Spirituelle Rejser og Meditation Pernille Kondo

Spirituel Rejse "Integritet og Tilgivelse" og "Skab det liv, du ønsker dig i Kærlighed" 16 dage i Grækenland, Patmos

08/09/2017 - 00:00

Spirituel rejse med Kursus i "A Course in Miracles" til den hellige Ø Patmos i Grækenland
8.-25. september 2017

"Integritet og Tilgivelse" og "Skab det liv, du ønsker dig i Kærlighed"
- 16 dage med spirituelle oplevelser i særklasse!

Vi rejser til den smukke, hellige græske ø Patmos. Vi ankommer først i september, hvor der nu ikke er så mange turister længere, alt emmer af fred og idyl. Det er på denne ø, Apostlen Johannes kanaliserede "Johannes Åbenbaringen" i år 95 e.kr.f. Jeg har afholdt kurser her på øen mange gange gennem mange år, og det er et velfungerende, ideelt sted, for fred og fordybelse. Her kan du få en lærerig og oplevelsesrig ferie, helt ud over det sædvanlige. Her er en meget befordrende og høj energi. Hvis du også er spirituelt interesseret, vil denne oplevelse helt sikkert være noget for dig.

Vi vil udforske den smukke ø og besøge det imponerende Johannes kloster, hvor der stadig lever ca. 25 munke og hjælpere hele året. Klostret er fra år 1088, det rejser sig som en eventyrborg omringet af beskyttende mure. Vi besøger den lille, vidunderlige grotte, hvor Johannes modtog sin åbenbaring. Johannes Grotten på Patmos er en af verdens åbnings-porte, og vi mediterer og forbinder os til energien, som er her. Patmos kaldes for Ægæerhavets “Det lille Jerusalem”. Patmos har status som, Unesco Heritage Center og er et helt enestående sted. Der findes omkring 450 kirker, små kapeller og klostre på øen.

På rejsen vil der være rig mulighed for vandreture af og til, hvis du har lyst til det. Øen er en naturperle, som overalt oser af idyl og har en vidunderlig, fredfyldt stemning og atmosfære, himlen er åben på Patmos. Hvert år kommer pilgrimme til Patmos, men få oplever at bo her og falde til ro og, det er netop dette, vi ønsker at gøre på denne rejse.

Kurset  "A Course in Miracles" er Spirituel Helbredelse af Sindet
På kurset vil der være aspekter af en Kursus-Retræte med stilhed og fordybelse hver dag. Vi deler, og jeg underviser ud fra et fælles ønske om at gå hjertets vej.

Når vi gør os villige til at afvikle frygten i os og sige ja til Kærlighed, Helbredes sindet. Det er ikke muligt at afvikle mørket ved at kæmpe og slås med os selv og andre, men det er i den grad muligt ved at tænde lyset i os selv.

Der vil være undervisning i Meditation, Tilgivelse og Selvtilgivelse i en tryg og accepterende atmosfære, morgen og aften. Midt på dagen, i den varme tid, holder fri "vi fri leg" og nyder livet. Du får ind imellem en lille opgave med til fordybelse. I fritiden vil vi bade og dase, på skønne små sandstrande og spise dejlige, solmodne tomater, hjemmelavede specialiteter og græsk salat på de små lokale tavernaer. Friske råvarer kombineret med kærlighed, for her laver man god mad.

Vi vil gå på vandre-opdagelse på gedde stierne i bjergene og vil vil udforske og opleve sjove og spændende steder på øen. Patmos har det hele, der er dejlige hyggelige forretninger og cafeliv, når man trænger til det.

Vi samles igen hen på eftermiddagen og arbejder videre og du får selvfølgelig støtte og vejledning undervejs.

Vi praktiserer Fordybelse, Sindsro og lærer at omsætte det til vort daglige liv og virke. De gennemgående temaer er: “Integritet og Tilgivelse” - og “Hvordan skaber jeg det liv, som jeg ønsker mig i Kærlighed”. Vi observerer og undersøger sindet og lærer, hvordan vi afvikler ego-sindet, og siger ja til at åbne os til den Ny Tids energi, og til det liv hvor vi lever mere i tråd med os selv og med højere bevidsthed. Målet er en direkte forbindelse, til Fred - Lys og Kærlighed.

Vi spiser sammen hver dag, hvis du ønsker det, og vi laver mad sammen af og til hjemme i køkkenet på hotel Sunset  af friske råvarer.

Vi holder en lille aftensamling, når der er behov for det. Der er fridage og masser af sjove og dejlige oplevelser undervejs. Du har mulighed for at deltage i det græske ø-liv, hvis du har lyst, og du vil sikkert føle dig som en del af øen. Patmoerne er meget gæstfrie.

Vi vil på gruppen arbejde med bl. a. følgende emner:

  • Integritet: Lær at bevarer dig selv og dit personlige og private rum.​
  • At blive tryg ved dig selv og i din egen krop.​
  • Hvad vil du gerne opnå, og hvad vil du gerne undgå?​
  • Hvad vil du gerne have mere af ? Hvad vil du gerne have mindre af?​
  • At lære at bruge sit Solar Plexus bevidst, det er det, der kaldes mavefornemmelse i praksis. Vi træner og praktiserer øvelser.​
  • Hvad er en gradient ? Forestil dig en trappe op til første sal, den har mange trin / gradienter. Se og forstå livet på en gradient.​
  • Hvordan opnår jeg mere Selvværd, Selvtillid og Fællesskab?​
  • Forvandling af frygt til mere tryghed og kærlighed.​
  • Den Healende samtale og aktiv lytning er vejen. Den helbredende samtale og deling.​
  • Tryghed i mig selv, i rummet og tryghed i relation til andre mennesker. Man skal kunne rumme sig selv, før man kan håndtere at møde og rumme andre.​
  • Hvordan påvirker mine beklagelser mit liv?​
  • Hvordan påvirker den måde jeg tænker på mit liv?​
  • Meditation og Selv-Tilgivelse hjælper dig til at rense og skabe dit eget indre rum, af Fred der skaber mulighed for at blive en kanal for fred.​
  • Ønsker du at indgå i en gruppe og at skabe et befordrende og enhedsskabende fællesskab og lade dine højeste kvaliteter råde?​
  • Vi hjælper hinanden og samarbejder om at komme dybere og videre.​
  • Hvordan erkender / oplever jeg forbindelse til The Holy Spirit - Helligånden?​
  • Ind imellem praktiserer vi kortere sessions med åndedrætstræning, kropstræning og øvelser der løsner op. Blide Yoga og Qi Gong øvelser og Dybdeafspænding m.m. vil indgå i dagene efter gruppens behov. Husk at medbringe et liggeunderlag. 

Mærk kroppen og Nærværet og kom ind i Nuet

Ind imellem praktiserer vi kortere sessions med åndedrætstræning, kropstræning og øvelser, der
løsner op. Blide Yoga og Qi Gong øvelser og Dybdeafspænding mm. vil indgå i dagene efter gruppens behov. Husk at medbringe et liggeunderlag.

Overnatning på den hvide strand

Det er et stort ønske fra tidligere deltagere på kurset, at få mulighed for at overnatte på "Psili Amos den hvide strand", som er den bedste strand på Patmos, et helt vidunderligt sted. Til det har vi brug for flere små telte.

For at komme ud til Psili Amos strand, må man gå til fods over det lille klippe bjerg ca. 25 min., en meget smuk tur. Ellers sejler et lille skib, derud nogle dage om ugen. Skibet venter på os og sejler os hjem sent på eftermiddagen. Til denne strand bliver alle råvarer stadig transporteret på æselryg eller med båd ud til stranden af den gamle bedstefar, som driver en skøn lille Taverna med sin søde kone og deres familie. Et helt enestående sted. Hvis du ikke ønsker at overnatte på stranden, vandre du blot hjem til Hotellet igen, eller tager skibet tilbage igen og nyder bare dagen på stranden. Du har selvfølgelig også mulighed for at tilbringe din fridag helt, som du selv ønsker dig.

Underviser:
Pernille Kondo, Spirituel lærer og Terapeut, Spirituelt Center for Meditation og Undervisning.

Indkvartering:
Vi bor på Sunset Hotel på Patmos. Et delt dobbeltværelse koster 20 Euro pr. døgn inkl. morgenmad. Enkelt-værelse koster 34 EURO pr døgn. Værelse standarden på Hotel Sunset er en kategori 3, almindelig god, græsk standard. Et rigtigt hyggeligt familie-hotel og altid pænt og rent.

 

Rejsedato: Den 8. - 25. september 2017 med i alt 17 dages ferie.

Kursuspris 14 dage: kr. 5500.- Hele rejsen incl. alt ca. kr. 10300.-

Pladser: 10| Åben for booking.

Forudsætning for deltagelse: Lyst. For mennesker M/K- gerne med ven eller partner , som har lyst til at lære at skabe i Kærlighed.

Afrejse fra: Kastrup eller Billund.

Tillades børn på rejsen: Nej

Er rejsen røgfri: Nej

Er rejsen alkoholfri: Nej

 

Praktisk 

Tilmelding: Så tidligt som muligt: senest 14 dage før afrejse.

Rejsens Pris: ca. kr.10.300.- incl. fly, båd, hotelophold og undervisning.
Prisen for rejsen er beregnet ud fra flg.

Flybillet ca. kr. 2.350.-
Kursus - Undervisning: kr. 5.500 i 2 uger. Har du deltaget før gives rabat kr. 500.-
Ophold på Hotel Sunset på Patmos.
I delt dobbeltværelse med 14 overnatninger 20 EURO pr. døgn  inkl. morgenmad.
Enkeltværelse: 34 EURO pr. døgn inkl. morgenmad.  
Båden til Patmos koster 76 Euro tur/retur.
Lufthavnsbus 12 Euro tur/retur.

Ekskl. i priserne:
Fortæring ud over morgenmaden og udflugter betaler du selv. Priserne er meget rimelige på Patmos.

Informations- og rejsemøde: torsdag den 3. august 2017 kl.18.30.

Læs mere om det praktiske, klik her

Læs udtalelser fra tidligere deltagere, klik her

 

__________________________

Pernille Kondo
Spirituelt Center for Meditation og undervisning
T. Bygaden 14 B
3220 Tisvildeleje
www.Svanecentret.dk
Svanecentret@mail.dk
Tlf: 48708796 mobil 51341896




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Spirituel Rejse med Tilgivelse og Selvtilgivelse "Skab det liv, du ønsker dig i Kærlighed" 16 dage i Grækenland, Patmos