Psykoterapeuter København Hanne Christensen

Omsorgssvigt - Hvordan skaber vi mønsterbrydere...

Omsorgssvigt – hvordan skaber vi mønsterbrydere...

Hvad er det, der gør mønsterbrydere og mælkebøttebørn til de sejeste kæmpere, der overlever det værst tænkelige uden at knække i misbrug og psykiske diagnoser...

Omsorgssvigtede børn har ikke fået muligheden for at knyttet sig til en vigtig voksen, de er blevet de afviste og usynlige børn. De er ikke blevet set, mødt og elsket, som dem de er. Ofte kun set som forkerte og straffet. De har aldrig fået mulighed for at udtrykke, hvad de har lyst til og behov for, ingen har lært dem at mærke deres følelser. Ingen har lært dem at knytte nære bånd og sunde relationer. De har følt sig alene og klaret sig alene. De spørger ikke om hjælp.

De omsorgssvigtede børn har ikke fået det trygge fundament i livet, som bliver skabt når man oplever at være værd at elske. De har ikke oplevet, der var et sted at søge trøst og støtte, hvor de kunne lære at rumme og takle angst, usikkerhed og tvivl.

Børnene tåler mere modgang end nogen forestiller sig, de har klaret sig på bedste vis uden omsorg og kærlighed i en utryg hverdag præget af misbrug, vold, angst og uforudsigelighed. De har ikke oplevet den nærende omsorg, kun fået afvisning efter afvisning.

De kender ikke til godnathistorier eller meningsfulde samtaler over middagsbordet, ofte var der ingen forældre tilstede. I andre hjem har forældrene været der fysisk, men ikke være tilstede psykisk, forældrene har haft rigeligt i at overleve selv.

Børn uden den basale tilknytning mangler selvværd. De prøver at være perfekte og præstere det optimale, for at have kontrollen, de er så bange for kritik, bebrejdelser og at blive afvist, at de udsletter sig selv. De er blevet dem, andre vil have de er. For dem kan det forekomme livsfarligt at være synlig, at tiltrække sig andres opmærksomhed. De kender kun straf.

Frygten for at blive gennemskuet som værende uelsket eller uønsket og følelsen af ikke at høre til nogen steder, skaber ensomhed. Hvem er jeg, smilet eller vreden bliver barrieren mod verden. Beskyttelsen af sårbarheden, gør at barnet næppe tror det vil overleve, hvis der åbner sig en sprække ind til den. Derinde hvor barnet føler sig som ingen, hvor det føler, der ikke er noget.

At beskytte denne ukendte sårbarhed kan skabe angst, depression og misbrug.

Alle børn vil så gerne elskes, respekteres og anerkendes.

Mønsterbryderne/mælkebøttebørnene har bevaret håbet og troen på at ting kan lykkes, når bare de kæmper hårdt nok. De har beskyttet deres kerne -sårbarheden- med en vilje og en tro på, der er noget bedre gemt til dem. De har viljestyrke til at vælge og til at flytte sig væk fra det håbløse hen i mod noget bedre. Har kunne bruge deres intelligens til at analysere, danne mønstre og nye strategier for at overleve, i den verden de var sat i.

Viljen driver den omsorgssvigtede mønsterbryder hen mod et rigere liv med uddannelse og succes, prisen er tabet af at mærke sine følelser og egenomsorgen.

Frygten for at fejle er altid med. At knytte sig til andre virker farligt og fremmed, de kan jo svigte ligesom forældrene. Det bliver så svært med tillid, mistilliden har fyldt så meget.

Nogen – de fleste mønsterbrydere - er så heldige at møde en, der ser og støtter dem, viser dem de er værd at holde af og elske, som de er.

En der ser dem som det vidunderlige og unikke mennesker de er. En der viser dem vejen frem med kærlighed, omsorg og tro på de kan, så de begynder at acceptere sig selv og oplever de har meget dejligt at give. At få dem til at indse og tro på de både er intelligente og dygtige. Lære dem at nyde og at livsglæden findes.

Når vi møder disse børn (og disse børn, når de er blevet voksne) skal vi lære dem at elske sig selv, lære dem at mærke deres følelser, lade dem mærke de er elskede og gode nok, så de kan slippe angsten og lære at verden også kan være tryg. Bekræfte dem i de gerne må være synlige og at det ikke er farligt (mere).

Mønsterbrydere har ambitioner. Vi skal hjælpe dem med at finde stoltheden og turde vise den. 

Det kan føles meget skamfuldt at være et omsorgssvigtet barn. Det er ikke barnets skyld, det er født ind i svære vilkår af forældre, der har gjort deres bedste, som langt fra var godt nok. Forældre som oftest er kommet fra samme vilkår, som de giver videre.

Jeg ønsker, at alle må møde en kærlig anden, der vil støtte og hjælpe med at komme fri af fortidens trængsler.

Har du mod på at læse mere om de omsorgssvigtede børn, vil jeg varmt anbefale dig at læse ”Underdanmarks jægersoldater” af Zornig, Lindholm og Turell.

Her vil du blive bekræftet i, at livet kan lykkes trods alt.

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut

 

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.  

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Omsorgssvigt - Sådan skaber vi mønsterbrydere. Læs mere