Coach og Sundhedskonsulent Karina Møller Beck

Lad ikke andre sætte begrænsninger for dig

Jeg havde for et par år siden forvildet mig til et smertehåndteringskursus, i et forsøg på at tilpasse mig min nye situation som fibromyalgipatient.

GODT jeg gjorde det for det blev en øjenåbner på en helt anden måde end det formodentlig var tiltænkt.

Det var et kæmpe chok for mig, at få diagnosen Fibromyalgi og jeg må ærligt indrømme, at det slog mig noget ud. Jeg kunne simpelthen ikke finde en måde at håndtere det på. I min iver efter at håndtere det, var det faktisk det eneste jeg IKKE gjorde. Til gengæld fik jeg pludselig en række flere symptomer end ellers (ca. alle dem, som står listet, når man søger under Fibromyalgi og jeg søgte og søgte). Jeg meldte mig ind i patientforeningen og købte filmen ”Fibromyalgi”. Jeg tilmeldte mig også det famøse smertehåndteringskursus, som også var for pårørende.
Min mand og jeg drog af sted i en ”nu-må-vi-jo-erkende-at-vores-liv-ændres-stemning” og lidt ”mon-vi-lærer-hvordan-vi-skal-håndtere-det-hele-agtigt?” Der var alvorlig tavshed i bilen mellem Fredericia og Odense.

På mødet følte jeg mig hurtigt malplaceret. Jeg passede ikke rigtig ind, da jeg stadig havde fuldtidsjob. Fik af vide, at det skulle jeg ikke forvente jeg kunne fortsætte med – NÅ tænke jeg… Det var heller ikke vel set at jeg var rimelig positiv stemt, og ikke havde en sag ved kommunen.

Det alt afgørende og skelsættende på kurset kom i frokostpausen. Min mand og jeg kom til at sidde overfor lægen, som stod for undervisningen på kursusdagen.

Glad og forventningsfuld fortalte jeg, at vi om en måned skulle til Norge og vandre – lægen stoppede med at spise, kiggede alvorligt på mig med gennemborende, overbærende øjne og sagde, at det kunne jeg godt glemme, når jeg havde Fibromyalgi.
 ”Det kan du slet ikke holde til” var beskeden.

NÅ tænkte jeg så for 2. gang den dag og spurgte ham, hvordan han vidste det? Han satte mig i en kasse med mærkatet ”det kan man ikke, når man har Fibromyalgi”.
Men hvem er MAN???

Lige præcis DER var det så, at min indre fighter blev tændt. Mit totale mismatcher-gen slog igennem for fuld kraft. Hvad f…. bildte han sig ind, og hvor vidste han fra, hvad jeg kunne og ikke kunne? Hvem sagde jeg ville vandre i 14 dage? Kunne det være jeg ville vandre i 6 timer? MIG skal man ikke putte i kasser med mærkater på, tænkte jeg.

I fuldstændig opvakt og ”velkommen-tilbage-til-dit-liv-tilstand” kørte vi hjem fra Odense. Fra den dag vidste jeg, at den eneste måde jeg kunne håndtere mine kroniske smerter på, var at acceptere dem. De er en del af mig, men de er IKKE mig – blot en del. Jeg er meget mere og andet en smerter – hurra for den erkendelse :-)

Nu begyndte en større indvendig kogevask. Jeg kunne ved nærmere eftersyn og fuldstændig ærlighed overfor mig selv konstatere, at jeg hverken havde det værre eller bedre efter diagnosen. Og hvis jeg ville vandre, så ville jeg vandre. Hvis jeg ville arbejde fuldtid, så ville jeg arbejde fuldtid. Med andre ord, så ville jeg være 100 % tro mod mig selv. Lytte til min krop og indrette mig ud fra princippet lige dele sund fornuft og lige dele livskvalitet.
Hvilken ”pris” var jeg villig til at betale for en vandretur? Kunne jeg træne mig op til det, selvom der i kassen med mærkater også var en som hed ”du kan ikke træne dig ud af Fibromyalgi”?

Den sommer tog jeg til Norge som planlagt og vandrede i flere timer flere dage. Jeg tog også lige på en 20 km. Mountainbiketur – hvorfor?
Fordi jeg havde LYST og fordi jeg KUNNE.

I år havde jeg sat mig et andet mål – jeg ville gå Besseggen. En 16 km. lang vandretur med 1100 højde meter op og 1100 højdemeter ned. En kæmpe udfordring og planlagt til at tage 8 – 10 timer. Jeg skulle også have en tung rygsæk med indeholdende 1½ l. vand, ekstra tøj, madpakke, chokolade, nødder osv. Jeg trænede hele foråret ved at gå lange ture og kom også i gang med løb. Jeg smilede til mig selv hver eneste dag – livet var fedt og jeg følte mig fri.

31. Juli 2013 kom dagen så, og jeg gik Besseggen på 7 timer :-)

Hvorfor kunne jeg så det?

  1. Fordi jeg var villig til at betale prisen – det er okay med mig at have smerter. Jeg kan godt have et fedt liv alligevel for, hvis jeg skal bestemme, og det SKAL jeg, så vil jeg hellere gå Besseggen og have smerter, end at sidde passiv hjemme i min sofa.
  2. Mit fokus er på det jeg kan, det som gør mig glad og ikke på mine begrænsninger. Det er lidt som at køre cykel – hvis du er på vej ud i grøften og kun ser grøften, ja så havner du nok i grøften. Hvis du i stedet vælger at fokuserer på cykelstien, der hvor du gerne vil være, ja så får du det, som du gerne vil have. Ikke engang jeg kender mine egne begrænsninger til fulde – 90% af de begrænsninger jeg forestiller mig at have, foregår kun i mit hoved. Kroppen og psyken kan langt mere, end tankerne ofte rækker – så lad være med at tro på alt, hvad du tænker ;-)
  3. Frihed – jeg er drevet og fuldstændig afhængig af, at føle mig fri. Måden jeg føler mig fri på er at være bevidst om, at jeg altid har et valg. Mine valg afhænger kun af, hvilken ”pris” jeg er villig til at betale.

Moralen på denne fortælling bliver derfor:
Lad ikke andre sætte begrænsninger for dig. Find ud af, hvilken pris du er villig til at betale, giv slip på det liv du planlagde og skab dig så et fedt liv ud fra de vilkår og forudsætninger du har, og ikke dem, du ville ønske du havde. Slip alle tanker om, at du ville ønske det hele var anderledes, eller ønske du ikke havde smerter. Hvis du ikke kan gøre noget ved det, så accepter det – byd det velkommen og find en måde ”at leve sammen på” i kærlighed og respekt til dig selv. Det er DIT ansvar at skabe dig et fedt liv – altså medmindre du hellere vil være et offer?

Valget er dit

Karina Møller Beck, Coach og Sundhedskonsulent
Indehaver af www.mindset-coaching.dk

 

 

__________________________

Karina Møller Beck

www.mindset-coaching.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Karina

TAK fordi du deler din historie. Meget inspirerende :-)

Kh Birgitte

Kære Birgitte.

Tusind tak for din tilbagemelding - jeg er glad for at kunne inspirere :-)

KH Karina

__________________________

Karina Møller Beck

www.mindset-coaching.dk

Tro på dig selv - også når andre ikke gør det