Psykologiens erkendelsesproblem

Psykologiens problem

Psykologiens, men også filosofiens, helt grundliggende problem er, at menneskets sjæl, dvs bevidsthed, herunder motivet for handling, er usynlig. Skjult for bevidstheden. Vi kan iagttage og tage til efterretning hvordan et menneske opfører sig: Græder et menneske, slutter vi os til, at han eller hun må være ked af det, føle smerte eller spiller skuespil - en problematik som bl.a. Ludwig Wittgenstein bruger meget plads på i sin bog: Filosofiske undersøgelser. Vi, der observerer udefra, vi kan jo ikke vide det med sikkerhed, Og hvorfor kan vi ikke det? Ganske enkelt fordi sjælen er usynlig. Det er jo derfor en skuespiller kan præstere det han gør, han behøver ikke at være ked af det for at græde, kunsten er at få os til at tro og reelt opleve det som ægte - netop ved at spille det godt.

Hvad har dette med motiv og handlinger at gøre? En hel del. For hvis sjælen er usynlig, er det næsten umuligt at finde ud af, hvorfor mennesker handler som de gør. Faktisk går nogle psykologer og filosoffer (Sartre, og Kierkegaard) så vidt som til at hævde, at det kun er personen selv, der kan vide hvorfor, altså ud fra hvilket motiv, han handlede som han gjorde. Det disse tænkere vil have frem er, hvor utrolig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, det er at vide med sikkerhed ud fra hvilket motiv en person har handlet.

Tænk på, hvilket besvær advokater og dommere i retssager har med at finde ud af, om den anklagede har begået en bestemt forbrydelse eller ej, og hvis han så endelig bliver kendt skyldig, om han så gjorde det bevidst (med vilje) eller om han handlede uforsætligt, eller i affekt (styret af noget ubevidst).

Med mindre det lykkes at få den anklagede til at bryde sammen og tilstå, er det stort set umuligt at dømme vedkommende 100 % retfærdigt. En anden ting er at selv om den anklagede rent faktisk bryder sammen, ja så kommer der ofte bevæggrunde frem, som anklagere og forsvarere overhovedet ikke havde regnet med.

Fra dagligdagen kender vi yderligere en iagttagelse, der kan illustrere, hvor svært det er at tegne en lige linje mellem et motiv og en handling, altså mellem en årsag(motiv) og virkninger ( af handlingen). Ofte handler vi ud fra motiver, der når de bliver til virkelighed gennem handling, får en helt anden drejning end vi har forestillet os ud fra motivet. Fx kan vi komme ud for at give en ven en fødselsdagsgave, som vi efter bedste hensigt havde forestillet os ville gøre ham eller hende glad. Til vores bestyrtelse bliver vennen sur og betragter gaven som en fornærmelse.

Vi kan nu stille os selv spørgsmålet: Hvordan ville en psykolog afgøre, hvilket handlingsmotiv, der lå bag. Misforstod vennen motivet? Eller havde giveren derimod en ubevidst trang til at fornærme vennen?

Problemet er, hvordan skal vi kortlægge sådan en handling? Vi konkluderer altid baglæns fra handling til motiv, fra virkning til årsag, og mange gange uden at være tilstrækkeligt opmærksomme på den svælgende kløft, der er imellem en handling og motivet. Ofte, for ikke at sige altid, vil det alene kun være giveren, eller den handlende, der kender svaret. Ind i mellem sker det, at mennesker handler uden at vide hvorfor.

Dette leder os frem til, at psykologiens undersøgelse af mennesket er et minefelt, hvor fejltrin kan vise sig at være skæbnesvangre - i hvert fald for de klienter der bliver udsat for en forkert anlagt terapi. For stiller psykologen en forkert diagnose, fejlbehandler han jo også. Man bør hele tiden have i baghovedet, at psykologien udelukkende opererer med hypoteser om den menneskelige sjæls indretning - hvilket de psykologiske teorier ofte glemmer at understrege! Psykologien er slet og ret: læren om bevidsthed og adfærd.

Læs også videre herunder om:

Psykologi og motiver - hvad får os til at handle

Hvad er Motivationspsykologi

Hvad er eksistentiel psykologi?

Forskellen mellem bevidste og ubevidste handlinger

Psykologi og konflikter i parforholdet
 


Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser 

Psykologi - hvad er psykologiens historie og baggrund

Hvad er erhvervspsykologi

 

Relaterede artikler efter område



Psykologiens erkendelsesproblem er at bevidstheden er usynlig. Læs mere