Kærlighed uden kamp - for kvinden

Narcissistisk partner eller dysfunktionelt parforhold - få hjælp til

Blog forfatter

Narcissistisk partner eller dysfunktionelt/toksisk parforhold?

Jeg kan hjælpe dig, hvis du ved eller tror, at du er i forhold med en narcissistisk personlighed, eller hvis dit forhold er præget af dysfunktionalitet eller er toksisk i sin dynamik.

Gennem egne erfaringer og i mine mange samtaler med kvinder i svære forhold gennem snart 20 år, har jeg opnået stor erfaring med at hjælpe kvinder ud af dårlige forhold, eller til at bryde med de mønstre og dynamikker i dem selv, som gør, at de gentagne gange drages mod de toksiske forhold og svære mænd.

Det er ekstremt belastende for din livskvalitet og for dit selvbillede, at leve i et forhold med en narcissistisk personlighed - eller i en toksisk eller dysfunktionel relation.

En af de ting, der gør det rigtig svært er, at noget af det første der sker, er at du begynder at tvivle på, om det er dig, der er forkert. Tvivle på, om du kan stole på dine fornemmeler og din intuition.

Ofte vil dine omgivelser enten ikke forstå dig, eller de vil synes du er "svag" eller mærkelig, fordi du ikke kan forlade forholdet. Du holder måske op med at inddrage dem. Det er et andet fremtrædende symptom i toksiske forhold: du mister din orienteringsevne - og din følelse af kontrol over dine tanker, følelser og handlekraft.

Disse er meget fremtrædende symptomer på, at noget er forkert i forholdet. Og et tegn, du skal tage alvorligt.

Du kan her læse meget mere om svære partnere, personlighedsforstyrrelser og narcissister.

Du kan også læse bloginlægget: Har du en svær mand, som ikke vil lukke dig ind, eller nedgør han dig?

Her fortæller jeg lidt om, hvad det er der kan gøre, at du oplever din partner svær - og om hvordan du kan afgøre, om forholdet er toksisk.

Du er ALTID meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for afklaring på dette område.

Det kan gave store konsekvenser for dig og dit liv, hvis du ikke stiller op for dig selv.

Mange kærlige tanker, Helena

 

 

__________________________

Helena Maria Nylander, ekspert i dysfunktionelle forhold og feminin mentoring. Desuden Coaching og psykoterapi samt professionelle CV og ansøgninger
http://www.awomansheart.dk/
http://cv-supporten.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Narcissistisk partner eller dysfunktionelt parforhold - få hjælp til