Profil

Kære Pouline! Sikke et stort, relevant og spændende emne, du her tager fat på. Tak for det. Jeg tænker, at på dette felt har mennesker i dag de samme muligheder som mennesker altid har haft - men at det først er nu, tiden er inde til, faktisk at omsætte disse muligheder til nye måder at leve sammen på. De redskaber, der skal bruges, er ikke skabt - heldigvis, for det skal VI jo gøre - os, der lever lige nu. Os, der lever og erfarer, at den model, der har været anvendt indtil nu, ikke rigtig passer til os som den er, men behøver udvidelse. Den udvidelse sker ikke, hvis mennesker hugger en hæl og klipper en tå. Den sker, hvis hver især tager ansvar for at leve på den måde, der føles bedst for dem. Kultur er blandt andet hvad du og jeg gør, og hvordan vi gør det. Den er ikke statisk - den ændrer sig, hvis du og jeg vil have, den skal gøre det. Hvis der ikke er plads til at udforske moderne identitet, så må vi skabe pladsen. Hvis der ikke er plads til at lege med roller og fastholde en vis grad af frihed, så er det op til du og jeg at skabe den. Hvis du ønsker at leve med selvstændighed, hvem forhindrer dig så i at gøre det? Kulturen og dens forvaltere? DU skaber kulturen! DU er forvalter af den! Når jeg skriver sådan, så er det ikke fordi jeg ikke forstår, hvad du mener, og jeg er helt, helt med på, at normbilledet af én måde at leve på kolporteres alle vegne, i alle medier, og at den lovgivningsmæssige struktur også hviler solidt på denne ene mådes "rigtighed".Jeg er med på, hvor stor en påvirkning, det tilsammen har på os alle. Og jeg er med på, at økonomiske styremekanismer anvendes for at holde mennesker i båsene. Men så meget desto mere behov er der bare for at være kreativ og åben overfor, hvordan man alternativt kan arrangere sig. Storfamilier? Kollektiver? Flere generationer under samme tag? Jeg tror, en af de virkelig store barrierer ligger inde i vore egne hoveder, ikke udenfor. Når jeg skriver sådan er det fordi jeg gerne vil sige, at jeg mener, det er ved at være tid at vågne op og forholde sig bevidst til de billeder og normer, der gives. Og tage et aktivt medansvar for at skabe en udvidelse af det bestående, ved at benytte sig af de muligheder, der findes. Jeg er helt, helt enig i dine iagttagelser af, hvordan mennesker snor sig i parforholdets regler - men hvem tror man det er, der skal ændre reglerne? Hvem ventes der på? I min verden ER der "frit valg på alle hylder", det er en af grundene til at jeg på 10.år er kæreste med en mand som jeg ikke bor sammen med, men bor ganske tæt på. Det er den dag i dag en glæde når vi skal ses efter et par dage hver for sig, og det er også en glæde at have dage, hvor jeg er helt alene. For nylig hørte jeg om et par, der har to børn, og hvor moderen ville skilles. Faren ville gerne beholde en tæt daglig kontakt med sine børn, og de løste det ved at han indrettede en lille lejlighed til sig selv i sidefløjen til det nedlagte landbrug, hvor de boede. Det er heller ikke længe siden jeg hørte om et par, der for nogle år siden fik et barn sammen og skiltes, faktisk inden pigen blev født. De har altid haft fællesskab om deres datter, og syntes også, hun skulle have søskende. Moren er nu gravid med sit andet barn, insemineret med farens sæd. Og det fungerer. Rammerne for moderne kærlighed skal være defineret af dem, der skal kunne trives og udvikle sig i rammerne. Løsningerne er ikke skabt allerede, vi skal selv lave dem. Heldigvis. Mange varme hilsner Birgitte Asmussen