Nu kender jeg den uendelige kærlighed

Som tidligere tillært ”konservativ”-værditilhænger kan jeg godt forstå, hvis dette udtryk ”uendelige kærlighed” kan få nakkehårene til at rejse sig på dig i afsky over for ”vi-sidder-i-rundkreds-og-taler-om-problemerne”-mentaliteten! Jeg kan da også stadig indimellem føle mig lidt som en gammel hippie, når jeg bruger dette udtryk.

Men ikke desto mindre, så har jeg fundet frem til, at denne ”uendelige kærlighed” rent faktisk findes indeni mig og i de mennesker, som jeg har glæden af at blive lukket ind hos gennem samtalerne.

Denne kærlighed –som jeg tidligere troede begrænsede sig til kæresteforhold og følelser mellem venner og familiemedlemmer- fandt jeg ud af gennem sygeplejen også var grundstenen og fundamentet i andre relationer. Omsorgen, som var min drivende kraft i sygeplejen, eksisterer kun med kærligheden som grundlag.

Jeg opdagede og oplevede gang på gang, at min kærlighed i mødet med patienterne var altafgørende for om min sygepleje lykkedes. Jeg kunne i papirerne godt selv dokumentere og læse andres dokumentation for, at sygeplejeopgaverne havde fundet sted rent håndgribeligt med målinger, vejninger, sårskift, medicingivning, prøvetagninger osv. Men om sygeplejen rent faktisk ”var lykkedes” i min optik og fornemmelse; det vidste jeg kun, hvis jeg selv havde været til stede og oplevet denne kærlighed; eller hvis jeg kendte mennesket/plejeren bag dokumentationen.

Kærlighed er svær at dokumentere og effektivisere! Men hvordan ville sygeplejen kunne lykkes uden?

Efter denne opdagelse startede, der en proces i mig, der udvidede min ”kærlighedshorisont” yderligere. Hvordan vil det mon være at møde alle andre mennesker i kærlighed? Det havde egentligt altid faldet mig naturligt at smile til folk, men jeg begyndte at blive mere bevidst omkring dette smil… Hvad indeholdt det egentligt? Jeg fandt ud af, at mit smil indeholdt kærlighed. Mit smil, var ikke bare noget jeg havde tillært mig som ”noget man skal gøre”. Mit smil var oprigtigt og afspejlede den kærlighed, som jeg møder andre mennesker i. Hvordan kunne dette stemme overens med, at jeg troede, at jeg mente, at andre mennesker var ligegyldige for mig med mindre, de var tætte relationer? Det gik op for mig, at ingen var ligegyldige for mig.

Jeg ville aldrig bare kunne ”træde hen over én der lå ned” uden at række ham en hånd, selvom jeg i mit tillærte menneskesyn havde bildt mig selv ind, at ”bare jeg selv og mine nærmeste lever godt, så er alt godt”. På samme måde tror jeg simpelthen ikke på, at straf kan bruges som løsning på problemer, eller at enhver er ”sin egen lykkes smed”. Kun med kærlighed kommer udvikling, kun med kærlighed kan konflikter –både indre og ydre- løses. Dermed ikke sagt, at forbrydere af værste skuffe skal kunne gå frit omkring i vores samfund; men mon disse forbrydere overhovedet ville findes, hvis de var blevet mødt i kærlighed tidligere i deres liv?

Altså måtte jeg revurdere hele min tilgang til min egen identitet, som jeg havde bildt mig selv ind, byggede på ”rendyrkede konservative værdier”. Min overbevisning om, hvad der var ”rigtigt”, var jo stik modsat den uendelige kærlighed, som jeg indeholder.

Først efter denne indsigt, som har været en lang proces, kan jeg også møde mig selv i kærlighed og handle ud fra det over for mig selv.

Jeg håber, at min vej frem til min opdagelse af den uendelige kærlighed kan inspirere dig til at finde din vej frem til den.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Min identitet hænger uløseligt sammen med den uendelige kærlighed