Høflighed - kan tage livet af dig

"Jamen jeg kan jo ikke bare sige, at jeg ikke gider at tage med til den fødselsdag, jeg skal jo opføre mig ordentligt. Men det værste ved, når jeg tager med, så er det at jeg altid er så høflig. Folk forventer ligesom, at jeg er hende den søde der aldrig har nogle problemer eller udfordringer - men bare smiler og er høflig - og jeg er ved at brække mig af det."

Mange af os der er vokset og opdraget i "harmonikatiden", vi er opdraget til at være så søde overfor andre. Lige tjekke hvad de har brug for, og så sørge for dem. Vi er opdraget til at glemme os selv, og at alle andre er meget vigtigere end os.

Høfligheden er simpelthen ved at tage livet af nogle af os. Og ja som hun sagde, hun var ved at brække sig af det.

Kender du ikke det, at du i maven til tider har en lille sur nisse der siger "Øj, hvis jeg turde så tog jeg det største stykke kage" eller " Øv nu skal jeg til den fødselsdag hos Onkel Torben, og høre på alt det bavl. Jeg orker det simpelthen ikke". 

Ligemeget hvor højt nissen råber, bliver du og jeg ved med vores sædvanlige adfærd. Vi er høflige, søde og rare, og nemme at være sammen med.

De fleste af dem som kommer til mig for at få hjælp til at komme ud af stressen, er så høflige, vaniliesøde og rare, at jeg er ved at få sukkerchok. 

Og der er intet at sige til, at de sidder her overfor mig og har fået resultatet af deres høflighed: Stress.

Du og jeg skal lære at være børn igen. Hvad gør et barn, hvis det har lyst til det store stykke kage? Jeps tager det store stykke kage. Hvad gør barnet, hvis det ikke gider Onkel Torbens fødselsdag? Jeps, melder fra.

Når jeg skriver dette her, kan jeg jo godt høre en masse allerede råbe nu "JAMEN LOTTE; SÅ BLIVER VI JO EN STOR FLOK EGOISTER DER HAR NOK I OS SELV".

Lad os lige gøre det klart en gang for alle. At være egoist, er en der tager fra andre for at få mest selv.

I forhold til kagestykket, så siger jeg jo ikke at du skal tage naboens stykke kage fra hans tallerken. Du skal tage det største stykke, hvis du har lyst til det - men kun fra kagefadet!

At melde afbud til Onkel Torbens fødselsdag kan jo heller ikke være egoistisk. Det er faktisk mere at tage hensyn til Onkel Torben. For tænk hvis Onkel Torben vidste, at du egentligt ikke orker hans fest, men kommer for hans skyld. Så tror jeg nok han ville foretrække, at du bliver hjemme og hygger dig.

At være høflig er at tænke på alle mulige andre før dig selv. Og det bliver du syg af. Du trænger ligesom en blomst også til vanding, sol, pleje og ro for at trives bedst muligt - og det kommer ikke ved at være høflig - tværtimod.

Så fremover, prøv at lægge mærke til hvornår du er høflig, og hvorfor, og hvad nissen egentligt allerhelst vi. Og prøv så at lytte til nissen, og gå den vej.

Jeg lover dig - du vil ikke blive skuffet!

De bedste hilsner

Lotte Klink
Stress-ekspert

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Høflighed - kan tage livet af dig. Læs hvorfor