Stå selv - Læs føljetonen om Helena Kalsmoses navne- og identitetsskift.

- Du skal stå lidt bredere og bøje knæene lidt mere. Så står du bedre, siger Rodney Tappin, tidligere mester fra Guyana, der træner mig idag på Gleason´s Boxing Gym i Brooklyn.

Efter 4 omgange sjipning, er vi igang med plethandsker i ringen. Jeg koncentrerer mig så meget om at slå helt rigtigt ,at jeg glemmer det med benene og mister balancen.

Og selv om Rodney ikke giver mig meget tid til at tænke over noget som helst inden han bestiller den næste slag-kombination – jab-lige højre-venstre hook-højre igen – så når jeg alligevel at registrere en tanke. At det her sker generelt i mit liv.

Jeg glemmer min position. Og det går op for mig, at jeg aldrig rigtig har lært helt præcist, hvordan man egentlig står på egne ben.

Det var faktisk med lidt shaky feet, da jeg gik op ad trapperne til det gamle og verdensberømte bokse studio. Hele dagen havde jeg fået bygget en eller anden form for usikkerhed op omkring at skulle træne der. Måske efter at have drømt om et skænderi, hvor mit gamle jeg sagde til mit nye jeg, at jeg ikke skulle tro jeg var noget særligt.

Som om noget indeni mig var igang med at trække mig tilbage til mit gamle ufarlige og harmløse selv, der ikke risikerede noget og derfor ikke rigtig havde noget ud over evnen til at få folk til at føle sig trygge ved mig.

Men på en eller anden måde under træningen, vænner min krop sig til omgivelserne – lugten af sved der hænger i de gamle rå betonvægge, lyden af læderhandsker der rammer sandsækkene og klokken, der ringer efter hver runde – og jeg kan langsomt mærke styrken vokse indefra.

Jeg står bedre nu. Måske også i mit nye jeg.

Læs mere om Helena's navne og identitetsskift

Coach Helena Kalsmose