Zhabrina Dahl

Foredrag om incest og livet derefter !

Blog forfatter
16/05/2012 - 18:30

Foredrag om incest og livet derefter !

De to voksne incest-overlevere forfatter Pernille Gyldensøe og terapeut Zhabrina Dahl indbyder interesserede til et fælles foredrag om hver deres opvækst med overgreb, trusler,  vold, skyld og skam samt de adfærds- og reaktionsmønstre, der har fulgt dem op igennem livet grundet deres dysfunktionelle barndom.

Aftenen byder endvidere på et indblik i spiritualiteten, som Zhabrina Dahl har brugt til at komme videre med.

Pernille og Zhabrina er to powerfulde kvinder, der ønsker at skabe håb om et godt liv på trods af barndommens traumatiske oplevelser.

Med tanke på de seneste års gruopvækkende sager om seksuelt misbrug, er emnet noget, vi alle bør søge viden om og turde forholde os til.

Tabuet holder ofrene tavse - det skal brydes !

Foredraget er især relevant for ofre og deres pårørende, fagpersoner omkring børn, unge, udsatte voksne samt andre interesserede.

Kom og hør de to kvinders historier, der forhåbentlig vil give redskaber til bedre selvforståelse og skabe broer af forståelse mellem de berørte parter og den øvrige omverden.

Arrangementet afholdes onsdag den 16. maj 2012 kl. 18.30 - 21.30 i Huset Innanna, Nordre Frihavnsgade 17D, 2100  København Ø (Tæt på Østerport station og Trianglen).

Entré kr. 50,00 incl. kaffe/the og kage i pausen. Begrænset plads. Hurtig tilmelding tilrådes.

Tilmelding til foredraget senest fredag den 11. maj 2012 ved kontakt til:

Zhabrina Dahl        tlf. 2127 1548   eller zhabrina@innerpower.nu

Pernille Gyldensøe  tlf. 2577 4815  eller info@smuktliv.dk

Se desuden kvinderne hjemmesider www.smuktliv.dk og www.innerpower.nu

Hjertelig velkommen !

__________________________

Zhabrina Dahl




Kommentarer

Incest og livet derefter ! af Zhabrina Dahl | Levlykkeligt.dk