Fra Mindreværd til Mereværd

I min klinik, og tidligere hos mig selv, møder jeg ofte en desperat jagt efter kærlighed og nærvær.

Der er et hul indeni der råber til himmelen om at blive fyldt op.

Hullet udmønter sig i forskellige tvangsmæssige mønstre som f. eks. spiseforstyrrelser, skiftende partnere, alkohol, sex og arbejde m.m.

Mønstrene giver en følelse af nærvær og at være god nok. Paradoksalt bliver hullet bare større og større. Det lader sig ikke fylde og vi søger lykken i næste forhold eller lige rundt om hjørnet.

Jeg ved ikke hvor mange hjørner jeg har rundet.......tror det er tæt på Danmarks rekord.

Til min skræk fandt jeg endnu engang intet, bare endnu en skuffelse og nederlag. Jeg var af den overbevisning, at jeg skulle kæmpe for nærvær og kærlighed. Jeg blev som en goppel, trådte man på mig forsvandt grænserne. Det var ikke ok i min verden at sige fra.

Det gjorde at angsten for at blive forladt var kolossal og gav udslag i nogle meget uhensigtsmæssige mønstre.

Enten tog jeg overdrevet ansvar, tog kontrol og var manipulerende. Når jeg så ikke kunne rumme mere indtog jeg offerrollen og gik.....ikke smart, vel.

Jeg måtte gætte mig til hvad der er normal adfærd. Alle er født med lige meget kærlighed, og alle er lige meget værd. Ingen skal kæmpe for nærvær og kærlighed.

Se på en baby....den rummer alle følelser og elske ubetinget.
At være et voksent barn er en konsekvens af, at disse følelser er blevet slukket ved en opvækst i en dysfunktionel familie.

Vi kender ikke vores eget værd og er vokset op med den overbevisning, at vi skal kæmpe for at bliver anerkendt og elsket.

Igennem livet har mine erfaringer lagt sig som en tung dyne omkring hjertet. Traumatiserende oplevelserer blevet som ondsindede forfølgere, der har terroriseret og fyldt mig med usikkerhed og fortvivlelse. Pinlige episoder, der har hobet sig op i bevidstheden gennem årene, river og flår i mit selvbillede om ikke at være elsket.

Mine skygger var min frygt, et barns frygt og et behov der ikke er blevet opfyldt.

At erkende disse mønstre er starten på et nyt liv. At erkende sit indre barn og favne det med al den kærlighed hun aldrig har fået.

At kunne se på sig selv med nænsomme øjne og acceptere, at nu har jeg et valg. Valgt til at ændre mit liv.

Som barn kunne jeg ikke vælge, det kan jeg som voksen. Jeg er ikke længere et offer, men et menneske der er født med hele pakken og besidder samme værdi som alle andre. Jeg opdagede, for at kunne føle mindreværd skal jeg kende følelsen af at være mere-værd.

Et kæmpe chok.....jeg er jo ikke noget værd. Og dog, som offer har jeg projekteret mine følelser ud på andre. Jeg ved bedst og det er din skyld.

Wow en mereværds følelse or not?

Ved at sætte lys på mine skygger, oplevede jeg en synliggørelse af mine handlinger og at ansvaret var mit alene. Det gav en ro og balance.

Jeg begyndte, ikke at få andre til at passe ind i min verden, men at få min verden til at passe ind i mine omgivelser. Det har bevirket at jeg er lige her og nu. Jeg skal måske ændre en beslutning, en aktivitet eller andet jeg havde sat mig for. Men det hjælpe at kunne give slip, og lade det næste øjeblik komme af sig selv og ikke forcere.

Jeg oplever et ligeværd og en respekt for mig selv, der breder sig som ringe i vandet. Jeg skal ikke længere kæmpe og hullet kan fyldes af mig selv. Jeg tager en dag af gangen og frygten styre ikke længere mit liv.


Valget er mit......hvad er dit?

Ta' en skøn dag.

Kærligst

Bettina Pedersen, coach og mentor

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindreværd til Mereværd - styrer dit indre forsømte barn dit liv? Læs mere