Lyver Du Også Om Dine Følelser?

Når skammen har rigtig godt fat i os, så kan det være svært at gennemskue sindets strategier. Påtaget rummelighed er én af måderne, hvorpå vi lyver overfor os selv.

Vi kan nemt komme til at bilde os selv ind, at vi har opnået en vis rummelighed udfra et rationelt synspunkt. Påtaget rummelig kan nemt blive endnu en strategi, for at undgå at mærke. Vi kommer til at tænke accept i stedet for at mærke accept.

Når du mærker, at du er vred og bilder dig selv ind, at det er okay at være vred, men sandheden egentlig er, at du skammer dig over din egen vrede. Når du i bund og grund overhovedet ikke kan acceptere den og ikke tør at tage ejerskab, så lyver du overfor dig selv.

Det slog mig forleden, da min stress ramte veninde ringede og bad om mine gode råd. Hun havde indset, at hendes selvudviklings strategi med at tvinge sig selv til at være rummelig ikke virkede. Som hun sagde:

”Jeg har fundet ud af, at jeg går rundt og lyver overfor mig selv. Når de svære følelser kommer op til overfladen, så bilder jeg mig selv ind, at det er okay, at de er der. Jeg tvinger mig selv til at acceptere dem. Men ved du hvad, jeg er kommet frem til. Sandheden er, at jeg overhovedet ikke kan acceptere dem og at jeg skammer mig. Jeg føler rent faktisk, at de er forkerte og jeg vil væk fra dem. Hvordan har jeg kunnet lyve overfor mig selv i så lang tid og så endda i acceptens navn? Hvad skal jeg gøre, nu, hvor jeg har afsløret mig selv?”

Kender du det?

Det gør jeg selv i den grad!

Jeg sagde til hende at sige sandheden kræver først og fremmest mod. Det er en process. Der er mange lag, førhen at vi tør mærke vores følelser direkte. Én ting er, at vi er bange for ubehaget ved selve følelsen, men mange gange ligger der en masse lag af skam ovenpå, som vi kan være ligeså skamfulde omkring.

Første skridt er at anerkende skammen. Måske er du endda nødt til at anerkende, at du skammer dig over selve skammen. 

Du har måske bildt dig selv ind, at måden du kan løse det her på, det er ved bare at rumme det. Lige her kan det føles enormt skamfuldt at stå, for det kan du ikke engang finde ud af det. Og så fortsætter du ellers med at dømme dig selv.

Nu har du jo lært, at du bare skal rumme dine følelser. Hvorfor kan du så ikke bare det?

Og det kan du ikke bare fordi, at du er bange. Du er bange for smerten og du har måske løbet væk fra den det meste af dit liv.

Det har været en overlevelses strategi, som har tjent dig og beskyttet dig. Derfor er der heller ingen rationelle overspringshandlinger med en falsk tilgang til accept, der virker her.

Det kræver mange gange også, at du har en tro på, at der er noget større, der er der for dig, hvis du skal turde at åbne op for de følelser, der er sat på standby og som måske er gået hen og blevet til en kronisk tilstand af forkerthed, der dræner al energi ud af krop og sind.

Mindfulness handler om at kunne være med det hele. Også den del af dig som skammer sig over skammen. Selve skammen over følelsen. Og selve følelsen. Det er endda også muligt at rumme din manglende rummelighed. Din manglende accept. At sige sandheden om dine opbyggede flugt strategier og manglende evne til at elske dig selv. Den del, der hader dig selv. Den del, der måske hader dig selv for at hade dig selv...

I vores kultur er vi enormt rationelle. Mange af os lever oppe i vores hoveder det meste af tiden. Men følelser kan ikke rationaliseres. De kan kun mærkes. Det er skræmmende, men i sidste ende også der, hvor du mærker, at du lever. At kunne stå der midt i skam, forkerthed, manglende accept, selvkritik, fordømmelse, kaos og sige VELKOMMEN. Det kræver en stor portion sårbarhed, mod og rå ærlighed at tillade. 

Når du ophører med at være negativ overfor selve negativiteten, men istedet skifter perspektiv, så opstår der mulighed for dyb transformation og du er ikke længere slave af dit eget sind. Det er sand rummelighed. Herfra kan selve rigiditeten mødes og integreres. Resultatet er, at du bliver et mere helt menneske. 

Hav medfølelse overfor den del, der lyver.

Elsk løgnen.

Elsk alle overlevelses strategierne.

Elsk den del, der føler sig uelskelig.

Gør det "grimme" smukt ved at føle det uden at være defineret af det.

Hvis du tør at sige sandheden, så tror jeg at ægte frihed kan opnås.

LOVE WHAT ARISES.

Så det sagde jeg til min veninde. Det var i den grad modigt af hende at fortælle sandheden. Ikke kun overfor sig selv, men også overfor mig. Det kræver sit at stå ved, at man går og lyver overfor sig selv. Det er første skridt henimod at åbne op for sit følelsesliv.

 

__________________________

Majbritt Cristel Kiss, Yogalærer, Shadow Coach & Facilitator
www.majbrittkiss.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Følelser - Lyver Du Også Om Dem? Læs mere