Psykoterapeut Lisbeth Nuka Pedersen København og Kalundborg

Profil

Navn
Lisbeth Nuka Pedersen
Titel
Psykoterapeut MPF
Hjemmeside
Psykoterapeut Lisbeth Nuka Pedersen
E-mail
mail@lisbethnuka.dk
Telefon
4089 3616
Adresse
Nørrebrogade 7, 2. tv 2200 København. N. Ørnevej 32 4400 Kalundborg, Kalundborg København

Introduktion

Terapi mod angst, depression, traumer, stress, lavt selvværd, misbrug, eller dårligt trivsel. Få hjælp af psykoterapeut Lisbeth Nuka Pedersen København N. og Kalundborg. 

Psykoterapi kan hjælpe dig med kriser, sorg og manglende trivsel. Med fysiske og psykiske problemer og med problemer i dit parforhold. Dit liv kan få flere farver, større dybder og mere glæde. Terapi kan være en øjenåbner til alt det skjulte, som du også rummer: dine særlige ressourcer og evner. Du kan genvinde din styrke og få dit liv ind i mere positive baner.

Under Specialer, nederst på denne side, kan du læse om: angstterapi, traumeterapi, selvværdsterapi og depressionsterapi.

Læs om: angstlavt selvværd, traumer, stressdepression, eller misbrug på Lisbeth Nuka Pedersens hjemmeside www.lisbethnuka.dk 

Måske har du det sådan?

  • dit liv har ændret sig og du vil tilbage på sporet
  • en dyb usikker følelse, måske panik, kan få tag i dig, selvom der  ikke er en konkret fare
  • du føler dig trist, modløs, tom, forkert eller formørket
  • noget du ikke har kontrol over får dig til at glide væk eller føle dig hjælpeløs igen og igen
  • du isolerer dig fra andre, har svært ved at koncentrere dig, føler dig træt, irritabel, stresset, husker eller sover dårligt
  • du savner ro og holdepunkter i dig selv, er mere optaget af andres liv og holdninger, synes andre er mere værd end du
  • du drikker alkohol, spiser, ryger hash eller arbejder i større mængder, end du bryder dig om.

Hvad sker der i psykoterapi?

Vi snakker om din situation og prøver at finde ud af, hvade der er op og ned. Om du er ramt af depression, stress, angst, chok, traumer, PTSD, lavt selvværd, misbrug, eller om du er i sorg eller i krise.

Vi giver os tid, så du kan få det frem, som du ønsker at arbejde med. Jeg er en god lytter. Desuden holder jeg fast i processen, støtter op om dine ressourcer, udfordrer og forklarer. Vi arbejder så let, roligt og legende som muligt, så dine styrkesider og din livslyst kan vokse.

Du kan få redskaber med dig, så du kan komme til at ændre på ting i din dagligdag, som du gerne vil ændre. En klient udtaler: "Du har hjulpet mig på vej med at etablere nogle "værktøjer", som jeg kan bruge, når følelserne overvælder mig, og det er nogle jeg bruger næsten dagligt."
  
Arbejdet sker i små bidder, i et roligt tempo og med fokus på dine ressourcer. I starten går vi kun til kanten af de mere besværlige og måske smertefulde reaktionsmønstre (evt. traumer). Gradvist, og afhængigt af hvor langt du vil gå, går vi længere ind i det, der er sværere. I dette arbejde styrer jeg "slagets gang", så processen bliver nænsom, og vi holder fast i dine ressourcer. Løbende vurderer vi sammen, hvor langt du skal gå.

Kropspsykoterapi

Hvis du ønsker det, kan vi arbejde med kropspsykoterapi, hvor du vil mærke sammenhængen mellem psyke og krop. Det kan føles anderledes, end hvad du ellers kender, da du kan komme til at mærke din krop indefra. Kroppsykoterapi har den fordel, at du kan komme i kontakt med både dybe og med mere jordnære sider af dig. Og har du fat i dem, kan du lave varige, positive livsændringer, som virker.

I kroppsykoterapi vil du måske kunne mærke, at når bestemte følelser rører på sig, så vil kroppen reagere. F.eks. kan du være ked af det eller bange og så opdage, at du har ondt i brystet, eller at halsen snører sig sammen, Og omvendt. Du kan opdage, at du stamper let i gulvet eller kun støtter med tæerne i gulvet, og så finde ud af, at du er irriteret, føler dig forlegen eller ikke helt er til stede.

Du kan lære at blive mere opmærksom på dine kropslige reaktioner, at sætte dem i forbindelse med dine følelser og på den måde få større kontrol over evt. besværlige følelsesmæssige udsving. Det kan give dig en mere rolig, let og glad dagligdag.

Jeg har arbejdet de seneste 15 år som selvstændig psykoterapeut med egen praksis og som privatansat psykoterapeut på Kofoeds Skole. På Kofoeds Skole har jeg startet et lille bofællesskab for hjemløse, grønlandske kvinder og kurser i psykoterapi for grønlandske kvinder og mænd.

Jeg er uddannet socialrådgiver, merkonom, krop- og gestaltterapeut, certificeret biologisk chokterapeut og traumeterapeut og organismisk psykoterapeut. 

Jeg fordyber hele tiden min viden og udvikler mine færdigheder gennem supervision og kurser. Skæringspunktet mellem krop og psyke har min særlige interesse. Jeg nyder at give det fra mig, som jeg har lært, at se at det virker, og at det gør mennesker godt.
Se mere her: www.lisbethnuka.dk 

Du skal være hjertens velkommen.

Ring 4089 3616 eller skriv mail@lisbethnuka.dk

 

Specialer

Brancher

  • Psykoterapi
  • Coaching
  • Parforhold og samliv
  • Supervision
  • Meditation
  • Andre Terapiformer
  • Alkohol
  • angstterapi
  • chokterapi
  • chokterapi
  • depression
  • Gestaltterapi
  • Individuel terapi
  • kropsterapi
  • kropsterapi

Hjemmesider

Kort


Psykoterapeut Lisbeth Nuka Pedersen København og Kalundborg - Blog, Tilbud, Arrangementer, video, Kontakt