Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Vokset op med mistrivsel - Mentorforløb for voksne

Blog forfatter

1:1 Mentorforløb for kvinder med mistrivsel i baggagen

At være vokset op i en dysfunktionel familie, påvirker resten af dit liv!

Det indvirker på alle dine relationer, det påvirker den måde du håndterer alle livets udfordringer på og det afspejler sig i den måde du tænker om dig selv og dine evner og muligheder.

Kan du genkende nogle af de flg. ting?:

  • Du føler dig ikke lige så meget værd som andre mennesker og har et meget lavt selvværd.
  • Du føler hele tiden du skal yde 500% for at få anerkendelse eller respekt.
  • Du er konstant på overarbejde med at tage ansvar for alt og alle omkring dig.
  • Du glemmer helt dig selv.
  • Du kan ikke mærke dine egne personlige grænser og behov.
  • Du lever dit liv igennem andres forventninger, humør, normer og regler.
  • Du føler dig ikke fortjent til kærlighed og nærvær.
  • Du føler dig ensom og ved ikke hvordan du skal komme videre.
  • Du tror ikke på at nærende ting og relationer kan komme - og ikke mindst blive - i dit liv.

Tidligere kunne jeg tjekke alt af på listen ovenfor! Men igennem de sidste 16 år har jeg arbejdet intenst med at få MIT liv tilbage og er i dag nået dertil hvor jeg har det helt modsat af alle ovenstående ting.

Jeg har fundet ind til hvem jeg er, hvad jeg vil og hvordan jeg vil leve mit liv, samtidig med at jeg stadig har et stort overskud til andre mennesker. Jeg har fundet strategier, metoder og måder at gøre mig fri af min fortid og jeg kan hjælpe dig med at gøre det samme!

Fordi jeg har gået HELE vejen selv, kan jeg møde dig der hvor du er og inspirerer dig til hvordan du befrier dig selv fra barndommens dæmoner, så du kan komme til at leve dit liv i integritet med den DU er.

Jeg lytter til dig, din historie og hjælper dig til at få klarhed over hvilke (ubevidste) mønstre og overbevisninger du har taget med dig, men som ikke længere tjener dig – og vigtigst – hvordan du ændrer på disse ting.

Jeg møder dig med hjertet, med sympati og nærvær men uden det bliver sentimentalt. Jeg bruger mine erfaringer og min klare intuition og er meget direkte i mine udmeldinger, så du bliver guidet og skubbet til den forandring du har brug for.

Jeg er overbevist om at du allerede har alle de ressourcer du skal bruge for at bevæge dig videre. Nogle gange er de blot helt begravet i ubehagelige minder, uhensigtsmæssige overbevisninger og blokeringer, som er umulige selv at finde hoved og hale på.

Jeg hjælper dig til at få skrællet lagene af, så du igen kan få styring over dit eget liv og kan finde DIN rette vej.

Du kan læse mere her om mine 1:1 mentor sessioner: http://www.camillaschou.dk/jeg-tilbyder/mentorforlob/

’Al forandring starter med det første skridt i en anden retning – og din rette vej venter på dig!’

De allerbedste hilsener fra Camilla

 

Mentor for kvinder med mistrivsel i bagagen, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab

www.camillaschou.dk

camilla@dinrettevej.dk

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Mistrivsel i din barndom - få et personligt mentor forløb. Læs mere