Er øko-mad i virkeligheden sundere?

Anonym

Der var en tv læge som nøgternt bemærkede - at spiste man sig ofte mæt i øko-gris så kunne man stadig få hjerteproblemer. Og det er jo rigtigt. Blot fordi de er øko, bliver det jo ikke perfekt, fedt- og fejlfrit. Øko er vel blot at der ikke, inden for en vis tidshorisont, er brugt tilsætningstoffer og vækstfremmere og at gødning / fodring kun sker på naturlig vis.

Så kommer det ømtålelige spørgsmål: Hvad er naturligt, i dag?

Det er klart for mig at flæskestegen i dag ikke er den samme, som da jeg var barn, eller for den sags skyld for blot 20 år siden. Det eneste fælles er navnet, og så de der minder om hvordan en rigtig flæskesteg ser ud og smager, netop: som vor mor lavede den.

Det sammenligningsniveau er der ingen der kan holde til i dag. Dengang var der landbrug, med marker og dyr, og så var der et nogenlunde lokalt mejeri og en slagter, som solgte de nærværende råvarer. Halleluja hvor lyder jeg antik, men da jeg var dreng ku man i Roskilde gå ind i en forretning og købe et pund smør, som blev spånet op af en smørdrittel. Drittelsmør var den tids Thiese smør. Det smagte extra godt fordi det blev leveret fra mejeriet i en drittel, smørret iltede på naturlig vis, og fik en mere smørgul smag og farve end det hvide pakkesmør. (i dag siger man at det harsker, og det kan give uhadada sygdomme). En drittel var en håndfremstillet letvægts trætønde, som efter brug ku anvendes som fastelavnstønde!

I dag er der ikke landbrug med lokale bønder, næ det er stordrift som mekaniseret producerer og leverer råvarer til fødevareindustrien, jo du læste rigtigt det er en industri, og industrielle produkter skal være ensartede, mulige at reproducere ud fra en given specifikation. Dette er en af baggrundene for, at der kan beregnes hvor mange burhøns der kan være pr m2, hvor mange gram foder og vand de kan nøjes med, for at producere x æg pr uge. Eller hvis det er såkaldte slagtekyllinger, hvor mange dage man kan nøjes med at fodre dem før de er blevet så tilpas store at der er profit i at slagte dem og lave dem til dagens tilbud i supermarkedet.

Kender du til neutralmarinerede kyllinger? Marinade plejer at skulle bibringe en ekstra flavour til maden, så jeg spurgte engang den lokale ”Føtex-slagter” om det. Jo der var faktisk ingen smag, det var kun saltlage! Nåja, lige som i hamburgerryg. Giv den et skud saltlage så den svulmer, så tror man at man får mere for pengene, fordi kiloprisen ser mere økonomisk ud. Ditto med kyllinger. Og så må jeg så ellers tro på at når der står fersk kylling på pakken, så er der ikke fiflet med vægten.

Og samme industri lægger struktur til de økologiske varer. Så selv om der sidder en bonde der er glad for sine ø-køer og de trives med ham, kan det stadig være at for at det kan være rentabelt, ja så må han sende sin mælk til et mejeri i den anden ende af landet for at få lavet smør og pakket det for atter at få det transporteret samme distance, for til slut at få det solgt som lokalt øko smør. Det nære samfund ?????

Men er det så sundere? Ikke nødvendigvis, man kan sige, at der mangler visse unyttige tilsætningsstoffer, men om basistingen er sund, det må stå hen i det uvisse. Dette er ikke for at klandre nogen, og da slet ikke øko-farmerne, men udgangspunktet for produkterne (beklager med det kaldes det nu, ikke køer, grise høns eller korn, men over en neutralmarineret kam: kaldes madvarer nu for produkter) er nok væsentlig ringere end det var for et par årtier siden.

Der er mægtig gang i lovgivning og synspunkter om det der over en kan kaldes for ”kost-tilskud”. Selv mægtige EU lovgiver og ensretter regler. Hvorfor egentlig. Officielt for folkesundheden og for at beskytte mod fup og fiduser. Men bortset fra det? Ja jeg synes det er dybt foruroligende at vi mere eller mindre synes vi er nødt til at have alle disse kosttilskud, funderet i en ofte ubevidst accept af at der ikke er nok næring og gode ting i den mad vi spiser, øko eller ej.

Det er lidt som kejserens nye klæder, der mangler den lille dreng der står frem og troskyldigt siger: ”Jamen der er jo ingen substans i den mad som levnedsmiddelindustrien frembringer”. Og der mangler ører som lytter, tager det ind, og samstemmende siger, det er jo rigtigt hvad drengen siger, ”Basismaden har jo længere ikke nogen næring og sundhed”.

Prisen for øko ting er generelt meget højere: fordi der ikke er stordriftsfordele! Ok. Den tror jeg på , men fordelene der tales om er bundlinie overskuddet og sammes fordeling til aktionærerne.

Forleden stod jeg igen ved disken og kiggede efter fersk kylling. Jeg blev optimistisk glad fordi jeg i modsætning til før, hvor der kun var hele kyllinger til omkring 140 kr, nu kunne købes kyllingebryst. Så jeg snuppede en pakke med to økologiske bryster i. Det var først da jeg kom hjem og skulle til at stege, dem at det gik op for mig at hver filet kostede 40 kr. Nå, ja. Så var det det, men det gav den uventede side effekt, at jeg blev bevidst om at hver bid kød jeg spiste, og det var ikke store bidder, stod mig i 4 kr.

Halløj, det fik mig til at tygge maden en ekstra gang, og godt det samme, for denne mere naturligt voksede kylling havde faktisk mere substans i sine brystfileter. Om den så var sundere eller bedre, rent basalt i forhold til hvad jeg ellers ku have valgt ved jeg ikke, men det gav mig stof til eftertanke… og blogindlæg.

Så hvad er sundt? For mig er det sundt, hvis det indeholder det jeg har brug for at kunne leve et afbalanceret liv, hvis det jeg indtager er ”… for the benefit of all my cells”.

 Palle Jensen