Ugens artikler

Buddha sagde for over to tusind år siden, at vores sorger og følelsesmæssige sår bliver helet, når vi berører dem med medfølelse.

I dag ved vi fra forskning, at medfølelse har en positiv indflydelse på de områder i hjernen, som har med regulering af følelser at gøre. Fra forskning ved vi også, at vores smertefulde følelser, bedst helbredes ved, at vi kommer følelserne i møde med en accepterende holdning og lærer at være sammen med dem i stedet for at forsøge at undgå dem og kæmpe imod dem.

Følelser er som vejret, nogle gange er der overskyet andre gange skinner solen, de kommer og går. Det kan bedre betale sig at acceptere det end at kæmpe imod det. Vi er dog ikke meget for at acceptere vores svære følelser. De er ubehagelige, så dem vil vi vil gerne undgå.

Når livet er svært, kæmper vi mod stærke kræfter både på det ydre og på det indre plan. At finde ind i accept og gennemleve uro og ubehag giver os adgang til visdom og glæde.

Livet er i perioder svært. Og det er svært at acceptere, at det er svært, for vi har så mange forestillinger om, hvordan vores liv burde forme sig. Accept af, hvad end som føles svært, kan være en ny vej at bevæge sig ad. Accept af, at noget er på en given måde, er ikke det samme som at kunne lide det, eller på nogen måde at bifalde tingenes tilstand. Det er ganske enkelt helt at erkende, at det er, som det er. Men uden at lade det blive et nyt krav, som man stiller til sig selv. Det vil som regel føles som et pres at skulle acceptere stærke smerter eller det at have mistet noget, som var dyrebart.
Så ligesom når vi rører ved et friskt sår, nærmer vi os vores smerte og tab med varsomhed, og vi nærmer os accepten af det med varsomhed.

9 trin der gør skænderier til dybe og meningsfyldte samtaler

”Kan man kommunikere godt, kan man næsten alt i sit parforhold”, er et af mine faste mantraer, når jeg sidder med klienter i min praksis. Og hold op, hvor har jeg mange gange i de sidste 7 år undervist i bedre kommunikation, for er der noget de fleste mennesker hungrer efter, så er det altså at kunne tale dybt, godt og nærværende med sin partner.

Problemet er jo blot, at vi faktisk ikke har lært det. Altså det der, med gode kommunikative regler. Stort set alle jeg møder siger, at de kan da sagtens kommunikere, men når jeg går dem lidt på klingen, så får piben altså en anden lyd. For så kommer skeletterne ud af skabet.

• Vi skændes alt for meget og alt for tit
• Vi skændes alt for voldsomt
• Når vi er uenige om noget, er der kold luft i flere dage og det er U-L-I-D-E-L-I-G-T for os begge
• Jeg får ondt i maven, når han ikke hører og forstår, hvad jeg siger 

Den danske digter Dan Turèll har engang sagt: ”Jeg tror nok, jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste.” En underfundig måde at sige til sin omverden, at man er åben over for kærlighed – værsgo, jeg er klar til at tage imod! Det er svært ikke at komme til at trække på smilebåndet, for normalt forbinder vi ikke kærlighed med noget, som vi skal kunne ”tåle”.

Lær hemmeligheden bag glade børn at kende!
Som forældre er det vores fornemste opgave at dele kærligheden med vores børn, så de stråler af den, og så de selv har rigeligt at dele ud af. Uden kærlighedens opbyggende kraft bliver livet ikke den gode ven, som alle børn og voksne fortjener, at det skal være. Det kan være smertefuldt at indse, at graden af kærlighed til os selv kan være proportionel med evnen til at elske vores barn. Det er en opgave at lære at elske sig selv, og den starter, fra vi bliver født.

Det lille nyfødte barn er fuldkomment afhængigt af sine forældres pleje og omsorg. Vi putter det, vi nærer det, og vi holder det blidt ind til os. Senere, når barnet bliver større, sidder det på vores skød, eller det tager os i hånden for at mærke samhørigheden og kærligheden.

Snakken om danske værdier og det at være dansk er blevet genstand for en sjælden opmærksomhed, der spreder sig over hele det politiske spektrum. En snak som både er vigtig og værdig. Dels fordi vi dermed undgår at det bliver en flok markedsorienterede neoliberalistiske og værdihungrende krarupianske bavianer der løber med dagsorden. Dels fordi det er interessant at vi i forsøget på at erobre verden og overleve i globaliseringen, vender blikket indad mod vores egne værdier i stedet for at forsøge at forstås andres.

Istedet for at søge og fastsætte danske værdier var det vel mere på sin plads at afvikle dem, når omverdens billede af os danskere som dovne, religionsforskrækkede, bedrevidende, uhøflige og reserverede ikke skal brænde sig fast . Danske værdier er vel i virkeligheden ved at udvikle sig til et middel for de kræfter der vil undergrave det danske demokrati. Det som foregår i øjeblikket er uanstændigt... og ingen protesterer.