Tomhedsfølelse kan skyldes, at vi i virkeligheden har alt for meget

I dag vågner jeg med den særeste tomhedsfølelse indeni. Jeg kender den følelse, og den er ikke rar. Jeg prøver at finde dens udspring. Jeg sniger mig ind på den som en jæger på sit bytte. Jeg vil kende den. Inden jeg lægger den ned.

Men jeg finder ikke dens udspring, og et par timer efter sidder jeg i tandlægestolen, og min tandlæge siger glad: "Nul huller."

Og det er her, jeg vågner en lille smule. Nul huller. Hmmm... måske er der ingen huller, og den tomhed er noget, jeg har fundet på.

Jeg går forbi en smuk strømpeforretning og får lyst til et par gode efterårsstrømper. MEN man skal ikke gå ind i en Woolford-butik med tomhedsfornemmelse i maven, for der ender med at ske det, der skete for mig, at ekspedienten råber ind i en ekkodal i min tomhed, at hvis jeg køber tre par, får jeg et par gratis. Så jeg kommer ud med fire par strømper, hvor af jeg kun har brug for det ene par.

Jeg mangler også en cardigan og en halv time senere kommer jeg ud af en butik med to cardigans, for hvis man købte to, kunne man få den ene til halv pris. Og tomheden vil meget gerne have den halve cardigan helt gratis, så nu har jeg to cardigans, hvoraf jeg egentlig kun har brug for den ene.

Jeg går forbi Lagkagehuset, FORBI, fordi jeg ikke orker at blive tilbudt to lagkager lige nu, og jeg tøffer hjem med mine indkøb, der på ingen måde har gjort tomhedsfølelsen mindre.

Jeg taler med min kæreste om den. Jeg går rundt om den. Ind i den. Og der inde kan jeg se, at der slet ikke er tomt men så absolut overfyldt, at jeg er ved at kaste både cardigan og strømper op. Og så går jeg ellers i gang.

Alt skal ud af mit skab. NU. Der er alt for meget i det skab. Ting jeg ikke bruger, ting, jeg helt har glemt, jeg har, masser af strømper og masser af cardigans.

Jeg tømmer hele mit garderobeskab ud på gulvet og står i et bjerg af tøj, jeg slet ikke har brug for. Alt bliver ordnet. Samlet i poser. I morgen skal det gives til Frelsens Hær. Ud ud ud. Og for hver ting jeg lægger i givvækposen, bliver jeg mere og mere fyldt indeni.

Tomhedsfølelsen er efterhånden fuldstændig væk. Tomheden ligger i posen, tænker jeg.

For dybest set var jeg fyldt op. Af alt for meget. For mange indtryk, for mange ting, for meget tøj. Og fordi alt var fyldt op, kunne jeg ikke mærke, det der virkelig er noget. Det der tager al tomhed bort, det man kunne kalde altings fylde og som man ikke kan købe i en strømpebutik. Det som vi må skabe plads til. For hvis vi ikke skaber plads til det, kan vi føle os uendeligt tomme. Og så fylder vi mere ind. I stedet for at give slip på noget. Det er en underlig bagvendt spiral.

Lige nu føler jeg mig så fyldt indeni. Af alt det jeg har givet slip på.

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Følelsen af tomhed kan skyldes at vi har for meget. Læs mere