Stress hjælp - Coaching Herlev og København

Utroskab til Julefrokosten - undgå utroskab

Kæmp for kærligheden nu da firma julefrokosten står for døren, som er højtid for utroskab! Men hvad er årsag til at vi er utro ? 

Utroskab er knapt så sjovt næste dag når alkoholen er forduftet, og det har konsekvenser for mange familier, og kan undgås hvis du plejer dit parforhold. Jeg giver i bloggen nogle kærlighedstips som du og din partner kan have stor gavn af i hverdagen. Det er nemlig i dagligdagen vi skal huske at vande og nære kærligheden til vores partner.

Skilsmisseprocenten er nu steget over de sidste år, og det er der flere årsager til, men en af dem er at det idag er så let at blive skilt på nettet. På bare fire klik er du inde og kan afslutte dit ægteskab på omkring fire minutter. Det i sig selv er egentlig grotesk set ud fra et terapeutisk perspektiv. Samfundet har ved det elektroniske åbne system skabt en mulighed til at mennesker kan handle i affekt, når de sårede følelser ræser rundt i kroppen, fyldt op af en god blanding at afmagt, sorg og vrede som kan fylde det hele, hvis vi opdager vores partner har været utro. 

Hvad er så det rigtige? I Norge har de indført samtaler med ægtepar med børn før de kan lave en skilsmissebegæring. Dette er jo en anden måde at håndtere alle de sårede følelser på, og få sat ord på dem, så der måske derigennem kan komme en konstruktiv, respektfuld dialog, til gavn for både voksne og børnene. Det kan kun undre en, hvordan Danmark går stik modsat, men lad os se lidt på nogle af de faktorer der er i spil og hvad der sker, når utroskab i de fleste tilfælde opstår. 

Fyld hinandens kærlighedstank op
Jeg har læst en lille, men meget interessant bog skrevet af Gary Chapman, som handler om de fem kærlighedssprog, der kort bekriver fem sprog du og din partner kan have. Det er jo enkelt, for hvis ikke vi har vores kærlighedssprog tanket op, så søger vi det udenfor vores parforhold. Vi mennesker har brug for at føle os elsket og vi er skabt til tosomhed, og ja, I kan få det til at fungere i jeres parforhold, ved at fylde hinandens kærlighedstank op. 

Her kommer en mini intro til de Gary Chapmans 5 kærlighedssprog:

Det første kærlighedssprog handler om anerkendende ord, det andet handler om tjenester, det tredie handler om tid, det fjerde handler om at modtage gaver og det sidste og femte sprog handler om fysisk berøring.

Ret hurtig når du lige læser om de fem kærlighedssprog, ved du måske allerede hvad dit eget kærlighedssprog er. Så brug lige de næste fem min til at gennemgå din elskedes adfærd for at afdække hans eller hendes sprog. Lav en test den næste uge hvor du fylder kærlighedstanken hos din partners primære sprog.

Kærlighedssproget: Anerkendende ord
Er det anerkende ord du tænker kunne være kærlighedssproget, så lyt og ros din partner for små ting i hverdagen i de næste syv dage. Lad din kæreste vide hvor meget du værdsætter ham eller hende.

Kærlighedssproget: Tjenester
Er det tjenester som er det du tænker er sproget, så ved du hvilke ting din partner ligger vægt på. Det kunne fx være støvsugning, madlavning eller at slå brættet ned, ja så gør det og spørg indtil, om der er steder din partner har brug for din hjælp, og se hvad der sker den anden vej.

Kærlighedssproget: Tid
Er det tid som er din elskedes kærlighedssprog, så handler det om det at sidde nærværende og kommunikere med hinanden. Husk tid handler ikke om at sidde ved siden at hinanden og se en film, for der er dit fokus på filmens handling og ikke på din partner, Så tid er nærværende kommunikation og at tænke sin partner ind når der laves aftaler, så din partner ikke skal sidde og vente i uvished.

Kærlighedssproget: Gaver
Hvis din kærestes kærligshedssprog er at modtage gaver så læg små sedler eller køb blomster, selvom der som sådan ikke er en anledning andet end, at du fik lyst til at forkæle din kæreste.

Kærlighedssproget: Fysisk berøring
Hvis sproget er det fysiske kærlighedssprog, så handler dette sprog ikke kun om sex. Det er hverdagens små kærlige berøringer og det at sidde tæt og mærke hinanden.

Jeg håber ovenstående giver mening. Det er virkelig enkelt at arbejde med. Måske føler allerede du at du virkelig arbejder for parforholdet, men hvis jeres kærlighedssprog er forskellige, så arbejder du måske forgæves. Vi gør jo ofte det for andre, som vi ønsker andre gør for os - og det giver absolut ikke altid det ønskede resultat.

Kærligheden skal næres i alle forhold
De fleste af os godt ved hvad vi værdsætter at vores partner gør i hverdagen, som får os til at føle os elsket og værdsat. Jeg kan varmt anbefale bogen af Gary Chapman. Min mand og jeg har også lige været på en "love weekend" i at pleje parforholdet baseret på de fem kærlighedssprog, som Claus Roager afholder. Der vil du og din partner aktivt gå ind og arbejde med sprogene samtidig med I som par får nogle værktøjer til at pleje kærligheden. Det kan også varmt anbefales, meget dejlig oplevelse.

Du sidder måske nu og tænker, hvorfor skrive en blog om utroskab og så har du selv brug for at tage på love weekend. Svaret er enkelt. Når vi alle er i trommerummen i hverdagen, så er der mange ting der bare skal fungere, som indkøb, tøjvask, madpakker, madlavning og lektier med børnene, ja vi er jo nærmest trætte bare ved tanken om alle de gøremål, vi som børnefamilie, dagligt skal igennem, for at få hverdagen til at køre. Ja det ved du selv, efter en lang dag på arbejdet, som er en stor del af alles hverdag, at vi oplever der ikke altid er så meget overskud tilbage til romantik. Så alle par har brug for at kunne være på love weekend, eller at gå ud at spise uden børnene, det er nemlig her I får mulighed for at fordybe jer i hinanden, for kærligheden skal næres og værnes om.

Invester i jeres kærlighed - før borddamen
Hvis der ikke investeres i jeres kærlighed, er der mulighed for din partner kigger over på en person, der lige giver den ekstra opmærksomhed og puster lidt flirt og romantik ind i hverdagen på kontoret, i kantinen eller ved kaffemaskinen - helt uskyldigt! Ja, det er her det bliver farligt hvis din partners kærlighedstank ikke er fyldt op hjemmefra og julefrokosten står for døren. 

Vi ved alle, hvad der kan ske, når alkohol kommer ind og der er en glad og forventningsfuld stemning til årets julefrokost i luften. Hende din kæreste har flirtet lidt med på arbejdspladsen har lige pludselig den lille sexede sorte sag på og et par stiletter. Og kan hun få sex i de sko ? Svaret er ja. Hun oser af det, så når alkoholen og dansegulvet er godt i gang, så er fornuften ved at være godt i baggrunden og kemien bygges op. Det er her din partner måske tanker sin kærlighedstank op, og går over grænsen, rør lidt mere og slipper tøjlerne, glemmer alt om børn og ægteskab, så er utroskab en realitet. 

Utroskab er ofte higen efter kærlighed
Ved utroskab involverer vi pludselig andre i vores higen efter kærlighed - og det er jo her, at det bliver "farligt". Det kan have mange, svære og konfliktfylde konsekvenser for flere mennesker. Hvad med jobbet, er det nu i fare? kollegaerne der så det, måske de sladrer, måske chefen mente mere med det end sekretæren gjorde, følelser der bliver ramt, konen, børnene, osv. Husk, der er lige så mange kvinder, der er utro. I dag er der ligefrem en dating site der skilter med utroskab under fuld diskretion, og ja de har mange kunder. 

Men hvad nu hvis du kunne gøre en indsats for at redde dit ægteskab og bevare din familie, ville du så vælge det i stedet, frem for at trække dine børn igennem en skilsmisse? 

Jeg ved godt det ikke altid er så nemt i situationen, når det hele er kørt for langt ud på et sidespor og opleves som kærligheden er helt pakket væk! Men fakta er også, at vi ved at en forelskelse varer cirka to år, så dagligdagen vil også i et nyt forhold indtræffe. Så mens I har chancen kan I jo prøve at se, om det virker for jer med de fem kærlighedssprog. Min erfaring er, at det betaler sig at gøre en indsats, det kræver jo helt klart at I begge er med på det, og at I kommunikerer et klart sprog, om hinandens ønsker for nuet og fremtiden. Jeg håber I lykkes med at genfinde kærligheden og passionen, det kan lade sig gøre og I samt jeres børn er det værd.

Tips: 

  • Tal klart sprog og lyt til hinanden 
  • Mindre brok og mere taknemmelighed
  • Ros ofte for det bringer smilet frem 
  • Antag og bedøm mindre, husk ingen kan læse dine tanker 
  • Bliv i nuet nyd tiden, rør hinanden og elsk mere

Kærlige hilsner og God Jul
Heidie Graversen 

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

__________________________

Coaching People SundhedsCenter 
T  +45 4580 3333
Mail: info@coachingpeople.dk
Hjemmeside: http://www.coachingpeople.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Julefrokost og Utroskab - sådan undgås utroskab. Læs mere