Stress og selvværd Psykoterapeut København

Derfor er høj grad af selvtillid ofte forbundet med lavt selvværd

- når du har fået for meget ros og for lidt kærlighed får du høj selvtillid, men lavt selvværd.

Jeg har engang hørt en historie om at konsulentfirmaet McKinsey bl.a. rekrutterer medarbejdere ud fra devisen;

Høj grad af selvtillid - lav grad af selvværd.

Grunden skulle være, at medarbejdere med den personlighedsstruktur er langt mere opsatte på at arbejde solen sort i håbet om at få lidt ros, fordi ros eller anerkendelse er denne type medarbejderes benzin.

Nu kender jeg ikke noget til Mckinseys rekrutteringssystem, og uanset om historien er en skrøne eller ej, er tanken om hvorvidt man kan forudsige eller drive mennesker med disse karakteristika, interessant.

Selvtillid og selvværd

Men hvad er forskellen på de to begreber egentlig?

Selvtillid handler om at tro på egne evner, f.eks. ved at være god til noget (ydre kvaliteter) i modsætning til selvværd, der er følelsen af at være værdifuld i sig selv, bare ved at være den man er (indre kvaliteter).

Selvtillid får man som barn f.eks. ved at få ros og anerkendelse, når man gør noget godt eller udmærker sig, hvor selvværd ligger mere subtilt i den måde, hvorpå man er blevet set som barn og har følt sig elsket ubetinget på.

Præstation = ros = kærlighed

Desværre er der mange, der er vokset op med forældre, der har rost for meget og elsket for lidt – ofte i troen på at ros VAR kærlighed og ensbetydende med, at børnene blev sunde voksne, der troede på deres egne evner.

Problemet er bare, at ros oftest følger i kølvandet på en handling. Et eksempel kan være, at barnet har lavet en tegning til forældrene, ”Neej hvor er den flot” eller ”Neej hvor er du dygtig” siger forældrene (altså fokus på de ydre kvaliteter) - og så har vi balladen. For barnet har lavet en tegning til forældrene for at vise sin kærlighed eller dele en oplevelse, men i stedet vender forældrene det til en præstation, som barnet får ros for. Således lærer barnet efterhånden at det skal yde/præstere for at få kærlighed og føle sig værdsat.

På overarbejde

Barnet skal altså præstere for at få kærlighed og blive set af forældrene. Og så er vi tilbage ved medarbejderen i McKinsey eller medarbejdere i alle typer virksomheder, der arbejder alt for meget og ikke selv kan stoppe tempoet, selv om det koster livsglæde og helbred.

Jeg har haft klienter i min praksis, der kommer til mig, fordi de ikke kan forstå, hvorfor de ikke bare stopper, selvom de mærker tydelige tegn på stress. Og når vi taler om måden hvorpå, de har være i relation med deres forældre i barndommen, er det ofte ovenstående problemstilling, der har været altdominerende i hjemmet. Og pludselig giver det så meget mere mening for dem, at de gør som de gør.

For i sådanne tilfælde er det jo ikke bare er et spørgsmål om at holde op med at arbejde så meget (og derved slippe for stress etc.). Der er nemlig meget mere på spil ved at skære ned på arbejdstiden og præstationerne end at risikere utilfredse kunder eller chefer. Det er en gammel angst for tab af kærlighed og risiko for udskillelse af familien, der er i spil. En kærlighed, de ikke har lært at give sig selv, fordi de ikke har fået den ubetingede kærlighed med sig hjemmefra.

Den anerkendelse de får gennem arbejdet vil altid være en pseudokærlighed for det ER jo ikke kærlighed til dem som menneske, det ligner bare lidt. Derfor vil behovet for anerkendelse aldrig kunne opfyldes – hele tiden vil behovet for mere være der – og det betyder så, at de arbejder hårdere for at få bare lidt mere. Som en spand med hul i, man prøver at fylde med vand. Man må konstant hælde mere i, da det hele tiden siver ud igen

Vejen ud af vanen

For at komme ud af sit eget præstationstyranni, skal man først og fremmest opdage sammenhængen mellem sine opvækstvilkår og sin nuværende måde at agere på. Dernæst starter arbejdet med at stoppe hullet i spanden. Dvs. finde kærligheden til sig selv, acceptere at man er god nok, som man er.

Det er lettere sagt end gjort. For ofte vil det være sådan, at man i årevis har overhørt og overskredet sine egne grænser for at få den falske kærlighed og derfor ikke mere kan mærke, hvad der f.eks. gør én glad eller vred, hvornår noget er for meget eller for lidt.

Det kræver træning af ens egen bevidsthed og opmærksomhed på sig selv og sine reaktioner, at vikle sig ud af det overarbejde, man konstant er på. De automatiske reaktionsmønstre skal undersøges og udfordres og langsomt vil hele kroppens system vænne sig til en ny måde at agere på, og det vil være lettere og lettere at sige fra, og erstatte behovet for anerkendelse udefra med en glæde over at kunne mærke sig selv og holde af sig selv, som man er, og ikke blot for det man kan.

Stinna Bastian, Psykoterapeut, Mindfulness, Bevidsthedstræner.

 

__________________________

Stinna Bastian, Psykoterapeut og Mindfulness instruktør.
Læs mere på http://stinnabastian.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Så fantastisk godt formuleret. Og så præcist gennemskuet! Tusind tak! Kærligst Stine.

__________________________

Stine Lomholt Hansen

Selvværd og selvtillid. Læs om den vigtigte forskel