så afvise dem?

Jeg hører ofte folk tale om at det er vigtigt at have et åbent hjerte. Men så længe ens sind og ens tankegang er lukket, så længe man ikke forstår sig selv og andre mennesker, så længe man ikke forstår "et menneskes anatomi", hvordan kan man så have et åbent hjerte? Det kan ikke lade sig gøre. For sindet (din tankegang) er årsag, og din oplevelse (om dit hjerte er "lukket" eller "åbent") er virkning. Lukket sind, lukket hjerte. Åbent sind, åbent hjerte. Og en af de bedste måder du kan åbne dit sind og dermed dit hjerte på er ved at arbejde på at få en større forståelse af hvad et menneske er.