Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Føler du dig overhørt og ikke taget alvorligt?

Føler du dig ofte overset eller overhørt?

At dine børn ignorerer dig?

At din partner ikke respekterer dig?

At dine kolleger ikke tager dine input og udmeldinger alvorligt?

At du altid skal skærer tingene ud i pap og sige dem tusinde gange, før der overhovedet er nogen, som lytter?

Måske du har brug for at få sluppet nogle gamle erfaringer af, at være ubetydelig eller ligegyldig.

Jeg havde selv en oplevelse i går med vores mindste dreng på to år, der ikke ville sove middagslur. Han skreg og råbte i barnevognen og slog ud efter mig, når jeg forsøgte at berolige ham. Jeg blev stående ved ham og sagde ind imellem til ham: ’jeg er her for dig, hvis du har brug for et kram’.

Men da han efter et kvarters tid stadig var helt oppe i det røde felt og stadig afviste mig, flippede jeg helt ud og rev ham op af barnevognen.

Jeg skældte ham ud og sagde at: 'nu var det nok og at det slet ikke nyttede noget at skrige sådan'.

Jeg var helt forskrækket over mig selv bagefter – og hans skrig og skrål blev til en forskrækket dyb hulken, hvor han klyngede sig til mig i stedet for.

Jeg havde helt ondt i maven og tårerne trillede ned af kinderne på mig, mens jeg sad med ham på skødet og sagde 'undskyld, undskyld, undskyld'.

Han faldt lige så stille til ro og faldt i søvn hos mig. Jeg sad længe med ham og mærkede ind i, hvad pokker der lige var sket!  

Jeg var nærmest gået fra 0 til 100 på et splitsekund og jeg vidste, at der var noget indeni, der bankede på, for at blive set.

Da jeg i mange år har arbejdet med mit indre barn, tog jeg kontakt til hende, da jeg nærmest altid finder svar her.

Jeg lukkede mine øjne og forestillede mig mit barndomshjem.

Jeg fandt hende på gulvet i køkkenet. Hun skreg, sparkede i gulvet og rev sig selv i håret. Ved bordet ved siden af sad min mor og far. De skændtes og ænsede ikke lille Camilla.

Jeg gik hen til hende og satte mig ved siden af hende. Hun råbte: 'De lytter aldrig til mig. De skændes bare. Jeg er slet ikke vigtig. Det betyder slet ikke noget, når jeg fortæller dem, at jeg er ked af det'.

Jeg forsøgte at berolige hende.

Jeg lagde en hånd på hendes skulder. ’Jeg vil gerne lytte på dig. Jeg er her for dig’.

Hun kravlede op på skødet af mig og gemte sig. Hun faldt langsomt til ro og hendes før så heftige energi blev til en stille hulken.

Efterfølgende har jeg i dag også skrevet et brev til mine forældre, hvor jeg fortæller dem om, hvor ubehagelige alle de situationer var, hvor jeg enten skulle mægle imellem dem, eller hvor de nærmest begyndte at skændes endnu mere, når jeg fortalte dem, hvor ondt deres uvenskab gjorde.

Det er ikke et brev, jeg sender. Men imens jeg skrev brevet tudbrølede jeg og fik på den måde forløst en masse gamle ubehagelige følelser.

Nu sidder jeg træt, men meget lettere i kroppen, fordi jeg endnu engang har fået øje på et destruktivt mønster, som på flere måder har holdt mig tilbage og har forstyrret mine relationer i mit voksne liv. 

Jeg skal helt sikkert i den næste tid, flere gange kontakte min lille Camilla og hjælpe hende med at mærke, at hun på ingen måder er ubetydelig, og jeg skal formentlig også have skrevet et par breve mere.

Men jeg ved, at disse gamle erindringer nu er i gang med at blive transformerede, sådan at jeg ikke lader mine egne dysfunktionelle oplevelser gå videre til mine egne børn.

Kærligst Camilla

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Slip følelsen af at blive overhørt. Læs med her.