Thetahealing Helle Brinch

3-dages kursus i clairvoyance/intuition

30/06/2017 - 10:30

 

3-dages clairvoyance/intuitivt kursus

Jeg tilbyder mit første mini kursus til private og behandlere der ønsker at træne deres intuition og clairvoyante evne. Dette kursus handler om at turde mærke dig selv, turde åbne op for dine evner og højeste potentiale samt at finde vejen til at udleve dette potentiale. Du vil lære en fantastisk, simpel og effektiv metode til at skabe kontakt med universet, der stammer fra ThetaHealing-teknikken. 

Hvad er clairvoyance?
Clairvoyance er forbindelse med den universelle, intelligente bevidsthed. En bevidsthed der spejler dig i den du i virkeligheden er og din inderste sandhed og essens. Når du skal være “din egen clairvoyant”, skal du være klar til at se hvem du i virkeligheden er. Som citatet foroven fortæller, er vi oftest mere bange for vores styrke end vores utilstrækkelighed. Clairvoyance vil ikke fortælle dig om noget er rigtig eller forkert, blot hvad der ligger af potentiale eller udfordringer i dit liv og hvordan du når potentialet og får det bedste ud af
udfordringerne

Hvad er dit udbytte af dette kursus?
For at åbne op for de clairvoyante kanaler, må vi turde kigge indad og mærke os selv og være i kontakt med os selv, vores følelser, fornemmelser og intuition. Det handler dette kursus allermest om. Dernæst vil du lære hvordan alting hænger sammen og hvordan du er en del af en større, intelligent, kærlig og guddommelig sammenhæng. Jeg vil lære dig “nøglerne” til at få kontakt med universet og til at turde modtage dets budskaber

  • Du vil lære at se og forstå dit allerstørste potentiale og hvordan du kan udleve dette potentiale.
  • Du vil lære at skabe kontakt med den universelle energi  på 7. plan samt at kontakte ærkeengle, mestre, vejledere, guder, skytsengle, at se fortid/nutid/fremtid, at tale med “dit højere selv” samt at se dit højeste potentiale.
  • Du vil lære at “kigge indad” v. at scanne kroppen og lære hvordan du kan “tale” med kroppen og dine organer.
  • Du vil lære hvordan du åbner/lukker for den højere bevidsthed og skærmer dig for hårde og negative energier.
  • Du vil lære hvordan du kan modtage budskaber på andres vegne men især til dig selv gennem bl.a. skriveøvelser og taleøvelser.
  • Du vil lære hvordan du kan øge din kreativitet, få ideer fra universet og se fremtidsmuligheder.

Undervisningen vi bestå af lidt teori, mange øvelser samt meditationer der hjælper dig i balance og ind til din indre intuition.

Hvem henvender kurset sig til?
Alle der ønsker at få kontakt  – med universet, med sig selv og med sin egen indre intuition.
Behandlere der ønsker at arbejde mere præcist og intuitivt.
Ledere, selvstændige og andre der ønsker at lære at blive vejledt af universet til at udvikle sig selv og sin virksomhed.
Clairvoyante vejledere der ønsker at lære at lave clairvoyance med ThetaHealing metoden, hvor clairvoyancen sker fra 7. plan.

Kan alle lære at få kontakt?
Ja! Vi har alle haft denne kontakt engang og kan lære at genskabe den. Der er naturligvis nogle der har nemmere ved at genskabe denne kontakt end andre, da det handler om at “give slip” og turde tage imod de budskaber der kommer til dig, samt at “komme indad”. Med metoden fra ThetaHealing, hvor du kommer i theta-hjernebølger, som er er en meditativ tilstand, er det forholdsvis nemt at lære at skabe kontakt til universet. Vianna Stibal, der er ophavsmand til ThetaHealing, er blevet verdenskendt for denne metode.

Dato: 30/6 – 2/7 (fredag kl. 10.30 – 17.00, lørdag og søndag kl. 9.30 – 16.00)
Pris: kr. 3900,- 
Sted: Holger Danskes Vej 3B, 2000 Frederiksberg

Prisen inkluderer materiale, cd med guidede meditationer samt te, frugt og snacks. (Har du allerede de 3 første kurser i ThetaHealing, ydes du kr. 400,- i rabat på dette kursus, og ønsker du efter dette kursus at tage Basis, Advanced og Manifestation & Overflod, ydes du kr. 400 rabat på disse kurser).

Jeg glæder mig til at se dig til nogle skønne dage, hvor vi skal hygge, lege og komme hjem!

 
Læs mere her: http://www.hellebrinch.dk/clairvoyant-minikursus/

 

__________________________

Helle Brinch, Psykoterapeut MpF, ThetaHealer Instruktør, Hypnoterapeut, HD A
Læs mere her: http://www.hellebrinch.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Kursus i clairvoyance med ThetaHealing metoden