Det er hvad det er... Virkelig!

I USA har de en sætning de ofte bruger, til at acceptere tingene som de er, og komme videre: "It is what it is". Oversat kan vi sige "Det er hvad det er", og det er lige præcis den sætning jeg er så glad for at have indarbejdet i min måde at tænke på! Vil du vide hvorfor?

I weekenden der netop har passeret os, var jeg til en længe ventet fødselsdag, fyldt med begejstring og forventning over at skulle møde en masse mennesker jeg ikke har talt med længe!

Da det foregik på en lækker restaurant i Brønshøj, og jeg bor i Næstved, besluttede jeg at overnatte på et hotel i byen, så jeg ikke skulle sidde og tælle genstande - det er jeg rigtig glad for jeg gjorde, for GUD hvor er det længe siden jeg har hygget mig så meget! Klokken nåede endda at blive 04:00 inden jeg måtte valse ud på gaden og praje en taxi, hjem på hotellet. Imens jeg ventede på den, gik jeg og smilte lidt for mig selv, over alle de skønne mennesker jeg havde sludret med, og over at det kommer bag på mig gang på gang, at jeg ikke helt kan danse som jeg kunne for 10 år siden! J

Næste dag, da jeg er udhvilet og klar til at køre, takker jeg den ældre dame der har det hotel jeg har boet på, for en god nats søvn og går ud til min bil. Da jeg kommer ud til den, kan jeg se at der er nogle unge mennesker der har fornøjet sig med at sprøjte serpentiner på bilen, så det nærmest ligner nytårsaften! Jeg griner af det og tænker ved mig selv, ja den skulle jo alligevel også vaskes. Nu har jeg haft den i en lille måneds tid, så det manglede da bare.

Da jeg vender næsen hjemad, ringer en god ven som jeg heller ikke har talt med længe, og vi taler sammen hele vejen hjem, og jeg kan mærke det bare har været en fantastisk weekend, med en masse fantastiske samtaler og oplevelser. Uh det bliver hyggeligt at se en film med mine kvarte tømmermænd, og hygge lidt til "vintertiden".

Jeg kører lige hurtigt forbi Shell tanken, som har et vask-selv system - det synes jeg er hyggeligt, og meget bedre end maskinerne. Plus, så elsker jeg at lave ting hvor jeg kan se resultater - med alle de serpentiner og gejl der var på bilen, så den nærmest lignede et cirkus telt, så var det lige i min ånd!

Da jeg så går i gang med at vaske den, går der ikke længe før jeg opdager at det i hvert fald ikke er serpentiner og andet "ufarligt" materiale. Der er sprøjtet silikone, maling og spartelmasse på. Det er ikke helt det samme. Der går lige et par sekunder hvor jeg tænker, det må jeg nok sige, gad vide hvorfor nogen har gjort det? Og hvem går lige rundt med den slags materialer på sig? Anyway, heldigvis efter en god times tid har jeg fået det hele af. Men det var desværre ikke det eneste.

Jeg opdager efterfølgende at samtlige flader på bilen, er blevet berørt af én eller flere meter lange ridser fra en nøgle. Situationen er nu gået fra drengestreger til decideret hærværk.

Indenfor meget få sekunder får jeg lige sådan et 1000km/t flashback og så mig selv reagere for 5 år siden!

"Nej nej nej, hvem fanden har gjort sådan noget! Der er da hjerne forladt og fuldstændig meningsløst at ødelægge andre menneskers ejendom - specielt en bil der er 1 måned gammel!! Jeg må ringe på hotellet og svine dem til og fortælle hvor vanvittigt deres kvarter er, og jeg aldrig vil komme igen. Jeg må også ringe til min veninde der holdte festen og fortælle hvor forfærdelig og uretfærdigt det hele er, når jeg nu bare kom for at være med til hendes fødselsdag! Uh jeg burde smække vedkommende én på lampen, jeg burde..."

Jeg ved godt når du læser dette, at du selvfølgelig slet ikke ville reagere sådan - heldigvis gjorde jeg heller ikke. Men det ville have været meget normalt for mig for 5 år siden!

I stedet for afmagt, frustration, vrede og indebrændthed, kan jeg høre mig selv sige inden i mig selv "Det er hvad det er".

Det er hvad det er, og uanset hvor sur jeg bliver, hvor højt jeg råber eller hvor mange jeg fortæller det til, så er ridserne der stadig - de forsvinder ikke. Det er sket på en trafikeret vej en lørdag aften, nat eller morgen, så jeg finder heller aldrig ud af hvem der gjorde det. Og selv hvis jeg gjorde ville ridserne stadig være der.

Hvis jeg blev ved med at være indebrændt og frustreret, ville jeg samtidig ødelægge alle de dejlige minder weekenden havde givet mig, og som jeg virkelig værdsatte. Så længe jeg ynker mig selv, gør jeg bare situationen værre!

Jeg ved godt at så tænker du nok, jamen tænk hvis det havde været mere omfattende og jeg skulle ud og betale en stor selvrisiko for at få det lavet, og det var penge jeg ikke havde? SÅ havde det været noget andet, ik! Næ, egentlig ikke. Princippet er det samme. Det er stadig hvad det er.

Jeg kan vælge at være totalt uden energi og gennem drænet og skylde 5.000 i selvrisiko, eller jeg kan være rolig, fattet og med ressourcer og skylde 5.000. Uanset så skylder jeg 5.000. Kan du følge mig?

Så længe jeg ønsker det er andet end det er, vil jeg føle jeg lider. Når jeg accepterer at det er hvad det er, har jeg samtidig styrken til at vælge hvad jeg vil gøre ved det. Når jeg sidder fast og synes det er synd for mig, bliver jeg drænet på ingen tid, og min energi forsvinder, jeg bliver træt i hovedet, irriteret og tung.

Jeg accepterede det er hvad det er, og lod det være. Jeg kørte hjem og lagde mig sofaen og tænkte igen på de dejlige timer jeg havde haft i weekenden, imens jeg så en rigtig god film og tændte lys. Jeg var til stedet og nød det.

Det er hvad det er...

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ja, er det ikke bare fantastisk, når vi når dertil, hvor vi bare kan give slip, og lade alt være præcis som det er. Tak for din historie fra det virkelige liv, der med tydelighed viser, at det er i modgang, vi virkelig kan se hvor langt vi er kommet med at integrere fuld accept. En ting er at vide at accept for alvor sætter os fri, en anden ting er at erfare det. Tillykke med det - og held og lykke på din fortsatte rejse :-) De bedste hilsner Lone __________________________

 Facilitator og SkyggeCoach Lone Lund Jørgensen

Det er hvad det er... Virkelig!