Humor/latter kan skade et godt venskab

”Ha ha ha… det var kun for sjov, forstår du ikke en spøg?”

Andreas på 11 år udbryder spontant, ”Philip, du er min bedste ven”. Philip og Andreas går i samme 3die. klasse. De leger sammen flere gange om ugen; ”røvere og soldater”, bygger huler, spiller computerspil, laver nogen gange lektier sammen, og ikke mindst så griner de altid sammen. Kan det gode venskab skyldes, at de har en god humoristisk sans?
Børn med sans for humor har nemmere ved at finde en ven, er mere populære end andre, har nemmere ved at løse konflikter, bliver drillet i mindre grad end andre og er mere tilfredse med sig selv. Men der er stor forskel på hvornår noget er sjovt. Humoren kan gå fra simpel til mere grov og sarkastisk humor. Mange børn bruger vittigheder og anden spøg i legen, for at grine og komme i kontakt med andre børn. Det er dog ikke altid, at børn er bevidste om, at humor kan være sårende, især hvis de samtidigt griner ubevidst af den anden.
Børn har let ved at opfatte humor i enhver situation. Men hvornår går humoren over grænsen? Drengene, Andreas og Philip har en god humor, og kan se det sjove i ting, men de fortæller ikke vittigheder om andre børn eller grupper, og de driller aldrig hinanden ”for sjov”.
En joke kan da ikke skade, vil mange mene. Men hvad, hvis det anden barn ikke synes, at det er sjovt, selvom det er sagt for sjovt? Hvornår er det humor, kærligt drilleri eller mobning
?


Jokes og spøg
er midler til at skabe latter, men det er også et effektive våben til at såre andre med. I vores samfund er det på visse måder en normal måde, at skabe latter på, det kaldes bare kærligt drilleri. Nogle mener endda at drilleris formål er, at inkludere den, der bliver drillet.
Kærlige drillerier kan blive alvor, og i værste fald kan det give triste og hæmmede børn. Det er forældres og læreres ansvar, at lære børnene at forstå og bruge latter på en hensigtsmæssig og sund måde.

Når børn eller voksne driller, forventes det normalt, at man skal grine af det. Oliver har set, at Line på 10 har en bamse med i skole. Oliver tager bamsen fra Line og siger højt til alle i klassen, ”Line har en bamse med i skole” imens han og alle de andre griner. Line synes ikke, at det er sjovt. Oliver siger, at det bare var for sjov, men Line er blevet sur og ked af det.

Når et barn driller et andet barn
, er det oftest om noget, det andet barn har nogle stærke følelser omkring. F.eks. rødmen, udseende, vægt, tøj, eller andre svagheder. Drilleri for at skabe latter, uden, at ”offeret” har anerkendt det, er meget kontrollerende og manipulerende.
Mange børn vil dog alligevel grine med, hvis nogen laver sjov med ham eller hende. Men det er kun for at vise, at det kan ”tåle en spøg”, selvom barnet egentlig ikke synes, at det er sjovt. Ofte tværtimod, for barnet vil ikke vise, at spøgen faktisk har såret det. Hvis barnet viser, at det er blevet ked af det, vil det barn, der har lavet spøgen ofte stå måbende tilbage og sige ”jamen han grinte selv med!”.

Jokes på en andens bekostning, som i virkeligheden er, at lege med et andet barns sårbarheder sker, men det skaber ikke tillid. Tværtimod risikerer man, at barnet holder op med at ”være sig selv”, fordi det bliver nervøs over at vise sit inderste, af frygt for at blive ramt af drilleriet igen. Generthed, tilbagetrækning og ensomhed lurer lige forude.
Intet barn giver andre lov til at drille, og alligevel gør både børn og voksne det, men for det meste uden at tænke over, hvad det gør ved den anden. Mange voksne, der er drillet som børn, frygter latter, både deres egen og andres. De er grinet af så mange gange, at de reagerer negativt på latter, som om den altid er rettet mod dem selv.

Humor kan være flertydig. ”Du har ikke humoristisk sans”, eller ”Kan du ikke tåle en spøg?” er udtryk, voksne eller store børn ofte bruger, når der bliver drillet eller sagt en joke, som vi ikke griner af. Det er en måde ”at trække i land på”. Og humor, hvor der bliver brugt ironi og sarkasme har negative undertoner, og kan ikke forstås af alle børn.
Humor, hvor der er et klart offer for en vittighed er en form for humor, hvor der bliver leet af og ikke med kammeraten. Det er næsten normalt og accepteret i vores samfund at fortælle vittigheder, som gør grin med andre grupper eller enkeltpersoner. Hvis et barn laver sjov med en kammerat om f.eks. den andens modsatte køn eller udseende, er det bare et spørgsmål om tid, før den anden bliver ked af det. Drilleri og jokes skaber barrierer mellem børn, fordi det i virkeligheden er latterliggørelse.  Vi er sociale væsener, og når vi bliver latterliggjort, får vi en følelse af at være alene. Hvorfor driller børn?
For nogle børn, er det en vane, og en måde at få en kontakt til andre på.
For andre er det en måde at få opmærksomhed på og komme i centrum.
Nogle børn driller, fordi de keder sig, for at prøve at være sjov eller som en afledningsmanøvre.
Nogle bruger drilleri for at sætte fokus på andre børn og ikke dem selv.
Og så er der nogen, der driller fordi de føler, at det er en mere sikker måde at sige noget negativt på.

En veludviklet humor og evnen til at le højt, er en fordel for ethvert barn, da det hjælper dem med at få et stærkt og positivt selvværd. Børn bliver mere intelligente, tolerante, omsorgsfulde og et barn der kan grine med andre, knytter venskaber.  Et barn, som har let til latter, undgår at blive drillet, fordi det har en evne til at bøje af, og et barn, der er opdraget med positiv og venlig humor, vil ikke drille andre.

Det er godt at give børn lov til at grine og have det sjovt
. Men for at undgå misforståelser, er det vigtigt at gøre sig klart om forskellen mellem positiv og negativ latter. For hvornår går det i virkeligheden hen og bliver til drilleri og i værste fald mobning? Latter skaber gode og tillidsfulde venskaber, lær børn, at bruge latter på en positiv og inkluderende måde. __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Humor/latter kan skade et godt venskab