Hvor lang tid tager det at ændre sit liv - 3 dage?

Er det muligt at ændre sit liv på 3 dage?

Ja, det mener jeg det er. I princippet er det muligt at ændre sit liv, i ethvert givent sekund. Hvis du, fra du slår øjnene op i morgen tidlig, tager en beslutning og vel og mærke, konsekvent handler derefter - ja så er det jo muligt, at få spist ordenligt, motioneret, få sin søvn, tage ansvar og sætte sine grænser...you name it.

Muligt i teorien måske, sværere i praksis. Det er også svært at ændre noget, hvis man ikke ved hvordan det skal gribes an.

Min søgen efter at få det bedre, mit ønske om at ændre mit liv, på mange områder og især arbejdsmæssigt og parforholdsmæssigt, ledte mig til Debbie Fords Shadow Proces. 3 intense dage med skyggearbejde. Jeg gik ind med lavt selvværd, uro inden i og tonsvis af årevis gammel vrede over min barndom. En vrede jeg egentlig havde accepteret bare var der, for den synes umulig at slippe og bare ordet tilgivelse, fik mig til at se rødt.

Efter 3 dage gik jeg ud med åbent hjerte, ro, glæde og med en ekstrem følelse af befrielse. Jeg vidste jeg ville have mere og derfor arbejder jeg nu med at kunne give Debbies værktøjer videre.

Så hvad har det betydet for mig, i min hverdag, at arbejde integrativt med mine skygger? Helt konkret har jeg mødt nogen dele af mig selv, der var så langt gemt væk, at jeg troede de kun tilhørte andre mennesker. For jeg var da ikke manipulerende, doven, negativ, vred og uærlig…for bare at nævne en håndfuld egenskaber, som det jo kun var alle de andre der var. De vanskelige mennesker. Jeg var jo pligtopfyldende, ærlig, positiv og glad....

Mødet med alle de forskellige sider i mig selv, og indsigten i de gaver de bringer mig, har frisat så meget energi og selvaccept. Den integration, det løft, sammen med de værktøjer arbejdet har givet mig, har transformeret mit liv.

Det betyder ikke at der ikke er udfordninger i min hverdag og mit liv. Det betyder til gengæld, at min indre tilstand er altafgørende for, hvordan jeg vælger at navigere i mit liv.

Tidligere havde jeg en oplevelse af, at når mine følelser overvældende mig, så  var det som at glide ned af en stejl skrænt. Her kæmpede jeg så, med alle mine kræfter, for at undgå at glide ned og ramme bunden. Jo flere kræfter jeg brugte på at kæmpe imod, imod vreden, angsten, irritationen, jo mere vred, angst og irriteret blev jeg. Det gik ud over mine omgivelser, mine børn, mit ægteskab. Når jeg så var kravlet op igen, brugte jeg energi på at undskylde og gøre det godt igen…og så kørte det forefra.

Nu er det anderledes. Der er selvfølgelig stadig dage, hvor jeg møder skrænten. Jeg tror vi alle har vores skrænter. Det, der er den store forskel, er at jeg ikke længere kæmper imod. I stedet for at hænge i og flygte væk fra mine følelser, lader jeg mig glide ned af skrænten. Glider ned, med en indre accept af at, ja nogengange er jeg sur, vred og irriteret og svær at omgås. Negativ og doven og vil bare være i fred. Med den selvaccept, er jeg i stand til at sætte grænser for mig selv, sige til og fra, give udtryk for mine behov og vise min sårbarhed. Det turde jeg ikke tidligere, for så synes jeg at jeg var svag, besværlig og krævende. Og ved I hvad, det er jeg også! Ligesom jeg også er stærk, modig og selvstændig.

Den største ændring det har haft for mig, at arbejde med mine skygger, er et markant bedre selvværd. Jeg oplever en frihed til at være mig, hele mig, som jeg faktisk ikke troede var muligt. 

Ja, det er muligt at ændre sit livt radikalt på 3 dage - og hvis det skal vare ved, så kræver det, at de beslutninger der bliver taget i de 3 dage, bliver fulgt op med HANDLING.......resten af dit liv.

Pia

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvor lang tid tager det at ændre sit liv - 3 dage