Jeg kan ikke mere....

"Jeg skulle bare lige klare 3 dage mere, så har jeg ferie. Men pludselig her til morgen, så kunne jeg ikke mere!"

Hendes chef ringede til mig kort tid efter hun var blevet kørt hjem af en kollega. "Lotte, jeg tror vi har brug for hjælp". Fantastisk med en chef der handler hurtigt, og beder om hjælp.

Hun har kørt over for rødt i lang tid. Hun har brugt mange flere ressourcer end hun har haft til rådighed i lang tid. Men "jeg skal bare lige klare den til ferien"-tanken har taget over. Hun har overlevet. Arbejdet og sovet - og der pludselig en morgen mellem kollegaerne faldt hun sammen og måtte opgive.

Hold da op hvor hører jeg denne historie tit. Og hvor kender jeg den selv rigtig godt. Vi fortsætter med at køre på, knokle, levere. For hvad er alternativet? Der er jo ikke andre til at gøre det, og det er snart ferie. 

Vi vender os til at overleve. Vi sætter alt socialt og alt overflødigt til side, og fokuserer på at komme igennem dagen, igennem ugen, igennem måneden.

Kroppen larmer. Hjernen koger, hjertet banker, vi sover dårligt, og husker endnu dårligere. 

Problemet er at vi ikke kan finde vejen ud af labyrinten. Vi knokler bare på og håber løsningen kommer til os. Ferien, weekenden, jobskiftet, flytningen, skilsmissen. Det må da gøre noget for os. 

Men det gør det ikke. Det der gør noget, er at vi stopper op. Men når vi er fanget i labyrinten, aner vi ikke hvordan vi skal stoppe, og så er der kun kollegaen, chefen, familien, eller kroppen til at stoppe os. Vi har brug for at stoppe op. Få en pause, og se det hele lidt udefra. Få værktøjerne til at gå på arbejde, være sammen med familie, veninder, og andre på den sunde måde, og ikke bare altid være der for andre.

Kvinden i denne historie var heldig. Hun har en chef der tager affære og giver hende den hjælp hun har brug for der hvor hun er. 

Da jeg ringede til hende og talte med hende, var hun så klar til at få hjælp ud af labyrinten, for hun måtte indrømme at hun ikke selv kunne finde udvejen. 

Jeg lovede hende at gøre hende rask. Jeg lovede hende at give hende de redskaber så hun aldrig ender der igen. Og jeg lovede hende at hun får et rigtig godt og dejligt liv igen. Hendes svar på det var tårer og et "Tak -  det håber jeg". For hun er træt. Meget træt. Træt af at kæmpe for at holde hovedet ovenvande og ikke drukne i det liv hun er i lige nu.

Vi startede dagen efter første opkald, med den første samtale. Og inden sommeren er ovre, har hun det rigtig godt igen. 

Jeg håber denne blog har givet dig stof til eftertanke. Hvor er du i labyrinten? Kender du din labyrint? Udgangen? Der hvor du kan holde pauser. Og er du overhovedet i den rette labyrint??

De bedste hilsner

Lotte Klink 
Stress-ekspert og Executive Coach

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om at være ramt af stress og give op - en blog af Stress-ekspert Lotte Klink