Integrativ Healing v. Jane Mejlhede og Henrik Halskov

Bogreception: Min sjæl ved af Jane Mejlhede. København

22/05/2017 - 17:00

Mandag 22. maj udkommer min bog: Min sjæl ved. Afslutninger, begyndelser og mellemlandinger.

Du er derfor inviteret til bogreception i de skønne lokaler på 5. sal på NOR: Nordic Health House, Hejrevej 30, København NV. Mandag 22. maj kl.17.00-18.30

Der er dejlig kage, Kristian Thorsager kommer og spiller lidt skøn musik, og jeg læser et par tekster op fra min bog, som du selvfølgelig har mulighed for at købe signeret.

Du behøver ikke melde dig til, men det vil være dejligt, hvis du gør det, så jeg er sikker på, at der er nok kage.

kontakt@janemejlhede.com

Min sjæl ved er en samling af godt 150 korte tekster fordelt på 15 kapitler. Bogen handler grundlæggende om at møde og blive mødt af andre mennesker, af sine livsvilkår og af sig selv og om mødet med det, som er større. Ikke så meget møderne i sig selv, men de aftryk og indtryk møderne satte. Forandringerne og bevægelserne, som blev sat i gang. Til tider stille, blidt og organisk, til andre tider voldsomt, brat og med kvalmende kraft.

 

Den handler om de processer, følelser og tanker, man kan gennemleve eller have, når verden synes at vælte om én. Eller indeni én. Om hvordan ethvert sammenbrud kan føre til et gennembrud af det, der er mere sandt, ægte og autentisk. Om modet til sårbarhed. Om styrken i det skrøbelige. Om håbet i håbløsheden og om at finde meningen i det tilsyneladende meningsløse. Om at se skyggerne i øjnene for at få lyset til at skinne. Den handler om kærlighed. Til sig selv, til sjælen og livet selv. 

Se mere her

Kærlig hilsen

Jane Mejlhede

__________________________

Integrativ healing
www.integrativ-healing.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Bogreception: Min sjæl ved af Jane Mejlhede. København