Minusdage er også dage

Ind imellem har jeg det, vi populært kalder minusdage. Jeg kalder dem 0-dage – nuldage. For 0 er mere i midten og minus er under 0. Og jeg har fundet ud af, at hvis jeg accepterer gaverne i mine 0-dage, så bliver de ikke minus men et sted, hvor jeg balancerer alt for meget udadrettet energi.

På en 0-dag kan jeg vågne og føle, at hele mit liv er forfejlet. Alle beslutninger jeg tog engang var forkerte, og de har ledt mig hertil, hvor jeg nu ligger i sengen med ondt i kroppen tom for inspiration. Jeg sætter mig ved klaveret, der kommer ingenting. Jeg tager min guitar, der er ingen sange, jeg orker ikke mere oprydning, selvom der er flere rum, jeg kan tage fat i, jeg holder ikke ud at være alene, og jeg har alligevel ikke lyst til andres selskab. Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg nogensinde igen skulle kunne finde energi i mig til at gøre noget som helst.

Jeg ligger og ser en dag lige så stille forsvinde uden at have haft en mening. En hel dag af mit liv.

Så finder jeg en lille note, jeg har skrevet til mig selv: Husk en-0 dag er også en dag.

Jeg tager min lille seddel og kryber endnu længere ned under dynen. Jeg lukker øjnene og finder min lille bløde dunfjer frem. For jeg har i min indre verden en dunfjer, som jeg tager frem, når jeg husker, at der er tale om en 0-dag. Jeg har også en lille rede med små bitte æg. På hvert æg skriver jeg (i min fantasi) navnet på alt det, der gør min dag til en 0-dag. Meningsløshed. OK så tager jeg det lille æg med meningsløshed og aer det med min dunfjer. Jeg rører ved meningsløsheden lige så forsigtigt med min fjer og lægger ægget til hvile i reden. Så rører jeg ved et æg, hvor der står Ensomhed. Lige så forsigtigt med min lille fjer. Jeg rører ved alle mine æg med den fjer. Mit liv er slået fejl-ægget. Jeg kommer aldrig til at elske igen-ægget. Jeg er slet ikke en man kan elske-ægget. Jeg kommer aldrig ud af min seng-ægget.

Alle æggene ligger nu så fint i reden. Berørt af den fineste fjer. Måske er jeg blevet fuldstændig skør, at jeg ligger her med en fjer og aer imaginære æg-ægget bliver også berørt af min fjer.

Pludselig kan jeg mærke en lille bitte impuls. Måske kunne jeg ligge i solen. Men så skal jeg slæbe sommersengen frem og dække den med dyner-ægget plumper lige ned i reden, og så ligger jeg og stryger det lille æg med min dunfjer.

Indtil jeg alligevel får lyst til at trække sommersengen frem og fylde den med dyner.

Kan jeg bare ligge her uden at foretage mig noget som helst-ægget dukker op. Min erfaring er, at det absolut intet nytter at sige: Jo jo du har også behov for en fridag. Jeg er nødt til at stryge ægget, der bare synes at alt er forkert lige nu, og at en fridag er for mennesker, der bor på månen.

Det er OK lille æg. Du kan også være med i reden.

Senere sidder jeg ved klaveret uden at spille, bare fordi jeg er glad for, der står et smukt instrument i min stue. jeg ligger i sengen med min guitar og ser på computeren og notesbogen, som lige nu ikke kalder på fortællinger.

Fra den lille rede i hjertet med alle de fine æg kan jeg se, at jeg ikke er gået i stå. Jeg har ikke mødt en afgrund. Jeg er ikke holdt op med at være levende. Jeg har bare fået tid til at røre ved alle de ting, der slet slet ikke er plads til, når toget kører rigtig hurtigt gennem livet med alt det, jeg synes er så vigtigt, at jeg til tider glemmer det vigtigste af alt. Stunder til at synke ind i det dybeste Ingenting, hvor det hele kommer fra.

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Minusdage er også dage. Læs mere