psykoterapeut Marianne Bunch

Det er helt ude i hampen at sige at mindfulness løser dine problemer.

Det er helt ude i hampen at sige at mindfulness løser dine problemer.

Så det siger jeg ikke.

Det hjælper ikke at sætte sig ned og lukke øjnene og trække vejret, og så løses alle dine problemer.

Hvis der er stress på arbejdet, så hjælper det ikke at chefen giver dig et kursus i mindfulness, og så er resten op til dig.

Mindfulness løser ikke de problemer, du har i dit liv. 

Men er mindfulness så bare en smart fidus?

Hvis du har stress eller depression, eller hvis du ikke føler dig tilpas i dit liv, så er der noget, der skal ændres.

Noget har ført dig dertil. Noget som du tænker, måder du agerer på, handlinger du har foretaget dig (eller har ladet være med), noget som er sket, har ført dig til, hvor du er nu.

Hvis du vil have det bedre, er der noget der skal ændres, eller du skal slutte fred med det som er.

Du skal lære at tage dig selv alvorligt.

Holde op med at bekymre dig om, hvad andre tænker.

Være tro overfor de vigtige værdier i dit liv.

Lære at sige til og fra ud fra hvad der føles rigtigt for dig.

 

I den proces er mindfulness fantastisk.

Du iagttager dig selv.

Du går på opdagelse i dig selv.

Du opnår større klarhed og koncentration.

Når din hjerne får pauser og kommer ned i omdrejninger, bliver den bedre til at tænke kreativt og løse problemer.

Hvis du kommer til mig, vil mindfulness være det helt grundlæggende redskab.

Herudover vil det være en god ide at få hjælp til at tage fat på de nødvendige ændringer i din indre og ydre verden.

 

Så ja - det er helt ude i hampen og sige at mindfulness løser dine problemer.

Men mindfulness kan blive et vigtigt redskab til at hjælpe dig igennem processen.

Når du først har lært mindfulness, har du et redskab, som du kan bruge i resten af dit liv.

Du vil kunne forebygge stress og andre dårligdomme.

Du vil blive bedre til at styre dine tanker.

Det vil kunne hjælpe dig med at håndtere de ting, du kommer ud for.

 

Når du har fokus på din vejrtrækning, så er du til stede i nu´et.

Du kan ikke trække vejret i fortiden eller fremtiden.

Kun lige nu.

Og så er du til stede med dig selv.

Derfra iagttager du dig selv, bliver opmærksom på, hvordan der er i dig.

Den bevidsthed bruger du til skridt for skridt at slutte fred med dig selv, 

samt at foretage de ændringer, som vil være hensigtsmæssige i dit liv.

 

Kærlig hilsen

Marianne Bunch
Psykoterapeut og mindfulness-instruktør
Foredragsholder og forfatter til bogen
"Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst".

www.mariannebunch.dk

__________________________

Psykoterapeut Marianne Bunch
mindfulness-instruktør
socialpædagog
børnerådgiver
www.mariannebunch.dk
Tlf 30259333
mail: mariannebunch@gmail.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness - løser det alle dine problemer? Læs mere