Hvornår bliver jeg en lige så stor succes som andre?

Alle liv er unormale, en uendelig krisehåndtering. Hvis det ikke er noget med ungerne, så er det kroppen eller jobbet. Resten er bare pauserne mellem kriserne. Derfor skal vi lade være med at sammenligne os selv med andre. Særligt hvis vi kun kigger på glansbillederne på Facebook.

Jeg bryster mig ofte af, at jeg ikke er jaloux… misundelig. At jeg under andre at have noget, som jeg ikke har. Men i morges mens jeg spiste morgenmad og læste Børsen, kunne jeg mærke, at jeg kom i kontakt med den grønne farve i en grim nuance.

Jeg læste, at sangeren Sting også er vinproducent og fra sin italienske vingård sender prisbelønnede dråber ud i verden under navnet ”Message in a Bottle”. Ikke nok med at han i en alder af 64 år holder sig fabelagtigt og har tonede overarme som en 25årig. Han er også så crazy talentfuld og har lavet en perlerække af verdenshits, som han bliver ved med at forny eller bare fremføre, så vi alle til koncerten i Helsingør stod med gåsehud – rørt til tårer. Den blonde englænder danner tillige soundtrack til det meste af min ungdom hvorfor hans hæse stemme kører i båndsløjfe som en cremet tinnitus.

Og så skulle han ifølge medierne være lykkelig gift igennem en menneskealder med sin kone med hvem han dyrker tantra. Han har en stor flok børn, redder regnskove, taler om fred i verden og skulle ifølge de journalister, der møder ham være helt nede på jorden, ydmyg og en flink fyr. Og så har han en gård i Toscana, hvor han sidder nede i vinkælderen og spiller guitar for druerne og nyder rumklangen… Åh! Gad vide om han slår insekter ihjel i smug?

Jeg hævede blikket fra avisen og kiggede rundt i min stue, hvor vasketøjet hænger fordi det regner ude i haven. Her roder, og jeg har lige haft en lidt ukærlig diskussion med min kæreste om, at hunden sviner og får tæpperne til at lugte, og at ungerne ikke rydder op. Øv.

Hvornår er det, at jeg får det store gennembrud som terapeut og forfatter og får råd til at købe noget eksotisk og bare være… der er hele tiden noget…

Jeg kom til at grine af mig selv og får nu lyst til at citere en af mine kloge veninder, som jeg en gang om ugen vender verdenssituationen med, mens vi lufter hunde i skoven. Hun siger ”er der ikke det ene – så er der det andet! ”. Og hver gang griner vi højt. For det er så banalt og så rigtigt. Alle liv er unormale, en uendelig krisehåndtering. Hvis der ikke er noget med ungerne, så er det kroppen eller jobbet. Resten er bare pauserne mellem kriserne.

Måske vi har en urealistisk forventning til livet om, at der ikke skal være kriser og ballade? Og måske nogle af de veninder eller dem, som du følger på Facebook, ikke viser, at de faktisk også har deres udfordringer bag de nedrullede gardiner eller ude i hjørnerne af de fotos, som de har beskåret, så man kun ser det, som ser godt ud?

Selvom der jo altid sker meget i livet, er det sjældent, at vi kan sidde og kigge tilbage på lutter succesfulde begivenheder. Og det er derfor nødvendigt, at vi hanker op i os selv for ikke at blive grebet af præstations-pinlighed, hvis vi sammenligner med andre, der f.eks. på Facebook skriver om alt det nye og spændende, der er sket i deres liv. Rejser, nye jobs, forelskelser, forlovelser, bryllup, bogudgivelser, lønforhøjelser, familieforøgelser, børn med lutter 12-taller, ny bolig, ny bil, nyt endnu federe liv. 

Det er en del af livet. Succesoplevelserne. Men livet er jo også så meget andet. Livet er en lang udfordrende rejse - som en slidsom tur op ad en bakke med en jævn stigning. Og måske du også har har haft et år med en særlig sej stigning – og det vil det nogen gange være. Og egentlig tror jeg, at alle vil kunne sige, at de har haft lignende år i løbet af livet. 

Er der ikke det ene, så er der det andet. Det fandt jeg selv ud af mens jeg sled mig mod lykken. På min vandren erkendte jeg, at jeg ikke var god nok til at acceptere, at det bedste, som jeg har lige nu, er godt nok. Jeg tænkte simpelthen så meget over, hvor krævende rejsen var, at jeg slet ikke havde øje for andet, end hvornår jeg måske nåede toppen, og alt ville fremstå perfekt. Måske jeg aldrig ville nå toppen – måske en ny bakke ville vise sig? 

Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville nyde nuet og værdsætte alle de små skridt på vejen. Hver dag. At være i nuet og ikke lade tankerne flagre og skabe uro. Fokus – vil nogle nok kalde det.

 
9 råd til at overkomme livet

1. Accepter at livet er en lang rejse med fald og stigninger, vilde etaper og rolige pauser. Du ved ikke, hvad som rammer dig, eller hvad som venter rundt om hjørnet. Ved at erkende, at vi ikke har kontrol over alt, som sker – kan vi slappe af i nuet. Nuet er nemlig det eneste, vi kan være sikre på.

2. Kun den, som handler, fejler. Omfavn dine ”fejl” som erfaringer og lær af dem. Lad ikke frygten for at fejle begrænse dig. Du kommer aldrig videre og ud og mærke suset, hvis du gemmer dig af frygt for at gøre noget forkert. Dine ”fejl” skal fejres! Du handler. Du lever. Du gør!

3. Når du står foran spejlet eller kigger på andre – så slå automatpiloten og din søgen efter find-fem-fejl fra! I stedet skal du træne dig selv i en ny leg: find-fem-fantastiske-forcer. Tving dig selv til at se det positive i andre – det vil smitte af på dig selv og dit syn på hende, du møder i spejlet. 

4. Når vi stiller høje store krav til os selv – kan det hjælpe, hvis vi bytter os selv ud og indsætter enten ”barn” eller ”mand”. Vil du være lige så fordømmende over for en mand i samme situation eller et barn? Underligt nok stiller vi højere krav til kvinder og føler ofte også, at det er mere ok at kritisere kvinder. Og dermed os selv.

5. Tilgiv dig selv alt det, som du ikke fik gjort. Det er så let at opfordre andre til at sige ”pyt” – og det er lettere sagt end følt. Men øvelse gør mester, og jo flere gange du kan sige pyt og tilgive dig selv, at du bare er menneskelig – jo lettere bliver det. 

6. Øv dig i at holde fri – selvom du ikke føler, du ”fortjener” det. Smid dig i sofaen – selvom det støver. Du skal nyde, før at du kan yde!  

7. Anerkendt dine egne behov. Er du træt – så gå hjem fra en fest. Har du ikke overskud til at deltage, så sig pænt nej tak. Vær din egen ambassadør og pas på dig selv, som du ville være over for et barn. 

8. Sammenlign ikke dig selv med andre. Vi er alle forskellige og har forskelligt udgangspunkt for at løse og forholde os til udfordringer. Og fordi man smiler på et foto på Facebook – kan man sagtens græde og have det svært. 

9. Græsset er grønnest dér, hvor du vander det. Det som du fokuserer på – vokser. Så hvis du kun ser problemer, så vil de også føles større, end hvis du vælger at fokusere på alt det, som også lykkes.

Kærlig hilsen

Lizl Rand, psykoterapeut med speciale i angst, stress, depression, pårrørende samt instruktør i psykisk førstehjælp. http://lizl.dk/terapi-coaching/

 
 

__________________________

Lizl Rand, uddannet journalist og psykoterapeut. Foredragsholder, forfatter, og certificeret underviser i psykisk førstehjælp og rådgiver i Psykiatrifonden.
Læs mere på http://www.lizl.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Succes - Hvornår bliver jeg en lige så stor succes som andre?