Spirituelle Rejser og Meditation Pernille Kondo

Spirituel rejse "A Course in Miracles" i Grækenland, Patmos

01/07/2017 - 00:00

Spirituel rejse med Kursus i "A Course in Miracles" til den hellige græske Ø Patmos i 16 dage

Et ​​Kursus i "I Integritet og Tilgivelse" - "Skab det liv, du ønsker dig i Kærlighed"

Med underviser Pernille Kondo, Spirituel lærer og Terapeut, Svanecentret i Tisvildeleje

​2 kurser i 2017: 1.-17. juli og 8.-25. september 2017

Vi rejser til den smukke Spirituelle græske ø Patmos. Vi ankommer i juli, hvor der endnu ikke er så mange turister, alt emmer af fred og idyl. Det er på denne hellige ø, Johannes modtog sin åbenbaring. Jeg har afholdt kurser her på øen i adskillige år med "Et kursus i Mirakler", og det er et velfungerende, ideelt sted, for fred og fordybelse. Her kan du få en lære- og oplevelsesrig ferie, helt ud over det sædvanlige, her er en meget befordrende energi. Hvis du også er spirituelt interesseret, vil denne oplevelse helt sikkert være noget for dig.​

Vi vil udforske den smukke ø og besøge det imponerende Johannes kloster, hvor der stadig lever ca. 25 munke og hjælpere hele året. Klostret er fra år 1088 det rejser sig som en eventyrborg omringet af kernelerede beskyttende mure. Vi besøger den lille grotten hvor Johannes havde sin åbenbaring, og forbinder os til energien som er der. Johannes Grotten på Patmos er en af verdens åbnings portene, Patmos kaldes for Agæer havets det lille Jerusalem. Patmos har status som, Unesco Heritage Center og er et helt enestående sted. Der findes omkring 450 kirker, kapeller og klostre på øen.

På rejsen vil der være indlagt vandreture på af og til, hvis du har lyst til det. Øen er en naturperle, som overalt oser af idyl og har en vidunderlig fredfyldt stemning og atmosfære, himlen er åben på Patmos. Hver år valfarter pilgrimme til Patmos, men få oplever at bo her og falde til ro og, det er netop dette, vi ønsker at gøre på denne rejse.

Kurset "A Course in Miracles" er Spirituel Psykoterapi: På kursus vil der være aspekter af en Kursus-Retreate med stilhed og fordybelse hver dag. Vi deler og underviser ud fra et fælles ønske om at gå hjertets vej. Når vi gør os villige til at afvikle frygten i os og sige ja til Kærlighed, Helbredes sindet. Det er ikke muligt at afvikle mørket ved at kæmpe og slås med os selv og andre, men det er i den grad muligt ved at tænde lyset i os.

Der vil være undervisning og meditation i en tryg og accepterende atmosfære, morgenen og aften. Midt på dagen, i den varme tid holder vi fri og nyder livet. Du får ind imellem en lille opgave med til fordybelse. I fritiden vil vi bade og dase, på skønne små sandstrande og spise dejlige solmodne tomater, græsk salat og hjemmelavede specialiteter, på de små lokale tavernaer. Friske råvarer kombineret med kærlighed, for her laver man god mad. Vi vil gå på vandreopdagelse på gedestierne, i bjergene og udforske og opleve sjove og spændende steder på øen. Patmos har det hele, der er dejlige forretninger og cafeliv, når man trænger til det. Vi samles igen hen på eftermiddagen og arbejde videre. Du får selvfølgelig støtte og vejledning undervejs.

Vi praktiserer Fordybelse og Sindsro, og øvelser og lærer at omsætte det til vort daglige liv og virke. Det gennemgående tema er: Integritet, Selvtilgivelse og Tilgivelse - Hvordan skaber jeg det liv, som jeg ønsker mig i Kærlighed. Vi observerer og undersøger sindet og lærer, hvordan vi afvikler ego sindets magt over os. Målet er en direkte forbindelse til Fred - Lys og Kærlighed.​

Vi spiser sammen hver dag, hvis du ønsker det, og vi laver mad sammen hjemme på hotellet af og til af friske råvarer, som vi spiser sammen.

Vi holder en lille aftensamling, når der er behov for det. Der er fridage og masser af sjove og dejlige oplevelser undervejs. Du har mulighed for at deltage i det græske ø liv, hvis du har lyst, og du vil helt sikkert føle dig som en del af øen. Patmoerne er meget gæstfrie.​

Vi vil på gruppen arbejde med bl. a. følgende emner:

  • At blive tryg ved dig selv og i din egen krop.​

  • Integritet: Lær at bevare dig selv og dit personlige og private rum.​

  • Hvad vil du gerne opnå, og hvad vil du gerne undgå?​

  • Hvad vil du gerne have mere af ? Hvad vil du gerne have mindre af?​

  • At lære at bruge dit Solar Plexus bevidst, det er det, der kaldes mavefornemmelse i praksis. Vi træner og praktiserer øvelser.

  • Hvordan opnår jeg mere Selvværd, Selvtillid og Fællesskab?​

  • Forvandling af frygt til tryghed og kærlighed.​

  • Den Healende samtale og aktiv lytning er vejen. Den helbredende samtale og deling.​

  • Tryghed i dig selv, i rummet og tryghed i relation til andre mennesker. Man skal kunne rumme sig selv, før man kan håndtere at møde og rumme andre mennesker.

  • ​Hvordan påvirker mine beklagelser mit liv?​

  • Hvordan påvirker den måde jeg tænker på mit liv?​

  • Meditation og Selv-Tilgivelse hjælper dig til at rense og skabe dit eget indre rum, af Fred der skaber mulighed for at blive en kanal for fred.​

  • Ønsker du at indgå i en gruppe og at skabe et befordrende og enhedsskabende fællesskab og lade dine højeste kvaliteter råde?​

  • Vi hjælper hinanden og samarbejder om at komme dybere og videre.​

  • Hvordan erkender / oplever jeg forbindelse til The Holy Spirit - Helligånden?

Vi praktiserer ind imellem kortere sessions med åndedrætstræning, kropstræning og øvelser, der løsner op. Blide Yoga og Qi Gong øvelser og Dybdeafspænding mm. vil indgå i dagene efter gruppens behov. Husk at medbringe et liggeunderlag.

Overnatning på den hvide strand
Det er et stort ønske fra tidligere deltagere på kurset, at få mulighed for at overnatte på "Psili Amos den hvide strand" det er den bedste strand på Patmos, et helt vidunderligt sted. Til det har vi brug for flere små telte. For at komme ud til Psili Amos strand, må man gå til fods over det lille bjerg ca. 25 min, en meget smuk tur. Ellers sejler et lille skib, der ud nogle dage om ugen. Skibet venter på os og sejler os hjem sent på eftermiddagen.

Til denne strand bliver alle råvarer stadig transporteret på æselryg eller båd ud til stranden af den gamle bedstefar, som driver en skøn lille Taverna med sin søde kone og deres familie. Et helt enestående sted. Hvis du ikke ønsker at overnatte på stranden, vandrer du blot hjem til Hotellet igen, eller tager skibet tilbage igen og nyder bare dagen på stranden. Du har selvfølgelig også mulighed for at tilbringe din fridag helt som du selv ønsker dig.

Praktisk

Rejsedato: 01. juli - 17. juli 2017 i alt 16 dage.

Kursuspris 14 dage: kr. 5500.-. Hele rejsen incl. alt ca. kr. 10300.-

Pladser: 10 | Åben for booking.

Forudsætning: Lyst. For mennesker M/K- gerne med ven eller partner, som har lyst til at lære at skabe i Kærlighed.

Afrejse fra: Kastrup eller Billund.

Meditationsform: Guidet Meditation og Tilgivelse.

Tillades børn på rejsen: Nej

Er rejsen røgfri: Nej.

Er rejsen alkoholfri: Nej

Læs mere om det praktiske, klik her

Spirituel rejse med Kursus i "A Course in Miracles" til den hellige græske Ø Patmos i 16 dage

 

Læs udtalelser fra tidligere deltagere, klik her

__________________________

Pernille Kondo
Spirituelt Center for Meditation og undervisning
T. Bygaden 14 B
3220 Tisvildeleje
www.Svanecentret.dk
Svanecentret@mail.dk
Tlf: 48708796 mobil 51341896




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Spirituel rejse "A Course in Miracles" i Grækenland, Patmos