

Aerial yoga foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet. Det er en legende, sjov, udfordrende og dybt forløsende bevægelsesform - der er intet ligesom Aerial. Yogaslyngen omslutter kroppen som en slags puppe og giver en helt utrolig beroligende og støttet afspænding. Den opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind. Og den gør at man arbejder meget dybtgående med kernemuskulaturen, idet man hele tiden skal holde balancen.
Aerial er velegnet til alle nysgerrige yogaudøvere og kan f.eks. give en intens træning uden at lægge vægt på armene hele tiden. I begynderforløbet tager vi os god tid til at blive fortrolige med slyngen, opbygge den fornødne styrke og have det sjovt med slyngen. Holdet er 90 min og afsluttes altid med skønne restorative aerial stillinger og en dyb afspænding.
Vi udbyder nu for 10. gang Aerial Yoga Uddannelse, for yogalærere, fitnessinstruktører, poledansere, eller nysgerrige sjæle.
__________________________
Sisse Siegumfeldt, Yogalærer
mail: info@blaahimmelyoga.dk
http://www.blaahimmelyoga.dk