Psykoterapeut København Katrine Boeck

Anerkendelse og underkendelse - kend forskellen

Den kendte psykologi professor Svend Brinkmann mener, at vi skal tage NEJ-hatten på, fordi der er gået for meget mode i at sige JA.

Og vel er der gået inflation i virksomhedsprogrammer, hvor vores JA til hinanden nærmest ligner et bunkebryllup uden nærmere overvejelser om, hvorvidt man egentlig har lyst. Og dertil kan han have ret i, at en fornemmelse af sine grænser og de NEJ´er der måtte være her, er et must!

Men faktisk er anerkendelse og åbenhed ikke i uoverensstemmelse med et NEJ, som man umiddelbart skulle tro det, eller som professoren udlægger det. Tværtimod kan vi via NEJ´erne åbne os på en mere autentisk måde, så det bliver muligt at sige JA med lyst og nysgerrighed, til os selv, og til andre.

At denne balance er røget, ser man i mødet med systemer – det være sig chefen, ledelsen, en kommune, skat, sygehusvæsenet, skolevæsenet, daginstitutionen, plejehjemmet etc.  Så der er brug for på den ene eller anden måde at at facilitere anerkendelse i systemerne, hvor der netop foregår møder mellem mennesker. For i mødet med andre mennesker, gør det en essentiel forskel, hvorvidt vi bliver anerkendt som dem vi er, eller ej. Om vores personlighed, vores grundlæggende behov og de anstrengelser vi gør os, ses og imødekommes.

Meget af det foregår jo i sproget, men også det kropslige nærvær kan praktisere anerkendelse. Når en psykoterapeut eller psykolog arbejder med anerkendelse i terapien, sker det i høj grad via både sprogliggørelse og kropslighed/nærvær.

Nedenfor har jeg opstillet 10 måder at udøve anerkendelse eller IKKE anerkendelse (miskrediteren) over for et andet menneske, som man møder i sit arbejde eller privat. Måske du kan genkende eller har mødt konkrete personer, der siger eller på anden vis udtrykker:

 

- At det da er meget godt, men nu skal vi arbejde videre, for det kan altid bliver bedre

- At sådan har vi altid gjort, så det er systemets egen logik, og et formål i sig selv at oprette

- At han/hun allerede ved alt om dig

- At han/hun ikke er engageret i dig

-  indikerer at han/hun har den fulde sandhed, og kun vil høre sin egen historie og forståelse af virkeligheden, og som tror at man kan skære alle over én kam

- At viden er alfa omega, og derfor hælder usorterede informationer på dig, der ikke tager højde for, hvor du er og hvad du allerede ved, og ikke mindst har brug for at vide. Det kaldes også intellektualisering - en disciplin, der ikke regner visdom og kropslighed for noget, og som derfor overbelaster hovedet i mangel på anerkendelse af krop og individ

- At du gør det virkelig godt

- Interesse for, hvad du kunne have brug for

- Forståelse eller anden form for rummelighed

- Opmærksomhed i øjnene, der ser åbent og fordomsfrit på dig

 

Kunne du mærke skiftet? Fra de 7 første ikke-anerkendende indikationer til de sidste 3 med mennesket, der i hele sin væren indikerer åbenhed i form af anerkendelse.

Og det er her, at vi ikke må stoppe med at sige JA til hinanden. Vi har brug for anerkendelse på samme måde som blomsten har brug for for vand og sol og jord til at vokse. Uden anerkendelse, uden åbenhed til hinanden, forbliver vi små lukkede systemer, der ikke kan have tillid til hinanden. At blive anerkendt og bekræftet er hele vores tillidsgrundlag, vores evne til at klare os, den tålsomhed som der snakkes så meget om hos børn og unge. Anerkendelse og bekræftelse er noget vi må give til andre mennesker, også der hvor vi ikke forstår dem, eller ikke har overskud til at interessere os for dem eller syne sdet er for meget at rose. Det kræver blot et nik og en sætning at anerkende. Et nik eller en forudlært sætning kan man altid hive op af bukselommen, når vi ikke kan finde det naturligt at anerkende p.g.a. vores mangel på forståelse, lyst og overskud. Et nik eller en forudlært sætning er noget, som du godt kan sige fra et anerkendende åbent hjerte, uden at skulle grave dybt efter lysten til at sige det. Hvis et andet menneske vokser p.g.a. noget, som vi kan vælge at sige, hvem ville så holde sig tilbage?

Som medmennesker påvirker vi hinandens følelser, udover at vi også har nogle følelsesmæssige indikationer i os selv. Hvordan vi formår at deale med vores egne følelsesmæssige temaer har til dels at gøre med, hvordan vi dealer med hinanden. Indikerer vi (som i indikation nr. 1) at man ikke er god nok, eller at intet er godt nok, og derved giver hinanden en følelse af forkerthed, så kan det sætte de følelsesmæssige strenge i svingninger på et dybere niveau. Når du synes, at intet er godt nok, kan jeg ikke være god nok, og så kan det meget nemt igen blive til, at intet er godt nok. En samfundsspiral.

Underkender vi endvidere menneskets livsretning, idet vi generaliserer, effektiviserer, konstant videreudvikler og industrialiserer, samt gør produktion og systematisering til det fremmeste formål med alt (som i indikation 1, 2, 3 og 4), så underkender vi individets egen rytme, og den meget individuelle væren os, der er så vigtig for os, hvis vi vil være i balance. Den blotte væren, fordi man bare er, underkendes endvidere i sin kropslige sanselighed, hvor bl.a. vores grænser er. Det sker, når vi hylder videnssamfundet (som i indikation 5), hvor visdom fortrænges til fordel for viden. Men intet menneske kan klare sig på viden, hvis ikke det har visdom, som er selve evnen til at klare sig.

Så vi har et valg mellem underkendelse eller anerkendelse, hvor underkendelse er en degradering af mennesket som et vidende unikt individ med sin egen væren, mens anerkendelse i sin dybe betydning er en bekræftelse af mennesket som værende fuldkomment og perfekt, uanset mangler og fejl. Vi kan arbejde for det anerkendende møde med et andet menneske, uanset om det er inden for eller uden for en bestemt ramme, som man har gjort det på arbejdspladserne, men kun så længe vi husker at få sagt nej til noget andet, så vi ikke overvældes, overbelastes og udmattes. For så anerkender vi INGENTING – ikke engang os selv og vores behov for at fordøje og at lukke af. 

 

Hilsen

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, parterapeut og coach

coachcare.dk

http://levlykkeligt.dk/profil/katrine_boeck

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Anerkendelse og underkendelse - kend forskellen. Læs mere