Er du også bange for at blive opdaget?

"Gad vide hvornår de finder ud af at jeg slet ikke duer til dette her" - sådan tænker mange hver dag i deres job. Tænker du også sådan? Er du bange for at blive afsløret i at du bare ikke er god nok til det job du sidder i?

Jeg tænkte også selv sådan. Dengang jeg sad i en økonomifunktion i en større dansk virksomhed. Dagligt var jeg så bange for at blive afsløret. Afsløret i at jeg faktisk sad i et job jeg havde snydt mig til, og som jeg overhovedet ikke duede til.

Jeg brugte mange kræfter hver dag på de tanker - og i mange år. Og jeg brugte mange kræfter på at udfylde jobbet så godt jeg overhovedet kunne. Jeg synes det var svært. Og jeg synes bestemt ikke det lå naturligt til mig - men sådan var det vel at arbejde?

Jeg vidste jo ikke bedre dengang. Så jeg gjorde mit bedste og du gør dit bedste - hver dag!

Idag ved jeg bedre. Både i forhold til mig selv, men også i forhold til alle andre jeg taler med - der har den samme tanke idag, som jeg havde dengang.

For det er jo faktisk rigtig nok. Jeg duede jo ikke til det. Jeg skulle ikke have siddet i det job. Det lå jo ikke naturligt og nemt for mig. Jeg synes jo ikke engang det var sjovt! Jeg gjorde det bare fordi hvad skulle jeg mon ellers?

Kender du det "Hvad skal jeg ellers gøre?"

Jeg anede det ikke dengang. Og kun fordi stressen kom og lagde mig ned, fik jeg chancen for at tage et nyt valg og prøve noget andet.

Idag hjælper jeg mennesker der er ude af balance, jeg hjælper mennesker hjem til deres vej, jeg hjælper virksomheder til trivsel og overskud, holder foredrag og skriver blogs.

Er jeg stadig bange for at blive afsløret?

Nej - det er jeg ikke. For denne gang har jeg ramt rigtigt. Det føles så rigtigt at gøre det jeg gør. Det føles så rigtigt at gøre det sådan som jeg gør det.

Nervøsiteten for at blive opdaget at du ikke er god nok, er et tegn på at du skal søge videre. Lede og lege med hvilken vej du mon så skal i livet!

Og jo mere du leder og leger med tanken, jo mere finder du vejen.

Når jeg kan - så kan du også! Det ved jeg!

Når vi er der hvor vi skal være, forsvinder al tvivl og vi møder vores balance!

Rigtig god fornøjelse

Lotte Klink, stresscoach 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jeg er bange for jeg ikke er dygtig nok. Læs mere