Er du sikker på at det du føler, er vrede?

Mange mennesker der bestræber sig på at være tolerante, rummelige og kærlige, undertrykker deres egen personlige kraft eller ”power” fordi de fejlagtigt tror at den kraftfulde energi som de føler er vrede. Især i situationer hvor det ville være mere konstruktivt at udtrykke deres personlige kraft ved at være assertive, bestemte og passe godt på sig selv.

En af de ting jeg har lært af at arbejde med klienter, er at mange kvinder er virkelig bange for vrede. Det er meget tabu og lukket land for mange kvinder. Mænd må godt blive vrede, men hvis du er kvinde, og du er vred, så er det et tegn på at der er noget galt. Så hvis du er kvinde, og nogen beskylder dig for at være vred … vil du sikkert svare noget i stil med: ”Mig, vred? Aldrig! Jeg bliver aldrig vred.”

Hvorfor reagerer mange kvinder sådan? (I stedet for at sige: ”Ja, det er sgu rigtigt. Det er jeg virkelig sur over”). Hvorfor bøjer vi i stedet for hovederne og siger: ”Mig, vred? Mig? Aldrig! Aldrig!”

Det er sikkert fordi vi har lært at vrede ikke er kvindeligt, ikke er feminint … men er det sandt? Efter at have siddet med så mange kvindelige klienter er jeg blevet opmærksom på at rigtig mange kvinder er forvirrede over dette. Så lad os se nærmere på hvad det er der sker.

Her i Vesten har vi ligestilling – og dog ...
For det første er det godt at huske på at selv om vi her i Vesten lever i såkaldt frie samfund hvor mænd og kvinder anses for at være lige, kommer vi alle fra den samme patriarkalske baggrund. Og med det mener jeg at vi alle historisk kommer fra den samme mentale programmering og tankegang som grundlæggende siger at det er mænds rolle at være dominerende, og at det er kvinders rolle at tilfredsstille og betjene dem. Og selv om ingen i dag vil indrømme at de stadig tror på sådan noget, er virkeligheden at det simpelthen er måden verden har programmeret folk på i talrige generationer.

Så selv om vi alle tilsyneladende er frie og lige her i Vesten, vil jeg gerne stille spørgsmål til om dette virkelig er sandt. Jeg vil gerne stille spørgsmål til om disse hundredvis og tusindvis af års programmering bare er forsvundet ud af den kollektive bevidsthed i løbet af de sidste 40 år. Jeg vil gerne stille spørgsmål til om det virkelig er sandt at vi alle er frie og lige når det gælder vores tankegang!

Fordi hvis du sidder og hører på kvinders historier hver dag som jeg gør, vil det hurtigt gå op for dig at denne programmering stadig er her og stadig lever i bedste velgående.

Ej din vrede, ej din kraft
Grunden til at jeg siger dette, er fordi mange af de kvinder jeg taler med, måske føler det som de vil kalde for ”vrede”, men de har ofte også meget svært ved denne følelse. Dette er ikke svært at forstå, især hvis man ser på det fra et historisk perspektiv.

Så selv i dag er mange kvinder bange for at blive kaldt for vrede, stadig bange for at eje deres egen kraft, stadig bange for at blive kaldt for en strid kælling eller ikke at være feminine. Hvilket faktisk er lig med at være bange for at sige nej når menneskerne omkring dem træder dem over tæerne!

Og når jeg spørger dem hvorfor de er så bange for denne følelse, siger disse kvinder ofte at de ikke har lyst til at blive vrede fordi de ikke har lyst til at opføre sig som den person eller de personer som behandler dem dårligt! Men er det sandt? Er de ligesom den person (eller de personer) som træder dem over tæerne?

For at kunne svare på dette er vi nødt til at se på hvad det er der virkelig sker i en sådan situation.

Er det virkelig vrede du føler?
Er den energi som en kvinde føler i en sådan situation virkelig vrede? Eller føler denne kvinde i virkeligheden bare sin egen iboende kraft og evne til at forsvare sig selv?

Hvis vi går lidt tættere på vil vi se at den energi vi kalder for vrede faktisk kan opdeles i to forskellige former for energi:

Aggressiv energi
Den første slags vrede – som man kan kalde for en ”negativ” eller aggressiv energi – er når vi krænker en andens ret til at være sig selv med de valg og præferencer han eller hun nu har.

Med andre ord, det er en krænkende, negativ energi når vi  fortæller en anden hvad han eller hun skal sige, tænke eller gøre når personen ikke har bedt om vores råd eller når vi på anden måde blander os i noget som er personens egen sag. Dette er en grænseoverskridelse. Hvilket er grunden til at det føles ubehageligt at blive udsat for det. Denne form for aggression eller vrede er en negativ energi.

Assertiv energi
Men der findes også en anden form for energi der opstår når en anden overskrider vores grænser – en form for energi som man kan kalde for ”positiv” eller ”assertiv energi”. Faktisk vil jeg hellere kalde denne energi for ”sundt selvforsvar”, selv om energien kan føles som ”vrede” fordi det er en kraftfuld, udadgående energi.

Men det som i bund og grund sker er, at når vores grænser er blevet overskredet, så er den naturlige impuls at beskytte os selv, hvilket er en stærk, sund og positiv energi. Denne energi er helt anderledes end den energi der opstår når vi overskrider en andens grænser.

Så hvis vi ser nærmere på energien kan vi se at denne kraftfulde, udadgående energi som vi kalder for ”vrede” enten kan være:
1) en aggressiv, krænkende energi (at overskride en andens grænser)
eller
2) en assertiv energi eller sundt selvforsvar (at beskytte sine grænser og sin ret til at være som man er)

Hvis du nogensinde har været i en sådan situation eller haft det sådan, så spørg dig selv – hvad var det du følte da du havde det sådan? Var det vrede? Eller var det bare den naturlige urkrafts-trang vi alle har til at passe på os selv og forsvare os selv når nogen overskrider vores grænser? Og hvis denne trang føltes som aggression – var den det?

Er det aggressivt at ville passe på sig selv? Hvis dit svar er ja, vil jeg gerne foreslå at du stiller spørgsmål til denne overbevisning. Fordi mit svar ville være nej! Nej, det er ikke aggression at ville beskytte sig selv. Jeg ville faktisk sige at energien er sund fordi vi taler om sundt selvforsvar.

Jeg ville sige at det er din naturlige rettighed, din egen naturlige trang til at passe på dig selv, som ikke er det samme som vold. Ægte aggression er når nogen overskrider en anden persons grænser – ikke når du forsvarer dig selv.

Forskellen mellem aggression og sundt selvforsvar
Så det er vigtigt at skelne imellem disse to ting. Aggression og aggressiv vrede er når du overskrider en andens grænser og en andens ret til at være dem selv og forsvare sig selv og træffe beslutninger selv. Det er aggression. Men det er ikke aggression når du føler en stærk trang til at forsvare dig selv over for en andens aggression.

Det er ikke det samme. Og de to ting kan ikke og bør ikke forveksles med hinanden. Det er meget vigtigt at forstå forskellen på disse to ting. Fordi faren her er at hvis en kvinde føler at hendes grænser bliver overskredet, og derefter føler at hendes naturlige trang til at beskytte sig selv er ”vrede” (som hun anser for at være negativ og upassende), er der fare for at hun ikke vil lade energien komme til udtryk og forsvare sig selv. I stedet vil hun måske undertrykke denne naturlige urkraft. (Kvinder græder ofte i sådanne situationer fordi tårer er den eneste accepterede måde at få afløb for denne energi).

Så hvis du har det sådan. Hvis du føler denne undertrykte energi i dit indre og græder i stedet for at slippe energien ud – foreslår jeg at du ser nærmere på hvad det er der sker – og så vil jeg for det første stille spørgsmål til om man overhovedet kan kalde det du føler for ”vrede”? Er du sikker på at det du føler, er vrede?

Er du sikker på at du ikke bare føler en naturlig, sund trang til at beskytte dig selv? Er du sikker på at du ikke bare føler din egen indre kraft som gerne vil sige: ”Hej, det her er altså ikke okay” eller ”Nu er det nok” eller ganske enkelt ”Nej, tak!”

Og selv om du siger at denne trang føles så kraftfuld at den nogle gange føles som aggression, vil jeg stadig påstå at det ikke er aggression så længe det er den grundlæggende trang til at passe på dig selv når dine grænser bliver overskredet.

Se nærmere på hvad det er der sker
Så næste gang dette sker, foreslår jeg at du sagtner farten og ser nærmere på hvad det er der sker, og spørger dig selv … er det jeg føler, virkelig vrede??? Og hvis dit svar stadig er ja, jamen, så vil jeg sige at der er stor forskel på ”hensigtsmæssig vrede” og ”uhensigtsmæssig vrede”!!!

Det kommer selvfølgelig an på hvordan man definerer ordet ”vrede”, men jeg er overbevist om at meget af den ængstelse mange kvinder har omkring vrede, kommer af vores historiske programmering om at det ikke er okay for kvinder at sætte grænser og passe på sig selv.

Således kan vi se at det at drage omsorg for sig selv blandt andet er at være i stand til at passe på sig selv og beskytte sig selv når andre overskrider vores grænser eller ikke respekterer vores ret til at være som vi er og vælge hvordan vi vil leve vores liv. Og det er det som personlig kraft eller ”power” er.

Personlig kraft er at være i stand til at sætte grænser og passe på sig selv. Personlig kraft er at være i stand til at være bestemt og assertiv på en respektfuld måde (hvis muligt) når det er nødvendigt. Personlig kraft er også at være i stand til at beskytte sig selv når en anden er aggressiv (uanset om vi er i stand til at gøre dette på en respektfuld måde eller ej). Sundt selvforsvar og personlig kraft er et udtryk for sundt selvværd. Hvilket er grunden til at det også kaldes for sund selv-kærlighed.

Så når en anden (eller du selv) siger til dig at du ikke skal være vred, foreslår jeg at du ser nærmere på situationen og ser om det du føler er en aggressiv, grænseoverskridende vrede eller sundt selvforsvar. Når du er i stand til at gøre det, vil du ikke længere give afkald på din personlige kraft.

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, blogger, underviser og facilitator

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vrede, er du sikker på at det er det du føler? Læs mere