psykoterapeut Marianne Bunch

Depression

Blog forfatter

Hvis du går rundt og føler dig trist, eller hvis du har en let eller svær depression, så er du desværre ikke alene om det.

Du er ikke forkert

Måske føler du dig forkert, ikke god nok, svag o.s.v. Hvis du tænker sådan om dig selv, så prøv at sige tankerne imod. Det er ikke sandheden.

Du er et menneske af kød og blod, og livet er ikke bare en lykkerus. Det er ikke sådan, at hvis du bare gør alt det rigtige, så er du garanteret at have det godt. Det er ikke din egen "skyld". Glem alt om skyld.

Det er et vilkår i livet, at der findes lidelse. Forskellige ting sker i vores liv på forskellige tidpunkter og i forskellige grader, men vi bliver alle ramt. Vi kan blive sat ud af spillet for en tid, når noget gør ondt.

Bliv ven med dig selv

Så find omsorgen og forståelsen for dig selv frem. Forestil dig, hvad du vile sige, hvis det var en af dine venner, som havde det som dig. Sig det samme til dig selv.

Jeg har skrevet en bog som hedder: "Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst".

Titlen skyldes, at jeg har mødt rigtigt mange mennesker, som ikke er ven med sig selv. Når jeg spørger, om du ville tale til din bedste ven på samme måde, som du taler til dig selv, så ser de fleste meget forfærdede ud. Gælder det også dig?

Hvis du taler hårdt og kritisk til dig selv, så kan noget af årsagen til din tristhed / depression ligge her. Det er jo dig, der lytter hele tiden.

Det kan du gøre noget ved.Begynd at lægge mærke til, hvad der foregår i dine tanker, og stop dig selv, hvis det ikke er noget, som gør dig godt. Overvej hvad du kunne sige istedet for. Hvad ville du sige til din bedste ven.

Kom ud blandt andre

Selvom du måske har mest lyst til at gemme dig væk, så er det vigtigt, at du kommer ud blandt andre. Tal med nogen om, hvordan du har det. Du vil opdage, at der er mange som kender det i en eller anden grad.

Det hjælper at tale om det, der er svært

Hvis du har brug for at tale med en proffessionel om det, så er du velkommen hos mig. Du kan komme personligt, eller vi kan tale sammen over skype. Gennem forståelse, indføling og omsorg fra mig, kan du lære at give det til dig selv, og du kan få talt om det, der er svært for dig. Det hjælper altid at tale med nogen -at dele sine problemer, så du ikke skal bære det  alene.
Du kan også få forskellige "værktøjer" af mig, så du langsomt kan ændre din tilstand.

På min facebookside kan du finde en masse små videoer, som du måske kan have glæde af.

https://www.facebook.com/blivvenmeddigselv/

Du kan ogsålæse mere på min hjemmeside www.mariannebunch.dk

__________________________

Psykoterapeut Marianne Bunch
mindfulness-instruktør
socialpædagog
børnerådgiver
www.mariannebunch.dk
Tlf 30259333
mail: mariannebunch@gmail.com

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Depression eller tristhed - hvad kan du gøre