RYD OP I RELATIONER så du kan møde sjælens rejsepartnere

I morgen starter jeg et omfattende forløb med en gruppe kvinder, som sammen vil gøre vejen farbar for sjælens rejse ind i et værdigt og fuldt udfoldet liv.

Jeg vågner med en følelse af, hvor vigtigt det er, at vi har nogen at rejse med, der rejser mod samme mål. Vi har fundet hinanden i en gruppe, og hver især rejser vi i det daglige med venner, kærester, familie - eller hvad?

For rejser vi overhovedet mod samme mål? Når vi finder sammen i en magisk cirkel ved vi, at vi rejser mod Bethlehemsstjernen. Vi rejser mod sjælens lys. Det er vores inderligste ønske, og vi vil gøre, hvad der skal gøres for at nå frem til vores stjerne, der lyser rent og klart helt inde i dybet af det inderste hjertekammer. Og det kammer må vi rydde op i for at kunne se stjernens lys.

Og vi må rydde op i relationerne, der omgiver os. Det er det sværeste af alt. Vi kan med lidt god vilje kassere gamle støvler og sko og frakker og tasker, men skal vi virkelig kassere dem, vi har vandret med et helt liv?

Nej vi skal ikke kassere nogen. Men vi skal se, at hvis vi ikke vandrer mod den samme stjerne, så kan vi ikke følges på rejsen. Vores rejsepartnere er vigtige. Hvis den ene er på vej til Rom og den anden er på vej til Nordpolen, så siger det sig selv, at ingen af os når frem. Vi vil med sindsro kunne sige: ”Jeg kan se, du er på vej et helt andet sted hen, end jeg er. Må din rejse være velsignet.”

Men det kræver, at vi tør tage på rejsen selv vel vidende, at vi nok skal møde andre rejsende på vejen. For der er andre, der er på vej det samme sted hen, som vi er, og vi skal nok møde dem. Når først vi ophører med at trække en med til Rom, som hellere vil til Nordpolen.

Vi tror så meget og bilder os en hel masse ind. Men på samme måde som vi bilder os ind, at de sko får vi nok brug for en dag, så kan vi bilde os ind, at han eller hun nok en dag vil slå ind på sjælens rejse. Men hvad nu hvis han eller hun bare slet ikke vil den vej? Hvad hvis der slet ikke er kærlighed i den relation? Skal vi så kassere den, og kan vi kassere et menneske som et par gamle sko?

Mennesker og sko er to forskellige ting og alligevel har de et punkt til fælles. De kan være det helt forkerte valg for vores rejse. Jeg tager ikke mine guldsko med på vandretur i skoven. De ville ikke føre mig langt. Jeg tog ikke min ekskæreste med på sjælens rejse gennem skygger og sorg og smerte ind i lys, for han ville slet ikke ud på den rejse. ”Tag du bare af sted, sagde han. Det er ikke noget for mig.”

Og jeg undlod at trække ham med på et selvudviklingskursus, han slet ikke selv ønskede. Jeg tog selv af sted på rejsen og mødte det store alene, som vi må møde, før vi virkelig kan møde dem, vi skal rejse med.

Dem der har valgt rejsen. Dem der rejser mod samme mål. Sjælens rejsepartnere.

I morgen vil jeg begynde en hellig rejse mod den lysende Bethlehemsstjerne. I følgeskab med en kraftfuld cirkel, hvor alle selv har valgt rejsen og har sat et fælles mål. Det kan vi være taknemmelige for.

Majbritte Ulrikkeholm

PS: du kan læse alle Majbritte Ulrikkeholm blogs på Levlykkeligt ved at klikke her: Majbritte Ulrikkeholm

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ryd op i relationer så du kan møde sjælens rejsepartnere. Læs mere