Hvem har du lyst til at smide ud med nytårsskraldet?

Op til nytår har jeg stillet mig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg have med over tærskelen og ind i det nye år og hvad vil jeg lade bag mig?

Kan jeg overhovedet slippe noget og lade det bag mig, hvis jeg ikke har set hvad jeg skal lære? Vil det jeg så gerne vil slippe og lade bag mig ikke bare antage en ny form? Vil en dårlig relation til et menneske ikke bare vise sig i en ny form, hvis jeg lader mennesket bag mig uden at have set mønsteret? Det tror jeg helt bestemt.

Jeg har knoklet med besværlige kærlighedsrelationer - en af de mere markante er nok barndomskæresten som blev ved at dukke op ved min dør uden egentlig helt at ville ind, når jeg åbnede og sagde: "Ja, værsågod, kom du bare ind."

Alt blev prøvet. Aldrig ses igen, ses som venner, være kærester og så farvel igen. Og så venner igen og hele turen forfra.

 Men jeg kan jo for pokker ikke smide en af mine bedste venner og barndomskæreste ud med nytårsskraldet. Og hver gang jeg har prøvet er han alligevel dukket op som en trold af en mælkekarton blandt alle skraldeposerne.

Og så er det min gode veninde nyforelsket skriver til mig om den følelse vi nok alle kender, når den store kærlighed åbenbarer sig SÅRBARHEDEN når vi lukker DEN ANDEN helt ind.

Og der i min venindes spejl ser jeg pludselig den virkelige trold. For den sårbarhed har jeg jo ikke været i nærheden af at mærke, når jeg har stået der på dørtrinnet med min barndomskæreste, som ikke rigtig vidste, om han ville ind eller ud.

Ha ha ha. Spejlet springer imod mig fuld af latter. For selvfølgelig elsker jeg min barndomskæreste som min gode ven, der altid har været der. Og han bliver aldrig smidt ud med noget nytårsskrald. Men det gør til gengæld det kedelige mønster, der har haft brug for at længes mod dem, der kun ville mødes på tærskelen og som ikke rigtig ville ind. Eller at tiltrække mig dem, som jeg ikke rigtig selv brød mig om. Men så var jeg jo heller ikke nødt til at gå ind ... og græde snot i lange baner, hvis det alligevel ikke gik. Eller føle sårbarheden, der uvægerligt følger med at lukke nogen helt ind. Og det ikke bare hvem som helst - men NOGEN jeg virkelig elsker. Den sårbarhed har jeg slet ikke været klar til at konfrontere efter en skilsmisse, der rev hjertet godt og grundigt i stykker. Så var det alligevel nemmere at klage over, at HAN ikke rigtig ville ind.

Men jeg ser i spejlet, som min veninde holder op foran mig, at det hele har været præcis som det skulle. Jeg ser hvorfor en ny mand, der kun ville stå og drikke kaffe på dørtærskelen altid bare ville springe op af den næste tomme mælkekarton. Jeg ser det. Og det er vi nødt til for virkelig at lægge noget bag. Ikke rive og flå et elsket menneske ud af vores hjerte. Men virkelig se: Hvad er du her for at vise mig? For når jeg har set det, kan jeg lade det gå. Ikke et minut før.

 Og nu vil jeg sende en tak til min ven, som viste mig, lige præcis hvor lidt klar jeg selv var til at lukke nogen ind. Og så tror jeg nok, at det er ved at være tid til at proppe det nej der ned i en sammenkrøllet mælkekarton og lade et stort og rungende ja eksplodere i et festfyrværkeri mod nattehimlen 31. december 24.00.

 Godt nytår til alle

Husk beskyttelsesbriller og tag et ekstra kig på skraldet. Der kunne ligge en guldklump og gemme sig i bunkerne.

Majbritte Ulrikkeholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nytår med "beskyttelsesbriller". Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk